You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Edtech skoletaske wiki

Mega-investeringer i edtech vidner om modent marked

@jakob

2017 blev et rekordår for dansk edtech hvad angår investeringer. Men det tyder på, at rekordåret hurtigt bliver overgået. Både Vækstfonden og danmarks edtech-klynge er enige om, at markedet nu er modent.

I de to sidste kvartaler af 2017 modtog fire danske edtech-startups mere end 200 millioner investering til sammen. Dermed blev det et rekordår for dansk uddannelsesteknologi.

Peergrade modtog mere end ti millioner i december, Lix Technologies hentede tocifrede millionbeløb fra David Helgason, Tommy Ahlers og Anders Holch Povlsen. Under TechBBQ i september blev det annonceret, at Labster havde hentet 62.5 millioner i Balderton Capital og tilbage i juli modtog Skidos godt fem millioner i investering.

Og med dagens nyhed om, at Vækstfonden finansierer 190 millioner i Area9, er barren sat højt for danske edtech virksomheder.

Men sådan har det ikke altid været.

“Edtech har ikke altid ligger øverst på investorenes dagsorden. Det kan skyldes, at det er et svært reguleret marked og et marked, der er svært at sælge til, fordi beslutningsgangene er lange. Hvis du vil sælge en platform eller en løsning til en uddannelsesinstitution, kan du have beslutningsgange, der er op mod 18 måneder,” siger Mathias Lund Schjøtz, der er medstifter af EdTech Denmark.

Vi skal have praktikerne med

For at uddannelsessektoren kan omstille sig teknologisk, er det vigtigt, at de danske undervisere, elever og uddannelsesledere er indstillet på at omfavne de teknologiske muligheder. Det viser de sig efterhånden klar til.

Og fordi virksomheder i stigende grad også investerer i efteruddannelse af deres medarbejdere, er markedet for alvor ved at modne.

“Area9 Lyceum er et eksempel på, at man skal holde øje med edtech-industrien nu og i de kommende år. Det er naturligvis bemærkelsesværdigt, at vækstfonden yder så stort et lån til en læringsteknologisk virksomhed, men det er også en indikator på, at her er der virkeligt et vækstpotentiale,” siger Mathias Lund Schjøtz og fortsætter.

“Den læringsteknologiske sektor vil kun vokse fremadrettet, da livslang læring og efteruddannelse mere generelt bliver efterspurgt i stigende grad. Den teknologiske del af edtech-løsningerne bliver bedre og mere adaptive, så det bliver spændende at være med her de kommende år,” siger Mathias Lund Schjøtz.

Globalt potentiale

Vækstfonden stemmer i og her satser man også på, at dansk edtech kan følge med på global skala. Fremadrettet vil Vækstfonden også rette øjnene skarpere mod uddannelsesteknologi.

“Vi investerer så stort et beløb i Area9, fordi vi vil understøtte Area9 i at blive et internationalt fyrtårn på området for læringsteknologi, og fordi vi forventer, at uddannelse og læring står overfor en revolution,” siger Vækstfondens direktør Christian Motzfeldt i dagens pressemeddelelse.

“Area9 har tiltrukket store koncerner, der opererer på globalt plan, til kundeporteføljen, og det er vores forventning, at dette kan videreføres og accelereres yderligere, i takt med udviklingen og udrulningen af generation fire.”

Area9 Lyceum oplever da også den stigende interesse.

“Vi oplever en kolossalt stor interesse for vores fjerde generations platform, fordi de læringsteknologier, vi har udviklet de seneste ti år, har haft stor betydning for mange mennesker,” fortæller Ulrik Juul Christensen i meddelelsen som fortsætter:

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY