Investeringerne boomer: Er Danmark Nordens næste store startupstjerne?

Mens Norden generelt gør det godt på den globale startupscene, haler Danmark nu ind på sine nordiske naboer målt på investeringer og kapital. Men der er stadig forhindringer forude, advarer eksperter.

---

Danmark er et lille land, det er helt sikkert. Geografisk set det 138. største land i verden og 112. målt på population. Men på startupsiden er de rød/hvide vikinger muligvis på vej op i det globale hierarki.

For efter rekorder i både 2019 og 2020 bød 2021 på endnu en rekordstor aktivitet på det danske venturemarked. I alt tiltrak danske virksomheder 14 mia. kr. fordelt på 131 investeringer, hvilket er markant over, hvad man tidligere har set. Alene fra 2020 til 2021 er det investerede beløb steget med en faktor 3,6 – den højeste vækstrate i hele Norden.

Udviklingen på det fremadstormende danske venturemarked betyder, at danske virksomheder har overhalet vores nordiske naboer i Finland og Norge ift. at tiltrække venturekapital. Det er dog stadig klart de svenske virksomheder, som tiltrækker den største samlede mængde venturekapital.

Og nu er udlandet begyndt at få øjnene op tendensen.

“Når vi kigger på Norden, er der mange unicorns per capita. Og her er det danske økosystem blevet et mere interessant, dynamisk miljø med bl.a. samspil mellem flere startup organisationer, store virksomheder, universiteter og startups. Vi begynder også langsomt at se den her spill over-effekt, vi kender fra andre lande, hvor iværksættere påbegynder deres anden startuprejse med geninvesteret kapital og genhvervet talent,” fortæller Michael Wiatr, General Partner i det globale venturekapitalfirma Antler, som for et lille års tiden siden etablerede kontorer i Danmark.

Dermed blev København til en af Antlers i alt 26 lokationer i verden. Og indtil videre står de bag i alt 12 danske investeringer – herunder i virksomheder som Onemarket, Zupply, 0-Mission, Kitchenswaps og Flows.

Men hvad har været udslagsgivende?

“Hvis vi ser på udviklingen, er der kommet gennemgående mere fokus på startups – et bedre understøttende system, ganske enkelt. Universiteterne er begyndt at undervise i entreprenørskab, kapitalen er mere tilgængelig, også takket været den dynamiske støtte fra fonde som Vækstfonden og Innovationsfonden, og så er Danmark generelt gode til at organisere sig gennem erhvervsfremmende klynger,” forklarer Michael Wiatr.

Øget professionalisering

Investeringsrunderne er også blevet større i 2021, hvor mere end hver tredje runde var på +100 mio. kr. Samtidig har der været international investordeltagelse i 70 procent af investeringsrunderne i 2021, hvilket bekræfter, at interessen fra udlandet i danske virksomheder er stor.

Og ifølge Michael Hansen, direktør for Danish Business AngelsEn angel investor er en velhavende person, der tilbyder penge, mentorskab og ekspertise til start-ups og nystartede virksomheder. De påtager sig risici for et ... More, er det også et tegn på, at de danske startups er blevet bedre og mere professionelle – særligt, når de skal rejse kapital.

“Der er sket en professionalisering henover de seneste ti år, hvor startupsene langt tidligere i forløbet er modne til investeringer. Kvaliteten af cases stiger ganske enkelt. Og så er interessen og dermed kampen om kapital blevet langt hårdere. F.eks. oplever vi lige nu, at virksomhederne er i kø og på venteliste til vores pitch-events med engelinvestorer,” beskriver Michael Hansen.

Iværksætteri er i højere grad blevet sexet. Et øget fokus generelt i samfundet – herunder gennem tv-programmet Løvens Hule – har gjort, at flere har fået øjnene op de danske startups.

Ikke (endnu) på højde med Sverige

I Danmark skabte nye højvækstvirksomheder i perioden 2017 til 2020 ny beskæftigelse svarende til 4.332 årsværk. Det var det højeste antal skabte jobs i de seneste ti vækstperioder, og også det højeste siden finanskrisen i 2008.

Men der er stadig et stykke vej, hvis vi skal nå på højde med vores svenske naboer. Særligt når man kigger på skattereglerne omkring børsnoteringer og eller kompleksiteten omkring det at give medarbejderaktier, som virksomhederne i høj grad efterspørger i den globale kamp efter talent.

“Mange af de her forhold er uhensigtsmæssige og dræbende for startups. Så det er ikke, fordi vi har lige så gode regler som i Sverige og i England, at der bliver. Det er, fordi vi har nogle gode investorer, der ønsker at give tilbage til økosystemet. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der ville ske for kapitaltilførslen til danske startups, hvis vi bare nærmede os reglerne i London. Så ville det hele eksplodere,” siger Michael Hansen med et smil.

Og derudover har man i Danmark ikke haft en længerevarende strategi på området.

“Sverige er et godt eksempel på et økosystem, der fik tidligt kom med på startupbølgen. Det er klart, de er større Danmark. Bl.a. de tidligere unicorns (fx Unity, JustEat og TrustPilot, red.) der tog afsted, sænkede os. Men hele det momentum og den store vækst, vi har herhjemme viser, at vi er på rette vej,” forklarer Michael Wiatr fra Antler.