You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Investorerne er mere kritiske overfor kvinder. ”Unbiased” lærer kvindelige founders at vende prevention spørgsmål til promotion svar

Unbiased vandt Fonden for Entreprenørskabs Diversitetspris til sidste års Digital Tech Summit. En pris som iværksætteren Le Gammeltoft overrakte til teamet bag projektet (fra venstre): Mikkel Brun Næsager, Gitte Storm, Camilla Nørgaard Jensen og Pernille Berg.
@Redaktionen

Kvindelige founders får dobbelt så mange kritiske spørgsmål som deres mandlige mediværksættere. Undervisningsmaterialet Unbiased hjælper både founders og investorer med at få tag i det ubevidste problem.

Kvindelige founders får dobbelt så mange kritiske spørgsmål som deres mandlige mediværksættere. Undervisningsmaterialet Unbiased hjælper både founders og investorer med at få tag i det ubevidste problem.

Investorer lægger hvert år mange risikovillige millioner i startups, men for hver 50 investeringer er der kun ét startup med en kvinde som stifter.

”Først troede jeg ikke på, at det er under 2 procent af venturepengene, der går til kvindelige founderteams. Jeg troede, der måtte været noget galt med tallene. Men da det viste sig at være rigtigt, og nogle år endda langt under det tal, tænkte jeg, at det var vi nødt til at gøre noget ved!”

Sådan fortæller Camilla Nørgaard Jensen, Innovationsmanager for Digital Teknologi & Kunstig Intelligens på DTU Skylab og Pioneer Centeret for AI. Og det er hele kongstanken bag projektet “Unbiased”, som er finansieret af Fonden for Entreprenørskab og udviklet som et samarbejde mellem WePromoteWomen (opkøbt af Nordic Tech Advokates), DTU Compute og DTU Skylab.

“Hvis vi skal udvikle Danmark til en stærk startupnation, så er det nødvendigt, at vi får bragt iværksætterpotentialet hos de yngre kvinder i spil. Ideelt set skal der også sættes ind helt tilbage i folkeskolen for at udstyre dem med det rette selvværd, men vi er lidt utålmodige; vi kan ikke vente på, at dem der er ni år nu bliver 24 år. Derfor prøver vi at styrke positionen for de kvinder, der allerede går på universiteterne nu og har iværskætteri i blodet – blandt andet ved at supportere dem i processen med at rejse funding,” siger Camilla Nørgaard Jensen.

Dobbelt så kritiske over for kvinder

Kvindelige iværksættere er i undertal, men det forklarer ikke alene den store forskel i investeringer: Mere end hver fjerde virksomhed bliver stiftet af en kvinde, cirka hver 8. investeringsefterspørgsel til investorerne kommer fra en kvinde – men under 1 af 50 investeringer er altså i kvindelige founderteams.

En mulig forklaring på den store forskel har Unbiased-projektet fundet i forskning fra Dana Kanze som viser, at investorerne helt ubevidst er mere kritiske overfor kvinder, når investeringspitchen er leveret og investoreren begynder at stille spørgsmål.

“Funding er den brændsel, der skal til i en startup. Der, hvor slaget bliver afgjort, er i Q&A-sessionen, der kommer efter pitchet. Det er her, man skal forsvare sin ide, og her bliver kvinder statistisk set mødt med nogle andre spørgsmål end mænd,” siger Camilla Nørgaard Jensen og uddyber:

“De bliver mødt med preventionspørgsmål: Spørgsmål hvor de bliver spurgt ind til de potentielle udfordringer og pitfalls, der kunne være med deres ide. Det handler ikke om det store vækstpotentiale, men om hvordan de eksempelvis vil undgå, at kineserne kopiere deres IP?”

Ifølge en undersøgelsen foretaget af Dansk Erhverv mener 39 af adspurgte kvinder ikke at de personligt har de rette kompetencer til at blive iværksættere Desuden viser undersøgelsen at der mangler kvindelige rollemodeller Sidstnævnte prøver WePromoteWomen at imødegå med en liste over rollemodeller på Instagram Hele listen findes her <a href=httpswwwinstagramcomstorieshighlights18246208543180062 target= blank rel=noopener title=>httpswwwinstagramcomstorieshighlights18246208543180062<a>

Dana Kanzes forskning viser, at en tredjedel af spørgsmålene til mændene er af den mere kritiske preventionstype, mens det er to tredjedele for kvinder – altså dobbelt så mange kritiske spørgsmål. Og meget tyder på, at det både har en indflydelse på antallet og størrelsen af de investeringer, som tilfalder kvindelige founders.

”Der sker bare noget i diskursen i sådan en samtale, når man skal værdisætte virksomheder. Hvis man taler om alt det, der kan gå galt, så ryger værdisætningen ned, og taler man om alt potentialet, så ryger værdien op,” siger Camilla Nørgaard Jensen og tilføjer: “De, der får flest promotion-spørgsmål, lander 7,2 gange så meget i venture kapital, som dem, der får fleste preventionspørgsmål.”

For foundere og investorer

For at gøre op med den ubevidste bias mod kvindelige iværksættere, har Unbiased-partnerne udviklet et uddanelsesmodul, der hjælper kvinderne til at identificere, om der er tale om et prevention-spørgsmål og give et promotion svar.

”Vi har udviklet et pensum, hvor vi klæder founders på til at kunne svare godt for sig. Der ligger jo en træning i at svare sådan, at man kan styre samtalen derhen, hvor man svarer strategisk smart,” siger Camilla Nørgaard Jensen.

De kritiske spørgsmål til kvinderne er langt hen ad vejen ubevidste fra investorernes side, og det gør dem sværere at dæmme op for. Ud over undervisningen af de kvindelige founders har Unbiased-partnerne derfor også brugt tid på at oplyse investorerne om tendensen.

”Det er den anden side af ligningen, og derfor er vi ude og give talks til forskellige investorer og investornetværk, så de kan blive mere bevidste om deres biases,” siger Camilla Nørdgaard Jensen og tilføjer: ”Det er blevet godt modtaget, for investorerne ønsker jo heller ikke at lade deres ubevidste bias komme i vejen for at gøre en god investering.”

Undervisningsmaterialet er frit tilgængeligt for alle og kan findes her:

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY