Investorerne har fået grønne fingre: »Vi er nødt til at få grøn omstilling til at møde god forretning«

Investorerne har fået grønne fingre: »Vi er nødt til at få grøn omstilling til at møde god forretning«

Den grønne bølge skyller ind overalt, også i investeringsverdenen, hvor CO2-reduktion og klimaaftryk i stigende grad bliver nøgletal på højde med afkast og værdiansættelse. Men hvordan investerer man egentlig bæredygtigt? Vi har spurgt to grønne investeringsfonde om måden, de arbejder på.

Den grønne bølge skyller ind overalt, også i investeringsverdenen, hvor CO2-reduktion og klimaaftryk i stigende grad bliver nøgletal på højde med afkast og værdiansættelse. Men hvordan investerer man egentlig bæredygtigt? Vi har spurgt to grønne investeringsfonde om måden, de arbejder på.

Vi “skal kigge på alle de forretningsområder og de operationer, vi er engageret i, for at bekæmpe klimaforandring – for når alt kommer til, er det pengene, som taler,” sagde Christine Lagarde, præsident i Den Europæiske Centralbank, forrige sommer til Financial Times. Hun varslede, at den grønne omstilling hænger uløseligt sammen med kapitalmarkedets investeringer.

Også i Danmark bliver kapital og klima i stigende grad forbundet. Sidste år annoncerede Finanstilsynet, at klimaforandringer og bæredygtighed nu var “centrale aspekter af tilsynets kerneopgave” i supervisionen af den finansielle sektor.

Og det er kun godt, mener Michael Zöllner, direktør for Danmarks Grønne Investeringsfond (DGIF); en selvstændig statslig lånefond etableret i 2015, der forvaltes af Vækstfonden med et mandat på 8 milliarder kroner og ambitionen om at tilbyde risikovillig kapital for at fremme grøn og social bæredygtig omstilling.

“Vi er sat i verden for at accelerere vejen til en bæredygtig anvendelse af jordens ressourcer. For vi er nødt til at transformere måden, vi er til stede på planeten på. Og i det øjemed er der ingen vej udenom markedet. Vi er nødt til at få grøn omstilling til at møde god forretning, hvis skal omstille i den skala og hastighed, vi har behov for både nationalt og internationalt,” fortæller Zöllner.

Michael Zöllner, direktør for Danmarks Grønne Investeringsfond.

Alligevel er det ikke lige til. For hvordan beregner man noget så usikkert som CO2-reduktion eller impact nøjagtigt – og uden at lade det tælle dobbelt i et andet regnskab?

Nøgleordet er transparens. Og på sigt en fælles standard, mener Danmarks Grønne Investeringsfonde.

“Det er velkendt, at der er mange dilemmaer i måden, man beregner både bæredygtighed, reduktion og impact på. Det arbejder vi hele tiden selv med også. Derfor har vi brug for flere fælles standarder, mere overskuelighed og bedre transparens. Lige nu søger en masse kapital mod grønne projekter og teknologier, og vi er nødt til at have præcise impact-nøgletal – ligesom vi efter mange års udvikling har det på den finansielle side. På sigt bliver impact afgørende for at hente kapital,” vurderer Michael Zöllner.

Fælles målestok skal bane vej for grøn kapital

Netop de fælles standarder forsøger EU at adressere, i takt med at målene for Paris-aftalen skal indfries. I marts introducerede unionen en ny taksonomi med klassificering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter afhængige af seks forskellige miljømål, tekniske kriterier og nye oplysningsforpligtelser for virksomhederne. Tiltaget skal gøre det grønne mere gennemsigtigt og trække kapitalen i en mere bæredygtig retning.

Og ifølge DGIF “læner de sig op ad” EU’s seneste taksonomi. Særligt fem kriterier gør sig gældende, når fonden yder nye lån.

“Først og fremmest skal effekten af vores finansiering være minimum 20 procent grønnere end alternativet. Derudover må projektet ikke yde skade på andre miljømål, det skal overholde samtlige minimumsstandarder og -rettigheder udstedt af OECD og FN, og så skal der foreligge en fornuftig handlingsplan for, hvordan løsningen kan skaleres bæredygtigt.”

“Et forenklet eksempel er en solpark, hvor vi skal beregne den relative effekt af vores finansiering. Det vil sige: Hvor mange flere solpaneler har vores lån muliggjort, hvor meget kul- og brændstofbaseret energi fortrænger andelen og hvad er den relative effekt i forhold til alternativet,” forklarer DGIF-direktøren.

Når Danmarks Grønne Investeringsfond gør bæredygtighedsboet op for 2020, lyder besparelsen på cirka 0,7 millioner tons CO2 og bringer dermed den akkumulerede forventede besparelse op på 1,38 millioner tons for hele udlånsporteføljen siden 2015. Det svarer til den årlige CO2-udledning for omkring 77.000 danskere.

Særligt de skalérbare løsninger er for mange venturekapitalfonde interessante. Og her er Danmark langt fremme, fortæller Anders Hammarbäck, der er partner i den globale VC-fond Antler. De har netop oprettet en dansk division med henblik på at koble de mange grønne projekter og bæredygtige landvindinger med internationale ambitioner.

Anders Hammarbäck, der er partner i den globale VC-fond Antler.

“I Antler Danmark arbejder vi ud fra en tese om, at der indledningsvist ikke behøver at være en balance mellem afkast og impact, når vi investerer. Det gør vi, fordi vi tror på, at grøn teknologi i sidste ende bliver altdominerende på markedet – og dermed også den bedste investering på lang sigt,” siger Hammarbäck.

De seneste år har venturekapitalfonden strømlinet porteføljen, så den flugter med FNs 17 verdensmål. Og med de nye kontorer i Danmark håber Antler at kunne være med til at etablere mellem 10-20 grønne og bæredygtige teknologivirksomheder hvert år. Alligevel efterlyser fonden en fælles beregningsmodel, hvis den bæredygtige dagsorden for alvor skal tage fart.

“Vi arbejder selv på at blive skarpere og skarpere til at beregne CO2-reduktion og -fodaftryk. Men det er klart, at vi har behov for et fælles ’framework’, så alle ikke skal opfinde hjulet hver gang, de skal måle impact. Det bliver afgørende for, at kapitalen søger mod de grønne løsninger,” fortæller Anders Hammarbäck.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY