You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

KMD vil forbedre sporten med data

@Redaktionen

Ved at udnytte data hjælper KMD sportsbranchen med at optimere både den sportslige præstation og forretningen bag. Og for KMD selv er satsningen samtidig en vej til gladere medarbejdere og ny innovation.

Ved at udnytte data hjælper KMD sportsbranchen med at optimere både den sportslige præstation og forretningen bag. Og for KMD selv er satsningen samtidig en vej til gladere medarbejdere og ny innovation.

Artiklen er sponseret af KMD – en af de partnere, som har gjort temaet “Sportstech 2021” muligt.

De store, forkromede IT-løsningen fra KMD bliver ofte forbundet med staten og kommunerne. Men den store it-koncern er andet end bare hulkort og kommunedata: For et par år siden kastede KMD sig over at lave sportstech-løsninger.

Koncernens første store indtog i sportens verden var i samarbejde med Divisionsforeningen, som repræsenterer fodboldklubberne i landets øverste turneringer. Da KMD kontaktede foreningen i 2017, var de i gang med at samle data op om de ting, som sker på banen – blandt andet positionsdata på spillere og bolden, som blev leveret til mediebranchen.

”Det var meget en mediegimmick om, hvilke spillere der løb mest og hurtigstt. Efter at have snakket frem og tilbage med Divisionsforeningen om mulighederne, så vi et meget større potentiale med dataen. For i sportsbranchen er der også et ekstremt stort behov for digitalisering – det er også virksomheder, med stor omsætning,” siger Christian Binggeli-Winter, Vice President for Information Management & Analytics i KMD.

Christian Binggeli-Winter, Vice President for Information Management & Analytics i KMD.

Fra gimmick til forretningsværktøj

Første skridt i samarbejdet var at sikre ejerskab af data og samle den i et datawarehouse, som alle klubberne i dag har adgang til. Det er nemlig forudsætningen for andet skridt, hvor dataen kan blive omsat til muligheder og løsninger, som klubberne kan bruge i hverdagen.

Hvordan sikrer fodboldklubberne sig at få besked, hvis den rette spiller bliver fri på transfermarkedet – ikke fordi de kender spilleren, men fordi data viser et match? Hvilken sammenhæng viser data mellem træningen og resultaterne til kampen? Og kan man lave en automatiseret rapport på hver spillers indsats efter kampen?

”Data kan bruges til meget mere end bare at se, hvem der har løbet mest, og hvem der skal skiftes ud, fordi pulsen ser presset ud. I et meget større billede kan data vise, om klubben både sportsligt og forretningsmæssigt er på den rette vej på den lange bane. Og ved at begynde at se en fodboldklub som en professionel virksomhed drevet af strategier, kan vi også begynde at udfordre de strategier ved hjælp af data,” siger Christian Binggeli-Winter.

I dag arbejder KMD ikke bare med fodbold, men har også indgået samarbejder med forbundene for ishockey og håndbold. Derudover arbejder de direkte med flere klubber og har dialog med OL-atleter.

I KMD er man bevidst om, at man flytter mest i fællesskab og åbenhed. Data skal ejes af klubberne, og det skal være muligt for alle at skabe værdi ovenpå data sammen med klubberne.

Derfor begynder data nu også at blive omsat til håndgribelige løsninger og værktøjer. Blandt andet en VR-løsning, som hjælper spillerne visualisere en kampsituation på forhånd. En platform der opsamler data om søvn for at finde og forbedre søvnens indflydelse på performance. Og senest en løsning til styringen af hele den kommercielle del af en klub fra et datasynspunkt – fra sponsoraftaler til billetsalg.

”Vi skal også genopfinde os selv og ikke bare være eneleverandør. Og der har vi lavet mange spændende løsninger omkring de gode ideer i samarbejde med eksperter og startups. For vi vil gerne matche sammen med dem, der er dygtigst på det enkelte område – vi skal bare være med til at skabe økosystem af data,” siger Christian Binggeli-Winter.

Innovation og glade medarbejdere

For KMD ligger satset på sportstech et stykke fra de øvrige løsninger, som blandt andet tæller systemer til pension og dagpenge. Men måske netop derfor, har satsningen også givet nogle andre fordele end bare ny indtjening.

”Sportsbranchen tager selv arbejdet dødalvorligt, for det er meget lidt, der adskiller tredjepladsen fra fjerdepladsen. Og der tænker jeg, at vi som organisation kan lære meget af de her projekter, for vi tager ofte fat i nogle nye teknologier og metoder for at lykkes med at skabe forbedringer på bare nogle få procenter,” siger Christian Binggeli-Winter.

Samtidig mener han, at det giver gladere medarbejdere, fordi de får muligheder for at bruge deres data-kompetencer på et område, der også er deres passion i fritiden. Og det smitter af på de øvrige områder i KMD.

”I sportsbranchen har vi helt sikkert være ude på et overdrev nogle gange, hvor vi ikke vidste, hvad vi skulle gøre, før vi til sidst har fundet en løsning – som vi bagefter kan tage med tilbage som nye teknologiprodukter, der er interessante at bringe i spil andre steder. Vi er så vandt til at have så mange data i det offentlige, at vi nogle gange glemmer at spørge os selv, om vi har de rigtige data – eller vi burde gøre noget anderledes. På måde hjælper sporsttech med at skubbe til de mønstre, vi kender,” siger Christian Binggeli-Winter.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY