This post is also available in: English
Af Cecilie Brøkner, direktør i Innovationsfonden
Dansk forskning er i verdensklasse, og vi investerer som stat årligt et tocifret milliardbeløb i forskning og udvikling. Men hvis Danmark vil nå sine store ambitioner for blandt andet den grønne omstilling, er vi nødt til at få meget mere af den fremragende forskning og de store investeringer omsat til konkret værdi for samfundet, der kan mærkes af os alle sammen. Til nye forretningsidéer, produkter og nye løsninger på de udfordringer, vi står over for som samfund – for eksempel gennem nogle af de spinouts, som du kan læse om i magasinet her.
Innovationsfonden er blandt andet sat i verden for, at være brobygger mellem viden og forskning på den ene side og virksomheder og andre aftagere på den anden. Og igennem de seneste år har vi skruet op for investeringerne i forskningsbaseret iværksætteri ved næsten at fordoble budgettet til programmet Innoexplorer.
Innoexplorer har til formål at modne iværksætteri baseret på videns- og forskningsresultater fra de offentlige danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og hospitaler, og siden programmet åbnede i 2019, er succesraten vokset støt. Ved seneste ansøgningsrunde modtog hele 48 procent af ansøgerne en bevilling.
Det er et udtryk for, at ansøgningerne har høj kvalitet, og det kan universiteterne tage en stor del af æren for. De danske universiteter arbejder mere og mere professionelt med at tilbyde hjælp til iværksætteri, og stadig flere forskningsgrupper på universiteterne har erfaring med at arbejde med innovation.
Det forskningsbaserede iværksætteri fra universiteterne er vigtigt, fordi det har et større potentiale til at skabe værdi for samfundet end det ikke-universitetsbaseret iværksætteri. For eksempel vokser forskningsbaserede virksomheder i gennemsnit hurtigere og skaber flere jobs end andre virksomheder, når først opstarts-perioden er overstået.
Når Innovationsfonden investerer offentlige penge i forskningsbaseret iværksætteri, skyldes det, at den type startups kan have svært ved at tiltrække privat kapital. Deres forretningsidé kan være udviklingstung og meget risikabel, og derfor er det vigtigt, at der er instrumenter til at tage noget af den risiko af, så idéen har mulighed for at modne og blive mere attraktive for de private investorer.
“Det er vores erfaring, at der fortsat er et stort uforløst potentiale for forskningsbaseret iværksætteri i Danmark.”
Cecilie Brøkner, direktør i Innovationsfonden.
Det er vores erfaring, at der fortsat er et stort uforløst potentiale for forskningsbaseret iværksætteri i Danmark. Mange fagområder har erfaringer med at omsætte deres forskning til innovation, der gavner samfundet. Vi vurderer blandt andet, at der er vigtige bidrag at hente fra Deep Tech, men også fra samfundsvidenskab og humaniora.
Et af de tiltag, der kan være med til at forløse potentialet, er et mere sammenhængende forsknings- og innovationssystem.
Innovationsfonden er den offentlige fond i det danske vidensbaserede innovationssystem, der dækker bredest – fra forskning til løsninger, der er klar til at blive implementeret i samfundet. Og vi er meget bevidste om, at det mandat forpligter. Blandt andet til at spille en aktiv rolle i at sikre, at systemet hænger godt sammen, og at indsatserne koordineres.
Som et konkret bidrag til at binde systemet bedre sammen, vil Innovationsfonden gerne forpligte sig til at afsøge muligheder for og interesse i partnerskaber og co-investeringer med både offentlige og private investeringsaktører, for på den måde at geare innovationsmidlerne og skabe endnu mere impact og samfundsværdi for pengene.
I den sammenhæng er vi i øjeblikket i gang med at udvikle en mapping af systemets aktører, som skal skabe et overblik over, om der findes huller eller uproduktive overlap i det danske fundingøkosystem.
Vi har som samfund ganske enkelt hverken tid eller råd til, at systemet ikke samarbejder optimalt, når den altoverskyggende klimakrise, et sundhedsvæsen i knæ og aktuelle sikkerhedsudfordringer akut kalder på nye teknologier og innovative løsninger.