Med ny teknologi er klimakampen kommet i markerne og på middagsbordet

Med ny teknologi er klimakampen kommet i markerne og på middagsbordet

Både landbrug og fødevarer står over for en teknologisk revolution, der både gør os i stand til at dyrke og så smartere, spise mere klimavenligt og lade mindre mad gå til spilde.

Det kan synes en anelse absurd. Men det passer altså. På den ene side står vores madsystem, altså produktionen af fødevarer, for cirka 37 procent af den samlede udledning af drivhusgasser. På den anden side ryger cirka en tredjedel af alt den mad direkte i skraldespanden, efter den er høstet.

Heldigvis er flere danske startups klar til at tage opgøret. Blandt andet food-tech virksomheden NextFood, der står bag et avanceret og automatiseret vertikal farming-system, der producerer afrgrøder efter bestilling og leveres fra hyperlokale varehuse.

“Problemet er, at man ekstraherer og forurener naturressourcer ved at dyrke afgrøder konventionelt i dag,” indleder Rasmus Bjerngaard, medstifter og CEO i NextFood.

“Ved at flytte produktionen indendørs, undgår vi at belaste naturen. Det gør vi ved i virkeligheden at simulere et klima. Så uagtet om en afgrøde har det bedst ved Gardasøen eller i Sydfrankrig, kan vi gennem vores IoT-system styre alt; luftudskiftning, temperatur, vand, fugtighed, størrelse, næringsstoffer og så videre,” fortsætter han.

NextFood henvender sig primært til supermarkeder og foodservice, hvor kunder blot bestiller et antal kilo af en afgrøde til en bestemt dato og derefter sørger AI-softwaren, virksomheden har udviklet, for kapacitet i den vertikale farm, planlægger produktionen og indstiller sensorer, lys, vand og næringsstoffer og overvåger, at høsten går som den skal.

“Fordi alle variabler er styret af kunstig intelligens, kan vi forudsige alt. Mængden, smagen eller tidsrammen vil altid være præcis som vi ønsker, fordi vi ikke er afhængige af vind og vejr. Det betyder også meget mindre risiko end fx for landmænd, som jo arbejder med gode og dårlige år for deres afgrøder. Så du kan sige, det er langt mere software- end landbrugsbaseret,” forklarer iværksætteren.

Faktisk er løsningen så langt fra konventionelt landbrug, at planternes rødder ikke engang gror i jord, men i stedet hænger i luften, hvor de trækker 16 forskellige næringsstoffer fra en tåge af vand. Både Kunstig intelligens, IoT-Software, lamper, sensorer, ventilation og vandingssystem er udviklet af stiftere Rasmus Bjerngaard og Hannes Lindal (begge ingeniøruddannede) selv.

“Metoden anvender ingen pesticider, bruger op til 98 procent mindre vand og vil altid været produceret hyperlokalt. For hver kvadratmeter vertikal farm kan vores teknologi frigive 200 kvadratmeter natur. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at fremtiden for fødevarer bygger på teknologi,” forudsiger Rasmus Bjerngaard.

Rapport fra jorden

Det er ikke alle steder, der kan ske en højteknologisk revolution fra den ene dag til den anden. Derfor har de to DTU-ingeniører Jesper Alkestrup og Michal Gacka udviklet en softwareplatform og et sensorsystem, der hjælper avlere med at effektivisere deres vandingsstrategi, så de kan få samme eller større udbytte for mindre vand.

Idéen opstod gennem projekter i hhv. Kenya og Zimbabwe, hvor iværksætterne med egne øjne oplevede, hvordan de lokale landmænd kæmpede for at få mest muligt afkast ud af en sparsom mængde vand.

Jesper Alkestrup, medstifter og CEO i SoilSense.

“Vi genkender jorden og hvor meget vand, jordtypen kan holde. For det kan variere fra mark til mark og fra område til område. Desuden kalibrerer vi sensoren til den specifikke afgrød efter de forskellige grænseværdier, som faglitteraturen anbefaler,” forklarer Jesper Alkestrup, medstifter og CEO i SoilSense.

SoilSense er en blanding af hardware og intelligent software, der med algoritmer analyserer vandingsdata i realtid. Det betyder, at platformen automatisk indsamler og analyserer data om vandingerne og viser dem på en letforståelig måde gennem en smartphone-app til kunder, der i dag kommer fra Danmark, Sverige, Litauen, Ungarn, Holland, Peru og Kenya.

“Kernen i den her vandproblematik er landbruget. Mere end 70% af verdens vand bliver brugt på afgrøder. Og hvis vi skal løse den udfordring, skal vi først og fremmest arbejde mere effektivt,” fortæller Alkestrup.

Ifølge EU’s egne beregninger, kan der med højere effektivitet spares omkring 40-45 procent vand i dyrkningen af såkaldt højværdi afgrøder som frugt og grønt. Og den teknologiske optimering vil kun ved at få mere vind i sejlene i takt med, at klimaforandringerne tager til, mener SoilSense.

“Det er klart en teknologisk udvikling på vej inden for landbrug. Men den er også drevet af nødvendigheden. 2022 har det været det tørreste i 500 år, så mange avlere mærker lige pludselig meget konkret, hvordan klimaet er ved at ændre sig, og hvilken usikkerhed det skaber ift. deres levebrød. Så jeg regner med, at der vil komme langt mere fokus på det her område,” siger Jesper Alkestrup.

Et teknologisk fugleskræmsel

Det er ikke kun vandet, vi skal bekymre os om, når vi dyrker vores fødevarer. Fuglene indtager nemlig også en central rolle i det store klimapuslespil.

For de spiser afgrøderne. Og hos store landbrug er problemet så stort, at op til 30 procent af det grønne afkast stjæles af vores små næbede venner. Og i kystområder kan det være op til 70 procent, mener eksperter.

Men det vil startuppet NAUST Robotics lave om på.

Guifré Vidal, medstifter af NAUST Robotics

“En ungarsk frugtavler fortalte engang en joke om, at det var et kapløb mellem ham og fuglene. Men da vi så dykkede ned i problemet, fandt vi ud af, at problemstillingen faktisk var ret afgørende for den grønne omstilling,” fortæller Guifré Vidal, medstifter af NAUST Robotics.

“Gennem tiderne har det her problem jo eksisteret. Man har brugt kemikalier, fugleskræmsler og døde dyr på pinde, men intet af det er særligt effekt – for ikke at nævne ikke bæredygtigt. Teknikken er forældet,” forklarer Guifré Vidal.

Sammen med to andre internationale stiftere har han udviklet en automatisk drone, der i samspil med en app flyver over landbrugets marker og afspiller fugleracernes egne lyde for på den måde skånsomt og naturligt at få dem væk.

“Fuglene identificerer hurtigt, at lydende stammer fra deres egen race. I bund og grund er lydene en kombination af advarsler omkring, at der kommer store fugle såsom fx en ørn eller lignende,” fortæller Guifré Vidal.

Problemet kan i de værste tilfælde svare til et tab på over 300.000 kr. /100 Ha om året. Derfor skal landmændene ved hjælp teknologi genvinde kontrollen over deres marker.

“Vores løsning fungerer automatisk. Med en lille controller markerer landmanden de fuglelyde, der skal afspilles og de zoner eller marker, der skal beskyttes, og så letter dronen selv og følger ruten,” siger Vidal.

Selvom løsningen allerede i dag kan hjælpe landbrugene, håber stifterne bag NAUST Robotics på, at de inden ikke alt for længe kan udvikle dronen endnu mere.

“I fremtiden håber vi på at have en løsning, så dronen selv detekterer, når der er fugle og hvilke lyde, der skal tages i brug. Og når de drevet væk, lander den stille og roligt igen,” siger Guifré Vidal.

FREE E-PAPER:
Get "Tech for the Planet 2022"

…you will also be signed up for our weekly newsletter with the latest news and stories from the Danish startup ecosystem!

Vi spammer ikke, og du kan altid afmelde dig igen!
Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY