Nordic Fintech Week summede: Kreditkortets endeligt, investeringstørke og krypto på alle læber

@Erik
Investorer, startups og finansafficionados fra både ind- og udland var valfartet til, da den hidtil største udgave af Nordic Fintech Week løb af stablen. Messen fordoblede næsten antallet af deltagere og markerede, at vertikalen for alvor er blevet en dansk styrkeposition.

Lige knap ni milliarder danske kroner. Så meget blev der investeret i den danske fintech-branche i 2021 anført af giganter som Pleo og Lunar, der stod for en stor del af den samlede sum. Året tidligere blev området udnævnt som en national styrkeposition – kulminationen på en nærmest eksponentiel vækst de seneste år.

Derfor er det ikke så mærkeligt, at Nordic Fintech Week tiltrækker aktører og interessenter fra både nær og fjern. Messen har i år haft cirka 1.500 fintech-startups, investorer, offentlige aktører og finansfolk gennem dørene til industribygningen Tap1 på Amager i København. En fremgang på næsten 100% siden sidste gang, eventet blev afholdt fysisk i 2019.

Begivenheden husede i sagens natur en række talks og debatter. Og der gik ikke lang tid, inden snakken faldt på kryptovalutens rolle i fremtidens banksystem.

”Det er desværre stadig en teknologi forbundet med snyd og svindel. Og taget kryptovaluens kæmpe potentiale i betragtning er vi nødt til at se det i øjnene og adressere de problemer, der er derude,” sagde Bernardo Magnani, medstifter og direktør i Stryga.

Den pointe var Søren Skov Mogensen, CGO i Banking Circle, som udgangspunkt enig i. Men forklarede også, at kryptoens associationer rent faktisk burde være til det modsatte.

”DeFi (Decentralized Finance, red.) er faktisk virkelig pålideligt. Det er et decentraliseret system, der backer sig selv op. Alle transaktioner foregår online og gennemsigtigheden er klarere end med noget andet system – alt sammen til en minimal pris. Så med hensyn til alle de grundlæggende nøgletal, man typisk bruger i finansverdenen, fungerer teknologien ekstremt godt,” sagde han.

Her pegede Simon Ousager, direktør og medstifter af fintech-virksomheden Januar, på, at arbejdet med myndighederne er essentielt, hvis DeFi skal spille en central rolle i fremtiden.

”I USA har banker og kryptovirksomheder i et stykke tid arbejdet sammen i kampen mod hvidvask og økonomiske kriminalitet. Men i Europa har vi været bagud ift. At formalisere det samarbejde og indgive rapporter om mistænkelig adfærd. Det er vi ved at indhente nu,” sagde han.

Er kreditkortet allerede i graven?

Andetsteds til Nordic Fintech Week kredsede en paneldebat om det stykke plastic, vi i flere årtier har været vant til at bære rundt på, når vi skulle handle: Kreditkortet.

Men med teknologien og samfundets udvikling vil det inden for få år blive efterladt på perronen, hvor i Danmarks tilfælde 25-øren allerede stod og ventede.

”Brugerne bliver mere og mere sofistikerede og kræver derfor mere af distributørerne. Og så er de i højere grad villige til at betale en præmie for de tjenester, der er forbundet med betalingen. For eksempel en angivelse af mit CO2-fodaftryk eller en måde at reducere det på. Forbrugere vil i dag have noget mere end bare transaktionen,” indledte Peter Baxendale, EVP Sales i fintech-startuppet Enfuce.

Den tese var der enighed om blandt paneldeltagerne.

”Øjeblikkelig betaling er ikke længere den egentlige merværdi. Værditilførslen er i langt højere grad blevet de omkringliggende services som at matche ordrenummeret, frigive på det rigtige tidspunkt for betalingen ift cashflowet og at sikre, at ordren er ankommet før betalingen,” sagde Stefan Christensen, Head of Payments i Pleo.

Og nogle var allerede nu klar til at lægge det velkendte, rektangulære stykke plastic i graven.

”I den nærmeste fremtid er kortene fremtiden. Men de bygger stadig på gammel teknologi. Efterhånden som vi finder flere og flere anvendelsesmuligheder for ny teknologi, vil kreditkortet blive tvunget til at lade livet,” spåede Joel Nordsrtöm, direktør og medstifter i Atlar.

Kapital bliver fintechs flaskehals

På hovedscenen til arrangementet havde NFW inviteret en stor kapacitet i form af Ronit Ghose, Global Head of Banking, Fintech and Digital Assets i Citi Bank.

’The future of Finance’ lød titlen på oplægget – selvom budskabet overordnet set var en smule mere dystert.

”Et af de største problemer lige nu er manglen på kapital. Der er en masse interessante projekter i år, som simpelthen ikke vil blive finansieret. Værdiansættelsen på børsnoterede virksomheder er styrtdykket og rejse investeringer er faldet med 20-25 procent,” indledte han.

Allerede nu kunne vi dog allerede skimte lys for enden af tunnelen.

”Fintech opstod, fordi bankerne er ødelagte. Derfor vil konsekvensen (på investeringstørken, red.) være, at bankerne vil føle en falsk følelse af eksistensberettigelse. Lige nu befinder vi os i denne makrocyklus, som vi forhåbentlig vil nå til enden af næste år. Og så vil vi se udviklingen presse på igen,” sagde han optimistisk.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY