You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Ny type investeringsfond skaber nye muligheder for founders og tidlige investorer

Founding partners i N2F Peter Sandberg og Frank Lyhne. Foto: Nicolai Hegelund Vilhelmsen.
@Redaktionen
Nordic Secondary Fund er den eneste fond i Norden, og blandt de største i Europa, der investerer i ”brugte” ejerandele mellem investeringsrunder – såkaldte secondaries. Det giver likviditet til både tidlige investorer, founders og medarbejdere – og har vist sig at være en rigtig god forretning for fonden.

Artiklen er udgivet i samarbejde med Nordic Secondary Fund.


Når et hurtigvoksende startup annoncerer en ny investeringsrunde, er det som regel øremærket vækst. Stifterne afgiver nogle procenter, og pengene går ind i virksomheden og bruges på nye medarbejdere, mere markedsføring og international ekspansion.

Når Nordic Secondary Fund (N2F) investerer, er det anderledes. Den nye fond køber ejerandele af stiftere, medarbejdere eller tidlige investorer, som ønsker at sælge ud før hele virksomheden sælges. Det er altså den tidligere ejer der får penge i lommen, når N2F investerer, og ikke selskabet.

”Hvis der er en CTO der stopper, en CEO der gerne vil have nogle penge af bordet, eller en tidlig investor, der gerne vil ud af sin investering, så kan vi komme ind i billedet. Vi køber kun ”brugte” ejerandele,” forklarer Peter Sandberg, der Co-Founding Partner af N2F sammen med Frank Lyhne Hansen.

Fonden har tilsyneladende fundet et hul i markedet, som både fondens investorer og resten af økosystemet har savnet: Siden 2018 har N2F rejst to fonde på i alt €140M fra 375 private investorer, investeret i 30 selskaber og allerede solgt fire af dem igen med fortjeneste.

Giver founderen et råderum

Startupvækst skal være eksplosiv, men rejsen fra idé til salg af et succesfuldt selskab kan sagtens tage 10 år. På den store vækstrejse bliver ejerandelene, som medstiftere og tidlige investorer har, millioner værd på papiret. Papirpenge som er svære at betale huslejen eller købe en ny bil for.

Hvis de ønsker at omsætte noget af den værdi til kolde kontanter inden de 10 år er gået, kommer N2F ind i billedet. Fonden investerer typisk omkring €3-5M for en mindre andel i modne scaleups, der har rejst en serie A-runde på mindst €5M. Det er altså veletablerede selskaber, som stadig har vækstpotentiale. Porteføljen tæller blandt andet GoMore, Goodiebox, Varjo, Kilo Health, Acimo og Klarna – hvoraf de sidste to er solgt videre igen med fortjeneste for N2F.

“Man vil jo gerne have hårdtarbejdende founders, men de bliver ikke mindre hårdtarbejdene af at have et råderum.”

”Man vil jo gerne have hårdtarbejdende founders, men de bliver ikke mindre hårdtarbejdene af at have et råderum. I stedet for at sælge deres virksomhed nu for 200 mio. kroner, kan de sælge en lille andel til os, så de får nogle penge her og nu – men samtidig har ejerskab, når virksomheden bygges videre og sælges senere som en unicorn. De får stadig en masse penge ved salget, men på vej til exiten har de samtidig lidt mere luksus sammen med manden eller konen og børnene,” siger Peter Sandberg.

Angels med store muskler

Når N2F køber sig ind i et selskab, er det imellem de traditionelle investeringsrunder – og typisk med en rabat på omkring 25 procent ift. seneste værdiansættelse.
”Vi laver ikke selv en prisfastsættelse. Vi kigger på, hvad prisen var sidst, og tager os så betalt for at overtage risikoen, i form af en rabat, der også afspejler prisen for den illikviditet, som unoterede ejerandele har,” forklarer Peter Sandberg.

Mens tidlige business angels leder efter startups, der kan give pengene 20-30 gange i gang ved et salg, forsøger N2F at investere i selskaber, der giver 3-5 gange afkast ved salg. Peter Sandberg kender ellers rollen som engelinvestor særdeles godt, for inden han stiftede N2F var han blandt de mest aktive engle i Danmark. Og måske derfor har fonden også mere end 100 business angels fra DanBan i ryggen, som kan se fordele i at deltage i det store syndikat og få nogle andre investeringsmuligheder, end de normalt har.

”Vi køber os ind i selskaber, som er færdige med business angels. De snakker med venture fonde eller tæt på private equity. De har typsisk rejst DKK 50-100 mio. eller meget mere. Så det handler forhåbenligt mere om, hvornår der kommer en exit og hvor stor den bliver,” siger Peter Sandberg og tilføjer, at der også er tale om en anden kaliber af selskaber, end business angels normalt investerer i.

Efter fire exits i den første fond, forventer N2F også, at der vil være selskaber i porteføljen, som ikke kommer til at give pegene tilbage. Derfor spreder fonden også investeringerne i hver fond på 20-30 selskaber for at reducere følsomheden.

”Man ville jo aldrig komme i nærheden af selskaber som GoMore, Klarna eller Kilo.Health på egen hånd. Og kan du som angel bliver eksponeret mod 20-30 af den slags selskaber, er det jo et helt andet game – de har jo allerede vist, at de er en god forretning.”

Skaber bedre flow i økosystemet

Peter Sandberg ser hverken N2F som en konkurrent til business angels, venturefonde eller private equity. De vil maksimalt eje 10 procent af et selskab – i nogle tilfælde ned til 0,5 procent – og søger som minoritetsinvestor ikke i bestyrelsespræsentation, men er i tæt løbende dialog med selskaberne, og opdaterer fondens investorer hvert kvartal på udviklingen i de enkelte sekskaber.

“Der også bare et fedt purpose, der har en impact: Der er nogle founders, der kan forsøde deres tilværelse.”

Til gengæld ser han fonden som et vigtigt supplement, der er med til at øge likviditeten i hele økosystemet – for når founders eller tidlige investorer får penge retur, blive de ofte geninvesteret i økosystemet.

”Jeg gør det, fordi det er fantastisk sjovt og super inspirerende. Fonden er kommer godt fra land med nogle gode afkast, men der også bare et fedt purpose, der har en impact: Der er nogle founders, der kan forsøde deres tilværelse. Der er nogle tidlige risikotagere, der kan tage noget risiko af og investere et andet sted. Det gør noget for økosystemet, som ikke var der før,” siger Peter Sandberg.


Om N2F

  • Nordic Secondary Fund blev grundlagt i 2018 og er den første og eneste fond i Norden, der udelukkende investerer i “Secondaries”. Aktivklassen er en attraktiv alternativ investering med høje afkast og er en kilde til diversificering for investorer for at mindske den samlede risiko.
  • Nordic Secondary Fund erhverver sekundære andele i virksomheder, der har gennemført en Series-A runde fra venturekapital eller corporate venture. Selskaber med en gennemprøvet forretningsmodel. N2F sigter mod at investere til en væsentlig rabat i forhold til den seneste finansieringsrunde på forventning om en 2x-5x upside og et exit inden for fem år.
  • Fonden har investeret i 30 virksomheder – herunder GoMore, Varjo, Kilo.Helath, TransferGo, Bob W.Funderbeam, Klarna, Pixieray, Bokio og Unacast.

Artiklen er en del af magasinet “The Guide – A comprehensive overview of the Danish startup ecosystem”, som er udgivet af Heyfunding og TechSavvy.media.

Læs hele magasinet her:

UGENS STARTUP: