You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Heroic

Dansk talenthold får nyt kommercielt eSports-samarbejde

@Michael

Via RFRSH Entertainment har det danske Counter Strike-hold Heroic indgået en kommerciel partneraftale med eOddset, der er en del af Danske Spil.

I en tid hvor dansk Counter Strike dominerer international konkurrence er meget af omtalen tilfaldet Astralis og North, Danmarks to bedste mandskaber. De to hold rangerer i øjeblikket som henholdsvis nummer 1. og 5. i verden, hvor Astralis har formået at beholde pladsen som nummer 1. hele 2017 med en række fornemme præstationer.

Men lige uden for titanernes rampelys ligger mange andre danske talenthold og lurer. Her er det næste hold i rækken Heroic, der i øjeblikket rangerer som nummer 15. i verden, hvilket slet ikke er dårligt.

Ligesom Astralis og svenske GODSENT samarbejder Heroic med RFRSH Entertainment, der blandt andet håndterer kommercielle partnerskaber. Derfor kunne RFRSH Entertainment og Heroic i slutningen af april præsentere et nyt kommercielt samarbejde mellem Heroic og Danske Spils eOddset.

Stærkt dansk eSports-brand

Aftalen betyder for det første, at det danske CS:GO-team i fremtiden vil bære eOddsets logo på deres trøjer. Men med i aftalen indgår også andre elementer.

”Heroic er et af de mest interessante danske brands indenfor eSport lige nu, og aftalen mellem dem og eOddset giver på alle måder mening. Der er tale om klassisk eksponering i forhold til logo på tøj og på holdets sociale medier. Men aftalen indeholder også en række content- og aktiveringselementer, som er der, hvor vi i RFRSH er markant anderledes i vores tilgang til kommercielle samarbejder,” siger Jordi Roig, CCO hos RFRSH Entertainment.

RFRSH har i løbet af den seneste tid forfinet sin tilgang til kommercielle samarbejder. Det er blandt andet sket gennem et test-samarbejde mellem Astralis og Audi, der efter RFRSHs eget udsagn blev en stor succes. Og det nye partnerskab mellem Heroic og eOddset lader til at være baseret på disse erfaringer.

Nyt unikt indhold

Hos Danske Spil er man også spændte på det nye samarbejde.

”Samarbejdet med Heroic er endnu et bevis på, at vi hos eOddset har store ambitioner om at fastholde vores position som danskernes foretrukne spiludbyder på eSport,” siger Rasmus Simonsen, Brand Manager for eOddset og fortsætter:

”Men det er mindst ligeså vigtigt, at vi er med til at udbrede kendskabet til eSport i Danmark. Det kommer vi til nu, hvor vi allierer os med et af de bedste og mest talentfulde hold herhjemme. Vi ser frem til at fodre fans med fedt og unikt indhold i den kommende tid,” uddyber Simonsen.

Hvad angår de økonomiske aspekter af partnerskabet har parterne aftalt at forblive tavse. Men samarbejdet løber i første omgang over de kommende 12 måneder.

Her underskrives aftale:

https://www.youtube.com/watch?v=ckCYAEMH2LY

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY