You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

På DTU behøver de studerende ikke at vælge mellem uddannelse og iværksætterdrømmen

Siden 2019 har man på masteruddannelsen MSc in Technology Entrepreneurship udviklet, udklækket og uddannet både iværksættere og deres startups. 
@Redaktionen

Tech-iværksætter uddannelsen på DTU giver både de studerende en kandidatgrad og mulighed for at arbejde på deres startup.

Tech-iværksætter uddannelsen på DTU giver både de studerende en kandidatgrad og mulighed for at arbejde på deres startup.

This post is also available in: English

For nogen giver en universitetsgrad ro i maven ift. karrieren. Andre er villige til at kaste alt til en side og forfølge drømmen om at stifte et startup.

Men på DTU kan man gøre begge dele samtidigt. Siden 2019 har man på masteruddannelsen MSc in Technology Entrepreneurship nemlig udviklet, udklækket og uddannet både iværksættere og deres startups. 

”Vi erfarede, at mange af de entreprenante studerende både her på DTU og andre uddannelsesinstitutioner ofte stod med valget, om de skulle læse videre eller droppe ud for at blive iværksættere. Og så blev idéen om en masteruddannelse født,” fortæller Thor Rigtrup Larsen, programleder for DTU Entrepreneurship.

Gennem uddannelsen får de studerende mulighed for både at arbejde praktisk og akademisk med deres eget startup. Derudover bliver de en del af DTU-økosystemet med unik adgang til bl.a. ledende forskere, finansiering, acceleratorer, sparring og mentorer.

”Vi giver de studerende to år til at fokusere på deres startup. Det er ikke simuleret, men beskyttet. De studerende løber ikke den samme risiko, fordi de er under uddannelse. Og de fleste går herfra med både en kandidatgrad og et startup under armen,” forklarer Thor Rigtrup Larsen.

Forskning viser, at mangfoldighed i teamet giver en af de bedste forudsætninger for startups. Derfor har det været vigtigt for DTU at opfordre alle typer studerende til at søge masteruddannelsen.

”Vi er meget optaget af, hvordan fremtiden bliver formet og hvordan vi selv kan gøre en forskel. Derfor samler vi mennesker med alle mulige forskellige baggrunde, men som har én ting til fælles: sulten efter skabe skalerbare techvirksomheder til gavn for mennesker og verden.” siger Thor Rigtrup Larsen.


Kandidatuddannelsen MSc in Technology Entrepreneurship (cand.tech)

  • 2-årig fuldtidsuddannelse på DTU i Kgs. Lyngby
  • Uddannelsen foregår på engelsk
  • Der optages 50 studerende per årgang
  • Alle uanset uddannelsesbaggrund kan ansøge
  • Optagelseskrav er bestået Bachelor- eller Professionsbachelorgrad og bestået engelsktest, samt udfyldt ansøgningsskema
  • Der vurderes både på relevant baggrund og motivation for at søge
  • Ansøgningfrist er 1. marts
  • Læs mere på dtu.dk/forall

Fullscreen Mode

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY