You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Populært offentligt startup-initiativ fortsætter på private hænder

Mia Grosen og Rasmus Bjørn Dahl

Over de seneste halvandet år har Canute-programmet givet over 50 danske tech startups en intensiv markedsintroduktion i London, New York og Berlin. Programmet overgår nu til private hænder og udvider både team og partnerkreds, så flere startups kan få accelereret væksten i nye markeder.

Over de seneste halvandet år har Canute-programmet givet over 50 danske tech startups en intensiv markedsintroduktion i London, New York og Berlin. Programmet overgår nu til private hænder og udvider både team og partnerkreds, så flere startups kan få accelereret væksten i nye markeder.

Danske startups er ikke dygtige nok til at skalere uden for landets grænser og etablere sig i nye markeder. Hovedsageligt fordi de danske startupstiftere er dårligere forbundet med tech-hotspots som San Francisco, New York, London og Berlin end vores svenske og finske naboer. Det gjorde det Silicon Valley-baserede analyseinstitut Startup Genome klart i september sidste år.

Derfor har startup-initiativet Canute i knap to år hjulpet danske startups med en stigende vækstkurve i hjemmemarkedet med at slå rødder i nye markeder i det store udland. Over syv programmer har teamet bag Canute bragt 51 startups til Berlin, London og New York.

”Hvis Danmark skal lykkes med at skabe flere unicorns og børsnoteringer, er succesfuld, international skalering nødvendig. Vi skal have flere foundere til at have internationale ambitioner, og når de er klar til at tage skridtet ud i de første udenlandske markeder, skal vi som samfund og økosystem støtte dem alt, hvad vi kan,” siger Mia Grosen, stifter af Canute.

Canute har indtil nu været et projekt under The Trade Council i det danske Udenrigsministeriet med en støttende privat partnerkreds, herunder Danske Bank og Deloitte. Den fortsatte udvikling af programmet overgår nu til private hænder, men Udenrigsministeriet fortsætter som Canutes vigtigste partner mens den private partnerkreds bliver udvidet.

Læs også: Nyt initiativ hjælper nordiske startups ind på det britiske marked

Samtidig træder en ny partner ind i Canute, da Mia Grosen får selskab af Rasmus Bjørn Dahl, der senest har stået i spidsen for Rainmakings Urban Tech accelerator.

“Canute kommer med en platform, der sikrer, at flere danske tech-virksomheder får momentum og etablerer sig i nye markeder. International skalering handler i høj grad om relationer, lokal viden og effektivisering af de elementer, der er værdiskabende for din forretning. Her er Canute den direkte vej til at accelerere processen,” siger den nye partner.

Canute teamet med Rasmus Bjørn Dahl Mia Grosen og Ellen de Bever

Kun en dråbe i havet

Virksomheden OfficeHub har været med på programmet af to omgange i både London og Berlin.

”Det er særdeles værdifuldt for virksomheder, der vil skalere til et nyt marked, at man kan gå ét sted hen og få alt den vigtige information. Især gav turen til Berlin os vigtig indsigt i et investormarked, der ellers ville være meget svært at navigere i. Canute har unægtelig gjort det nemmere for os at forstå de nye markeder,” siger Jannis Littmann, der er direktør og co-founder i OfficeHub.

Udfordringerne ved at slå rødder i et nyt marked kan være mange. Det kan være at forstå de kulturelle forskelle, besværligheder med at åbne en bankkonto eller tilbyde nye medarbejdere attraktive kontrakter og ansætte det rigtige team.

Og at være stor i Danmark betyder sandsynligvis stadig, at man blot er en dråbe i det store, røde ocean i London.

”Ved at deltage på Canute kan vi lægge mere realistiske budgetter og strategier for vores UK-ekspansion, hvilket helt sikkert øger vores odds for at få succes på det britiske marked. Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste dansk startup, der ikke ville drage stor fordel af Canute-programmet, når de skal skalere,” siger Jannis Littmann.

Flere services på vej

Mia Grosen er selv iværksætter af sind og har et tech  startup samt en titel som UK landeansvarlig l i virksomheden LuggageHero under bæltet.

“Canute programmet er født ud af et behov, jeg selv havde, da jeg flyttede til London som dansk tech-founder. Det er fantastisk at være nået til et punkt, hvor vi nu har hjulpet over 50 danske tech-virksomheder i samme situation. Samtidig vokser partnerkredsen omkring Canute også, og jeg glæder mig helt vildt til at vækste vores portefølje af services, så vi kan hjælpe endnu flere danske tech-virksomheder godt i gang med deres internationale skalering,” siger Mia Grosen

Udover turene til nye markeder har Canute også flere andre initiativer på tegnebrættet, alt sammen med fokus på at hjælpe danske tech virksomheder med international sparring og vækst.

Men for nu er der fokus på den næste tur til London, der finder sted den 3. – 5. marts.

UGENS STARTUP: