You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Radiobotics får millioner til at hjælpe læger med scanningsbilleder

Billedet er fra Røntgenafdelingen på Frederiksberg Hospital. Forrest er CEO & Co-Founder Mads Jarner, og bagerst er Professor i Radiologi Mikael Boesen.

Algoritmer skal hjælpe læger med at aflæse scanningsbilleder i rutinesager. Og nu har Radiobotics fået millioner til at udbrede sin løsning.

Algoritmer skal hjælpe læger med at aflæse scanningsbilleder i rutinesager. Og nu har Radiobotics fået millioner til at udbrede sin løsning.

I hele verden mangler der massivt radiologer. Alene i Storbritannien var der i 2017 mindst 1.000 ubesatte stillinger. Samtidig stiger antallet af medicinske billeder- med 30 pct. i perioden 2012-17 – og det medfører lange ventetider for patienter, særligt i rutinesager, og tilsvarende tab for samfundet.

“Forestil dig derimod, at du kan tage på hospitalet og modtage resultaterne fra dine røntgenundersøgelser i real-tid. Det er grundlæggende det, som Radiobotics har en vision om at løse. Vi har et specifikt fokus på medicinske røntgenbilleder af led og knogler, hvor machine learning-algoritmer automatisk foretager analysen og beskrivelsen af røntgenbillederne, som lægen herefter godkender,” forklarer Mads Jarner, CEO & Co-Founder af Radiobotics.

Algoritmerne skal hjælpe lægerne med at beskrive billederne i de mest almindelige tilfælde, og samarbejder allerede med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i Danmark. Og Radiobotics har netop modtaget en bevilling på 2,1 millioner kroner fra Innovationsfonden til at accelerere teknologien.

Effektiviseringspotentialet er enormt

I sine bare to leveår har Radiobotics rejst i omegnen af 17 mio. kroner gennem både private og offentlige investeringer og støtte.

De friske midler skal bruges på udviklingen mod en fuldautomatiseret, skalerbar og markedsklar løsning til de rutinebaserede røntgenbilleder af led og knogler. Og planen er, at det syv mand store team inden længe skal have nye kolleger: Radiobotics leder allerede efter machine learning- og software-ingeniører til hjælpe med udviklingen.

“Vi er enormt taknemmelige for, at Innovationsfonden vælger at investere i Radiobotics, og vi er meget privilegerede over, at vi igen får opbakning og anerkendelse for det arbejde, vi laver, samt konkret hjælp til at løse de kliniske udfordringer som verden står overfor,” siger Mads Jarner, CEO & Co-Founder af Radiobotics

Potentialet er da også enormt. Alene i Danmark tages der årligt 1,4 mio. af den slags røntgenbilleder, som Radiobotics kan hjælpe lægerne med at aflæse mere præcis – og i mange tilfælde fuldautomatisere, så patienten kan få svar med det samme.

Det store effektiviseringspotiale – i en sundhedssektor under pres – blev da også tidligere i år honoreret med den højeste score for en ansøgning til det tværeuropæiske startup-program Eurostar, hvor flere tusinde ansøgere fra hele Europa var med i feltet. Derfor er Radiobotics-teamet i denne uge inviteret til Amsterdam for at modtage en flot pris for deres top-1 rangering i programmet.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY