You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Særligt angel-program lanceres i Danmark: Fond giver penge og uddannelse til talenter der ønsker at blive business angels

Den britiske venture fond Ada Ventures søger lige nu 10 talenter, som ønsker at uddanne sig til business angels og vil hjælpe dem med at investere 6,9 mio. kroner i lovende, danske startups.

Den britiske venture fond Ada Ventures søger lige nu 10 talenter, som ønsker at uddanne sig til business angels og vil hjælpe dem med at investere 6,9 mio. kroner i lovende, danske startups.

This post is also available in: English

Diversiteten halter i startupmiljøet globalt, og den britiske venturefond Ada Ventures har lanceret et radikalt anderledes koncept for at sikre investeringer til en bredere palette af talenter.

På baggrund af initiativets succes i Storbritannien søger fonden lige nu 10 angels til sit nye, danske program, som får adgang til uddannelse og en sum på kr. 6,9 millioner, de kan investere i spændende nye startups.

“Vi er meget spændte på at lancere vores angel-program i Danmark. Vores community af scouts og angels i Storbritannien er en uvurderlig del af, hvordan vores fond finder og støtter den mest diverse gruppe af fantastiske iværksættere, som bygger skelsættende virksomheder. Vi glæder os til at styrke vores forbindelse til den danske tech-branches økosystem og hjælpe en ny generation af engleinvestorer og iværksættere fra et bredere udvalg af baggrunde med at blomstre,” siger Matt Penneycard, Co-Founding Partner i Ada Ventures.

Ada Ventures, med hovedsæde i Storbritannien, er en early stage venturefond, som forvalter over én milliard kroner. Fonden bød for nylig Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) velkommen som investor i deres fond II på £63 mio. (kr. 548 mio). For at styrke sit forhold til den danske tech-scene lancerer Ada Ventures nu deres succesfulde angel-program i regionen.

Ada-angels investerer bredere i Storbritannien

Ada’s Angels-initiativet arbejder for at øge mangfoldigheden blandt engleinvestorer i Danmark ved at tilbyde uddannelse og kapital til dem, som ellers er udelukket fra at investere på grund af økonomiske eller sociale begrænsninger. Englene vil blive motiveret til og støttet i at finde enestående startup-talenter, som hjælper med at mangfoldiggøre spektret af startups, som får finansiering i Danmark.

I Storbritannien består programmet af en gruppe på 20 Ada’s Angels, som hver har adgang til en investeringssum på £50.000. Til dags dato er 30% af Ada Ventures’ investeringer fra Fund I og Fund II kommet fra Ada’s Angels eller Scout-netværket. Det omfatter også 10x flere teams ledet af kvinder og 6x flere teams bestående af sorte briter sammenlignet med branchegennemsnittet i Storbritannien.

“Ada Ventures demokratiserer adgangen til VC-verdenen for flere talenter, ikke kun ved at tilbyde undervisning, der klæder dem på med nødvendig viden og kompetencer til at tage velovervejede investeringsbeslutninger, men også ved at øremærke en del af fondens kapital til deltagerne. Dette initiativ giver Ada adgang til en mere mangfoldig pulje af entreprenører og bidrager samtidig til at adressere den manglende diversitet på investor-niveau. Vi tror på, at denne fremadskuende tilgang har et stort potentiale, selvom den lige nu foregår på en mindre skala,” siger Tamara Savic, Senior Investment Manager i Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), som er investor i Ada Ventures’ fond II.

Deadline for ansøgning som Ada-engel er 7. april, og ansøgningsskemaet kan findes her. De udvalgte deltagere bliver offentliggjort til Startup Aarhus Townhall i maj, og forløbets udvikling vil blive præsenteret for TechBBQs deltagere til september.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY