You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Markedsmodningsfonden

Se, hvilke projekter der har fået støtte af Markedsmodningsfonden

@simone

Markedsmodningsfonden har udmøntet 27,5 millioner kroner til 13 projekter, der spænder over kunstig intellligens og videoproduktion til robotter og sensorteknologi.

Markedsmodningsfonden har netop udpeget 13 projekter, som er blevet udvalgt til en medfinansiering på 27,5 millioner kroner. Penge, som er øremærket at gøre idéer til succeser.

“Det er væsentligt for vækstskabelsen, at vi får hjulpet virksomheder med at komme hurtigt og succesfuldt på markedet med innovative produkter, som måske kræver en ekstra afprøvning eller test, før de er helt modne til markedet. Det er ikke mindst vigtigt for udbydere af nye digitale løsninger, hvor udviklingen går rigtig stærkt. Det er glædeligt, at Markedsmodningsfonden også i denne runde har uddelt midler til lovende digitale projekter, så vi understøtter den digitale udvikling og omstilling, og udnytter de store vækstmuligheder for erhvervslivet her,” siger Erhvervsminister Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Sensorer, robotter og videoproduktion

De 13 projekter spænder over vidt forskellige teknologier og brancher. Her er blandt andet startuppet Sportcaster, som benytter kunstig intelligens til automatisk videoproduktion af fodboldkampe, virksomheden Senserna, som tidligere i år deltog på SCALEit med deres banebrydende termometer-teknologi til mikrobølgeovne, Archii som vil sikre virksomheder struktureret og lettilgængelig dokumenthåndtering uden involvering af mennesker med machine learning, og Robert Aps, som laver kollaborative robotter, der som de første i verden skal varetage genoptræning af sengeliggende patienter.

“Som følge af Markedsmodningsfondens seneste udmøntning kan vi nu se frem til, at flere innovative forretningsideer kommer hurtigere på markedet de kommende år. Fonden løser en vigtig opgave: Den skaber gode rammer for de virksomheder, som i fremtiden skal høste det digitale vækst- og beskæftigelsespotentiale ved at komme hurtigt på markedet med salgsbare løsninger, der er testet og tilpasset markedets behov,” siger formand af Markedsmodningsfonden Carsten With Thygesen.

Se alle de 13 projekter, og hvor meget medfinansiering de hver især har fået, her.

Næste ansøgningsrunde finder sted i efteråret 2017. Datoerne for denne runde bliver offentliggjort til august oplyser Markedsmodningsfonden.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY