Vinderne kan se frem til pengepræmier, men vigtigst af alt rådgivning og eksponering. For en tidligere vinder blev sejren et startskud til et sandt væksteventyr. Der er deadline for tilmelding om få dage.
Creative Business Solutions handler om dine innovative ideer. Konkurrencen er for dem, der har udviklet en innovativ virksomhed indenfor deres felt.
Der dystes i to discipliner: oplevelsesteknologi og teknologisk transformation. Vinderne af de to konkurrencer får begge feedback fra nogle af verdens skarpeste erhvervsfolk og akademikere samt en pengepræmie på 1000 euro.
For Professor Why, der vandt Creative Business Cup i 2014, betød sejren en pivotering for startuppet samt en investering i millionklassen.
Tidligere vinder fik investering på 500.000€
CTAventure vandt Creative Business Cup i 2014. I året der fulgte lavede startuppet en pivotPivot er en forretningsmæssig u-vending. Et strategisk skift for at navigere i forandringer. Uanset om det gælder produkt, marked eller forretningsmodel, hand... More, hvor de gik fra primært at fokusere på Augmented Reality software og spil til at fokusere på hele spiludviklingsprocessen.
De fik også dækket udviklingen af deres nye spil med private investeringer på hele 500.000€, og med sejren fulgte et navneskifte fra CTAventure til det mere mundrette Professor Why.
Tech transformationer og oplevelser søges
Der er deadline på tilmelding til de to konkurrencer – Invio Solution og Watify Solution – inden for kort tid. De endelige finalister vil blive udvalgt på baggrund af koncepternes innovative og nytænkende ideer, samt potentialet for at skabe en skalerbar og bæredygtig virksomhed.
Invio Solution har fokus på at udforske de nyeste oplevelsesteknologier og de teknologier, vi kan forvente at se inden for få år. Juryen har fokus på nye besøgsoplevelser inden for fx attraktioner og forlystelsesparker, events, gastronomi og turisme.
Der er deadline den 23. oktober.
Watify Solution er for dig, der anvender teknologi på nye måder og har skabt en succesfuld forretning gennem teknologisk transformation. Din løsning skal skabe forandring indenfor dens industri, følge en ny forretningsmodel eller skabe innovation indenfor din sektor.
Der er deadline den 24 oktober.