You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Studerende udfordres til at opfinde fremtidens turisme

@Redaktionen
Turismesektoren rummer et enormt forretningspotentiale for startups, som kommer med nye, digitale forretningsmodeller. Derfor udfordrer Hub for Innovation in Tourism universitetsstuderende til at opfinde branchens fremtid.

Sponseret: Artiklen er udgivet i samarbejde med Hub for Innovation in Tourism.


Hvordan gør man turisme bæredygtig? Hvad kan data og IoT gøre for mødeturismen? Og kan digitalisering forbedre oplevelserne for turisterne? Det er bare nogle af de spørgsmål, som universitetsstuderende har arbejdet med i challenges fra Hub for Innovation in Tourism (HIT).

”Vi vil gerne sætte turisme på radaren hos dem, der kommer til at udvikle fremtidens løsninger. Det gælder både på oplevelsesdimensionen, men også indenfor temaer som grøn omstilling og mere tech-tunge løsninger til infrastrukturen i branchen. For det er vigtigt for branchen, men rummer samtidig et kæmpe potentiale for nye startups,” siger Heidi Dahl Larsen, sekretariatschef i HIT.

Turisme-udfordringerne er præsenteret i samarbejde med universiteterne AU, CBS, DTU, KU og AAU.


Turisme-hackathon på Digital Tech Summit

  • På et hackathon under Digital Tech Summit er 25 studerende blevet udfordret til at finde innovative løsninger for turismen med udgangspunkt i data og IoT.
  • Vinderen får en kontant præmie på 10.000 kroner samt et sparringsforløb til en værdi af 25.000 kroner.

Startup driver innovationen

I Danmark er der endnu ikke nogen stor tradition for, at forskere og studerende tænker på turismesektoren som den første aftager at nye løsninger, men faktisk har størstedelen af innovationen i turismesektoren globalt set netop været drevet af startups. Og ifølge Heidi Dahl Larsen er der er stadig rigtig mange muligheder, også kommercielt, i arbejdet med at få branchen til at adoptere nye teknologier som AI, IoT og blockchain.

”Derfor kobler vi os også på de initiativer på universiteterne, hvor de studerende allerede arbejder med innovation og nye forretningsideer. Så kan det godt være, at deres første idé ikke bliver til en startup-succes, men hvis de har set turismesektorens potentiale, kan det være, at den næste gør,” siger Heidi Dahl Larsen.

Ud over at lade de studerende tage udgangspunkt i konkrete udfordringer, bidrager HIT også med trends og tendenser i branchen og sparring fra specialister. Vinderne af hver challenge får tilbudt et udvidet sparringsforløb til en værdi af 25.000 kroner, og har samtidig mulighed for at blive optaget i HIT’s startup accelerator som næste skridt.


Fra studiegruppe til startup:

  • En gruppe studerende, der startede deres idé til challenge ”Innovation in Engeneering” og er gået videre med ideen til challenge ”X-tech” og ønsker at gøre ideen til virkelig i en startup.
  • Med deres løsning ønsker gruppen at gøre lystbådehavne og bådejernes liv lettere ved at digitalisere havnene og bringe dem ind i den moderne verden.
  • Løsningen skal optimere havnen og havnepladser til glæde for ejer og brugere, hjælpe gæstesejlere med at reservere og finde en passende havneplads således, at ferien kan bruges på at sejle og ikke mindst afhjælpe havnefogeder med den daglige drift

Sikrer den næste generation

På den lange bane håber HIT, at samarbejdet med universiteterne kan sikre en generation af vidensbaserede startups og iværksættere, som kan styrke innovationen i branchen. Og de første challenges har allerede vist gode takter.

”Vi har gennemført en del challenges og haft en del studerende igennem. Og højden på de ideer, vi ser, er helt vild. Vi spørger dem tit; hvornår går I i gang med at gøre det til et startup, for der er så meget potentiale i de ideer, de kommer med,” siger Heidi Dahl Larsen.

Challenge-projektet løber indtil videre indtil juni 2023, og Hub for Innovation in Tourism er fortsat interesseret i at samarbejde med flere videninstitutioner om konceptet.

FREE E-PAPER:
Get "From University to Unicorn"

…you will also be signed up for our weekly newsletter with the latest news and stories from the Danish startup-ecosystem!

Vi spammer ikke, og du kan altid afmelde dig igen!
Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY