You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Svenske Addpro opkøber dansk konsulentvirksomhed i stor handel

@Erik

Det Axcel-ejede konsulenthus AddPro udvider kompetencerne i Norden med opkøbet af de danske IT-konsulenter 4dimensions. “Vores nye afsæt i det danske marked skal give os det ekstra skub,” udtaler svenskerne om strategien bag købet.

Det Axcel-ejede konsulenthus AddPro udvider kompetencerne i Norden med opkøbet af de danske IT-konsulenter 4dimensions. “Vores nye afsæt i det danske marked skal give os det ekstra skub,” udtaler svenskerne om strategien bag købet.

Den danske IT-konsulentvirksomhed 4dimensions har leveret flotte resultater de seneste år. Det er ikke gået ubemærket hos den svenske storebror AddPro, som har opkøbt det danske selskab i håb om at blive stærkere inden for deres fælles felt på tværs af de nordiske landegrænser.

”Vi har nået en milepæl, og kan nu fortsætte væksten med endnu større kraft og med endnu flere kompetencer til gavn for vores kunder. Vi vil gerne ”hjælpe ambitiøse virksomheder med IT”, så de kan koncentrere sig om at vækste deres forretning. Derfor skal vi følge med udviklingen. Det kræver naturligvis, at vi selv både vokser og kompetenceudvikler, hvilket vi i høj grad gør med denne sammenlægning,” udtaler Christian Arndt, direktør i 4dimensions.

4dimensions er henover den seneste tid vokset betydeligt. Det betyder, at omsætningen i det indeværende regnskabsår forventes at ligge på omkring 115 millioner kroner og med en solid bundlinje.

Købet vækker derfor glæde hos AddPro, der til daglig er ejet af den danske kapitalfonden Axcel.

”Vores nye afsæt i det danske marked skal give os det ekstra skub i bestræbelserne på at blive en af de førende nordiske IT-virksomheder. 4dimensions stærke fokusering på SMV-segmentet giver os ekstra styrke på dette område, mens vi så kan tilføre relevante kompetencer i relation til de større kunder. Vi tilslutter os derfor målet: ”Vi hjælper ambitiøse virksomheder med IT”, da du sagtens kan være ambitiøs både som lille og som stor virksomhed. Vi vil derfor arbejde hårdt på at være og forblive relevante for kunderne nu og i fremtiden,” fortæller Nicklas Persson, CEO for AddPro, om beslutningen bag opkøbet.

Christian Arndt fortsætter som CEO i 4dimensions, som kommer til at skifte navn til AddPro Danmark.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY