Der er stadig få kvindelige stiftere, langt færre venturepenge går til vækst til damernes virksomheder, og der er også få kvindelige fondsmanagere. Alligevel går det den rigtige vej. Vi har taget temperaturen på kønnene i anledning af Kvindernes Kampdag.

Med opblomstring af feminismen, kønskvoter og Sverige i baghaven, må man næsten gå ud fra, at der snart må komme et ryk. Et ryk mod en bedre repræsentation af samfundet i erhvervslivet. Sandheden er lidt en anden.

Der er stadig langt færre kvinder end mænd, der stifter virksomhed, venturepenge går næsten altid til mandlige stifterteams, der er få kvindelige fondsmanagere, og taler vi om farvede kvinder i iværksætteri er det endnu mere nedslående.

Der er ikke nok kvinder i iværksætteri

I sommer talte jeg med konsulent og international foredragsholder, Soulaima Gourani om netop at være kvinde i en mandsdomineret verden. Da var hun klar i spyttet, nej der er ikke nok kvinder i iværksætteri. På verdensplan har kvinder generelt en lavere placering forretningsmæssigt end mænd, og derfor må de kvinder, der vil noget, være pionerer for at få resten med og være indstillet på at rykke marginaler, sagde hun.

Men bliver der ikke også rykket marginaler? Der er blevet flere kvinder at spørge, synes jeg sådan helt subjektivt. Virksomheder som Deemly, Queue-it, Learningbank og MyMonii er alle virksomheder med kvinder i front. De samles i højere grad i dag end tidligere i paraplyorganisationer som Ladies First og Women in Tech. De er rollemodeller, nye rollemodeller, som man kan spejle sig i.

Samme sommer talte jeg med den ene medstifter af netværket Ladies First, Alexandra Balshøj, som oplevede en stor stigning i antallet af kvinder, som viste interesse for iværksætteri og gik med drømmen om at blive selvstændig. Så marginaler bliver der nok rykket – det er også, hvad jeg hører fra de kvindelige stiftere og selvstændige, som jeg møder i dagligdagen. Men der er, som sagt, tale om marginaler.

“Der mangler stadig kvinder i tech. Min fornemmelse er, at det går i den rigtige retning, men det er klart, at vi er i undertal. Især når vi taler om vækstvirksomheder. Det er typisk noget inden for it, som er skalerbart, der er interessant at investere i. Og det er der ikke ret mange kvindelige stiftere af,” siger Louise Ferslev, stifter af fintechstartuppet MyMonii og medstifter af Women in Tech.

Færre kvinder får venturekapital

Ni ud af ti startups, der får venturepenge til vækst, er stiftet af mænd ifølge Mandag Morgen. Det kan skyldes at færre kvinder end mænd bliver iværksættere, og de kvinder, der bliver iværksættere, gør det oftest i andre brancher end it og life science, der trækker de store kapitalindsprøjtninger, kan man læse. Og det kan give en skævvridning, mener Louise Ferslev.

“Vi ender med nogle områder, hvor der er noget potentiale, som ikke bliver udnyttet. Nogle markeder, hvor der ikke bliver udviklet tilstrækkeligt, fordi det er overrepræsenteret af kvinder, som ikke får investering. I de felter, hvor der er mange kvinder, udvikles der ikke i samme hastighed, som i de mandsdominerede områder – eksempelvis fintech, som er super hot lige nu,” siger hun.

Selv er hun jo stifter af netop et fintechstartup, men det betyder ikke, at hun sidder og koder eller arbejder direkte med penge. Hun har ikke nogen baggrund i it, og da MyMonii startede var der ikke engang en dedikeret CTO. Længe klarede de sig med projektledere, og så har både Louise og teamet lært rigtig meget undervejs.

“Og det er netop noget, kvinder skal blive bedre til. Man behøver ikke kunne alt med det samme, men kvinder siger tit, at kan de ikke ti ud af ti færdigheder i et jobopslag, søger de ikke jobbet. Mænd er bedre til at have troen på, at de kan klare det, selvom de ikke kan det hele. Det gør jeg meget ud af at forklare, når jeg er ude at tale med folk. Kvinder skal vænnes til at turde noget mere,” siger Louise Ferslev.

Diversitet indebærer også hudfarve, alder og baggrund

Ifølge Startup Outlook 2017, en analyse lavet af Silicon Valley Bank, bliver færre kvinder iværksættere og dermed står færre kvinder i spidsen for startups. Syv ud af ti startups i USA har ingen kvinder i bestyrelsen, og 54 procent af dem har ingen kvinder i ledende stillinger. I Danmark er antallet af stiftende kvinder også faldende, skriver Mandag Morgen. Fra 34 procent i 2012 til 29 procent i 2016.

Hopper vi tilbage til USA, ser det endnu mere trist ud, når Project Diana undersøger antallet af farvede kvinder i iværksætteri. Kun fire procent af de estimerede 2200 kvindeledte startups har en farvet kvindelig leder i toppen. Fire procent!

Samme analyse kom frem til, at den gennemsnitlige funding til en farvet kvindelig stifter er 36.000 dollars – og det skal altså ses i lyset af, at den gennemsnitlige fejlslåede startup rejser 1,3 millioner dollars (disse er så oftest stiftet af hvide mænd). Farvede, kvindelige stiftere udgjorde kun ,2 procent af alle venture capital-aftaler mellem 2012 og 2014 – bemærk kommaet foran to-tallet.

Det er altså stadig vigtigt at sætte fokus på kvinderne, mener Louise Ferslev.

“I sidste ende giver det flere vækstvirksomheder og flere forskellige virksomheder, hvis vi kan få skabt mere diversitet. Ikke bare mellem køn, men også med henblik på baggrunde, aldre og hudfarve,” siger hun.

Flere kvinder i toppen

Men da det hele er en stor fødekæde, kræver det også, at der sker noget i toppen. Der hvor pengene kommer fra. Og her er der endnu stor overvægt at hvide mænd.

Ifølge en grafik fra amerikanske Morningstar er mindre end hver tiende partner i venture- og kapitalfonde kvinder, og i Danmark er andelen af kvindelige fondsmanagere faldet fra 11,5 procent i 2008 til omkring ti i 2015. Til Mandag Morgen fortæller bestyrelsesmedlem i Danish Business Angels, Jette Bjerrum, at der er en direkte sammenhæng mellem flere kvinder i ledelse og flere kvindelige investorer.

Her blev der for nogle år tilbage talt meget om kønskvoter og lovgivning, og noget tyder på, at det faktisk har virket. Ifølge en ny analyse fra Dansk Industri er andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer steget fra ti til 26 procent mellem 2008 og 2016, og fra 2004 til 2015 er andelen af kvindelige direktører fordoblet til over 12 procent.

Skaber kønsmarkører mere ulighed?

Ikke alle er lige vild med markørerne. At tale om kvindelige direktører over for direktører. Da jeg talte med Stine Schulz fra Learningbank i efteråret, var hun blevet nomineret til Årets Kvindelige Iværksætter ved Ivækstprisen. En pris hun havde det lidt ambivalent med; på den ene side ville hun gerne hylde kvinderne, men på den anden side, syntes hun, det var underligt at lave den opdeling. For sammen kan kvinder og mænd skabe noget kæmpestort, var hendes pointe – ikke kun hver for sig.

Der kan dog være en vis tendens til, at vi hjælper dem, der ligner os selv. Det viser Mandag Morgens udredning af, hvem der får venturekapital – det gør mændene, som tilfældigvis ligner de mænd, der sidder med pengene. Det samme ville ske, hvis det kun var kvinder, der sad i toppen, mener Louise Ferslev.

“Kvinder ville gøre det samme. Det er bevist, at det giver en bedre dynamik, når man er et team af forskellige mennesker. Det ville være en kæmpe fordel for fondene, hvis de havde forskellige typer. Mænd i jakkesæt over 40 tænker ens, det ville kvinder med samme baggrund og demografi også gøre. Derfor er det vigtigt med diversitet. Det giver flere holdninger. Flere tanker,” siger Louse Ferslev.

Men giver det så stadig mening at tale om iværksættere og kvindelige iværksættere? Fordrer det ikke bare ulighed? Nej, mener Louise Ferslev, som også pointerer, at der er en grund til, at Women in Tech har kønsmarkør i navnet; det ansporer nogle i målgruppen til at komme frem, nogle som normalt ville holde sig tilbage.

“Nogle siger, at kvoter gør tingene værre. Det gør det ikke. Det sætter fokus på, at der er et problem, som skal løses. Dem, der skal tage beslutningerne, begynder at tænke i nye baner. Det er et mindset, som skal ændres, og det kræver, at man hører det mange gange. Vi skal vise, at tingene kan lade sig gøre, og at hvis andre kvinder kan, kan vi også,” siger Louise Ferslev.