You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Tech-Posten: KUBO Robots tog kegler ved Web Summit

@simone

Tech-Posten er vores tronfølger til Søndagsanbefalingen. Tech-Posten kommer fremover til se på den forgangne uge og den kommende uges events og planer – og selvfølgelig vil vi stadig komme med pudsige inslag i form af noget af det tech, vi falder over i hverdagen. Velkommen til Tech-Posten.

*Denne artikel er første gang udgivet på Trendsonline.dk den 13 november 2016*

Så er det blevet søndag igen, og sikke en uge vi har haft! Trump blev præsident, og det får betydning for verdenshandlen og flere Silicon Valley-stiftere vil have Californien til at løsrive sig, Leonard Cohen sov ind, DONG besluttede at ville sælge olie- og gasdelen fra, og Probana kom i Operation X’s søgelys.

Men her hos Trendsonline er der også sket lidt. Hele ugen har I kunne følge Jakob på Web Summit på både Twitter, Instagram og Facebook. Her var en af ugens helt store opture, at danske KUBO Robots kom i finalen, udvalgt blandt mere end 200 internationale startups, og vandt Alpha-startup konkurrencen! Stort tillykke.

Jakob har også samlet nogle gode råd fra turen til Lissabon. Dem kan du læse her.

Vi havde også en mand ude til Nordic Venture Forum i København, hvor 19 vindende startups pitchede og præsenterede. En af dem var danske Hufsy:

“Som startup er det utrolig vigtigt med events som Nordic Venture Forum, der hjælper med at sikre et match med interesserede investorer. Det gør det ikke kun nemmere for os, men også for nationale og internationale investorer. Det giver god mening, at samle Norden som Nordic Venture Forum gør,” sagde altså Annine Bentzen, Head of Engagement hos Hufsy.

Undertegnede deltog i fredagens Green Tech Challenge-finale, hvor blandt andet Jonathan Løw og Stine Bosse holdt keynote. Vinderen blev startuppet SBT Aqua, der vil revolutionere mikrobiologisk kvalitetskontrol med deres teknologi, som i real time måler bakterieindhold i vand.

“Vi er meget beærede over at være blevet kåret som vindere. Især når man tænker på, hvor stærkt et felt, vi har været oppe imod. Prisen kommer på et virkelig godt tidspunkt, da vi er ved at rejse flere penge, og et vækstprogram som Green Tech Challenge giver god eksponering,” sagde en stolt Gustav Skands, CEO i SBT Aqua.

Nye co-working spaces og dollartegn i øjnene

Derudover er det værd at nævne, at der er kommet to nye co-working spaces til i Danmark; Copenhagen FinTech Lab på Christianshavn og Venture Village i Aarhus (givet, VV har eksisteret siden 1. oktober, men de holdt først officiel åbning denne fredag)

Vi lærte, at man godt kan tjene millioner, selvom man har en dårlig oplevelse i Løvens Hule, men SokMig.dk var ikke de eneste med dollartegn i øjnene denne uge. Også flyttemandstartuppet Gloove kunne fortælle om en investering på 800.000 kroner, og det dansk-svenske medico selskab Acarix tiltrak sig en millioninvestering fra Kina.

Ugen der kommer

Næste uge er vi klar igen med en masse lækre nyheder, portrætter og interviews. Og så er vi selvfølgelig med, når Global Entrepreneur Week sparkes i gang hos DI mandag eftermiddag. Tirsdag er vi på den igen til Gurudagen, hvor Gurubogen udkommer, og vi er mediepartnere på Live-streamen, som alle kan følge med i her.

Også den 16. november sker der ting og sager. Her afholder Issuu 10 års jubilæum med lækker mad, drinks og musik i kreativt og innovativt selskab.

Søndagsfristelser

Men det er ikke en rigtig søndag uden lidt fristelser. Som en, der cykler på arbejde hver dag i al slags vejr gennem Vesterbro med de mange glasskår på cykelstierne, så tror jeg, at jeg har fundet årets julegave til mig selv; cykeldæk uden luft. Minus risiko for at punktere!

Nexo Tires hedder de, og startuppet kører lige nu en kampagne på Kickstarter.

Og nu vi er ved fristelser, så smed Techinsider en fed video på Facebook denne uge – bogstaveligt talt. Her er nemlig tale om en smørspray. Jep, en gadget, der på cirka 20 sekunder forvandler en kold smørstang til flydende guld lige til at spraye på dine vafler, popcorn, eller hvad der lige mangler en omgang fedt.

Sprayen med navnet biem har været med i det amerikanske tv-program Shark Tank (Løvens Hules forgænger) og ud fra kommentarsporet på Techinsiders opslag er der både fråde i mundvigene og blikke med foragt. Om man er til smør eller olie, så er reklamen fra biem helt fantastisk amerikansk. Se selv her:

Dagens hædrende omtale går til Carcel, som vandt Creative Business Cup 2016 Danmark i sommer. Startuppet betaler kvindelige indsatte i nogle af verdens fattigste egne for at producere luksustøj. Tøjet kan erhvervs på deres webshop og i de pop-up shops, Carcel afholder.

Hvis du også vil backe Carcel, så kører kampagnen endnu 11 dage på Kickstarter.

Det var alt for i dag.
God søndag!

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY