You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Techbubbles

TechBubbles: Internet of things-firma vinder en flaske champagne

I påskedagene spurgte vi jer hvilket firma, der skulle have en flaske champagne som et skulderklap for en god forgangen måned, og jeres valg faldt på et IoT-firma.

TechSavvy uddeler en gang om måneden en flaske bobler til et firma, der har klaret sig godt i den forgangne tid. Vi har spurgt jer, hvem I synes, der skal vinde denne gang og få fat i en flaske champagne uddelt i samarbejde med Vivino og PostNord.

Vi begynder med tredjepladsen og arbejder os op til førstepladsen.

Nordic.AI

Den 7. marts blev Nordic.Ai-konferencen afholdt i spillestedet Vega i København. Her fortalte blandt andet Hampus Jakobsson, Azeem Azhar og Michael Green om fremtiden inden for kunstig intelligens til endags-konferencen. Nordic.AI har fået 18 procent af stemmerne, og er derfor kommet ind på en tredjeplads.

SingularityU

Den store, amerikanske tech-tænketank Singularity University offentliggjorde i begyndelsen af marts, at de åbnede en højteknologisk borg i København under navnet SingularityU Denmark. Det er det første store center uden for Silicon Valley i USA, hvor firmaet ellers har til huse. Nu kan danske erhvervsfolk tage turen til Nørrebro og slippe for jetlag, når de vil lære om, hvad fremtiden bringer inden for tech, og derfor gik andenpladsen til dem med 22 procent af stemmerne.

Og vinderen er…

I vinter modtog vinderen 1,7 milloner kroner i støtte fra Markedsmodningsfonden. Pengene var øremærket til at forny forsikringsbranchen med deres smarte lampesokkel. Støtten blev tilkendegivet med Tryg som partner, som er med til at teste løsningen, og derfor har vinderen virkelig slået sit eget navn fast som en seriøs spiller inden for dansk smart-teknologi. Og vinderen hedder selvfølgelig Anyware Solutions, som fik hele 44 procent af stemmerne.

Vi kigger ud til IoT-firmaet i den kommende tid med en flaske bobbler og til snak om internet of things.

UGENS STARTUP: