This post is also available in: English

Vi skal være bedre til at diskutere, hvad vi rent faktisk vil opnå med ny teknologi. Ellers ender vi med samfund, der ikke har individets bedste for øje, mener CBS-professor og medlem af DataEtisk Råd Mikkel Flyverbom.

Mennesket vil forandres mere i de næste 20 år end i de foregående 300 år.

Det var tesen fra en af verdens mest prominente futurister og public speakers, Gerd Leonhard, allerede i 2016. Og ser man udover det teknologiske landskab i dag, kunne man godt foranlediges til at give ham ret. Samfundet står i hvert fald overfor en række kvantespring, der potentielt vil ændre manges tilværelse.

For tendenser som bl.a. kunstig intelligens, kognitive computere og uendelige virtuelle verdener strømmer lige nu i gennem samfundet. Og de mange nye teknologier bringer en række spørgsmål og dilemmaer med sig, som vi tidligere har været for dårlige til at forholde os til. Det mener Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale transformationer på Copenhagen Business School, leder af forskningsplatformen DigitalTransformations og medlem af DataEtisk Råd.

Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale transformationer på Copenhagen Business School, leder af forskningsplatformen DigitalTransformations og medlem af DataEtisk Råd.

“Vi har reguleret på bagkant i mange år. Alt for få har betragtet teknologi som et politisk anliggende. Det har skabt et regulatorisk vakuum og derfor er der nu behov for, at mange lande rent faktisk må tage stilling til nogle vigtige problematikker. Så når folk klager over techgiganterne, er det lige så meget regeringerne og interesseorganisationerne, der har sovet i timen og ikke implementeret de rette spilleregler,” forklarer Flyverbom.

Det nærliggende eksempel er sociale medier. Udover at platforme som Facebook og Twitter de facto er blevet privatejede demokratiske bymidter, har adskillige internationale studier vist, at indvirkningen på særligt børn og unges mentale helbred kan være skadelig. Og når forretningerne bag samtidig er bundet op på en opmærksomhedsøkonomi, hvor teknologiens bruges til at fastholde brugeren i så lang tid som muligt, bliver det problematisk.

“Jeg sammenligner det ofte med den tidlige fase af industrialiseringen, hvor virksomheder bare kunne tømme deres giftaffald i den lokale sø, ansætte børnearbejdere og generelt gøre, hvad de ville. På samme måde har de sociale medier for længe haft frit spil. Derfor er vi lige nu i et ‘tobaksøjeblik’, akkurat som da det gik op for offentligheden, at der var behov for at regulere tobaksindustriens afhængighedsskabende cigaretter,” fortæller Mikkel Flyverbom.

Teknologi skal betragtes som kritisk infrastruktur

Selvom de sociale mediers effekt langt om længe vækker genklang i de offentligheden, venter der nye dilemmaer forude. For teknologien udvikler sig hurtigere end nogensinde før.

“Udover sociale medier tror jeg, at de næste 5-10 år kommer til at handle om de skadevirkninger, der følger med Google og Amazons måde at påvirke både vores frie valg og det generelle forbrugermarked,” siger Mikkel Flyverbom.

Udviklingen indebærer også, at samfund er nødt til at gå længere end tidligere og genoverveje balancen mellem private virksomheder og demokratiets ve og vel.

Vi står i en situation hvor vi har ladet private virksomheder sætte rammerne for og have kontrol over, hvad der de facto er samfundets kommunikationsinfrastruktur i vores samfund.

“Måske skal vi sætte nogle nye rammer for skillelinjen mellem store virksomheder og staten. Hvis du tænker på den rolle, nogle tech-platforme har indtaget som infrastruktur, så ville vi jo aldrig tillade en gratis motorvej fra et superselskab, mod at der blev vist reklamer på den og det gør vi jo i dag med vores kommunikation og Facebook og Twitter,” forklarer Flyverbom.

Metaverset lurer

I 2021 var 40 procent af Apples investering og erhvervelser, 66 procent af Facebooks (Meta) og 75 procent af Snapchats alle inden for XR-området. De allestedsværende giganter har alle vendt blikket den samme retning. På samme måde forventer det digitale konsulenthus Digi-Capital, at indtægterne fra Extended Realities-markedet stiger fra 13 milliarder dollars i 2020 til svimlende 67 milliarder dollars i 2024.

Og med det potentielt samfundsændrende metaverse i horisonten lader det til, at vi lige så godt kan vænne os til at diskussionen omkring teknologiens grænser. For den kommer til at blive en fast bestanddel af det politiske landskab i fremtiden.

“På sigt vil metaverset selvfølgelig kunne bruges i flere sammenhænge. Men ligesom alle teknologidrømme- og mareridt bliver det oversolgt,” siger Mikkel Flyverbom og fortsætter:

“Det handler ikke om at være for eller imod teknologi. Problemet er at digitalisering er blevet solgt via en fortælling om, at vi bliver afkoblet som samfund, hvis vi ikke er forrest i feltet. Men i stedet for at tale om, hvad teknologi kan, skal vi tale om, hvad vi gerne vil opnå og hvordan vi så kommer derhen. Og her kan teknologi nogle gange være en hjælp, men ikke altid.”

FREE E-PAPER:
Get "The Danish Startup Bible"

…you will also be signed up for our weekly newsletter with the latest news and stories from the Danish startup-ecosystem!

Vi spammer ikke, og du kan altid afmelde dig igen!
Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.