You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

TechSavvy har fået et eventben. Vil du være med?

@Redaktionen
Sportstech, Fremtidens Produktion og Digital Læring: Vi har overtaget en række netværksgrupper fra det tidligere CopenX, som bliver vores første skridt mod et mere fysisk og eventbaseret TechSavvy.
Sportstech, Fremtidens Produktion og Digital Læring: Vi har overtaget en række netværksgrupper fra det tidligere CopenX, som bliver vores første skridt mod et mere fysisk og eventbaseret TechSavvy.

Af Ricky Thomsen og Sebastian Kjær

Hvis du er flittig læser af TechSavvy.media har du måske bemærket, at vi for et par måneder siden fik et lille, nyt menupunkt: ”Netværk”. Selvom vi har gået stille med dørene indtil nu, så er det faktisk en ret stor nyhed.

Bag det lille menupunkt gemmer sig nemlig 11 netværksgrupper, som er blevet en del af TechSavvy. Grupper hvor der sidder over 300 dygtige beslutningstagere på tværs af startups, corporates og offentlige organisationer.

Netværksgrupperne har samme fokus på stærke, professionelle netværk med faglig sparring, som de har haft hele tiden. Men ved at gøre dem til en del af TechSavvy håber vi samtidig at kunne åbne en ny bro, som giver gruppernes medlemmer ny indsigt, inspiration og historier fra det fremadstormende startup-økosystem, som sprudler med innovation. Og en bro som omvendt kan skabe større forståelse for det etablerede erhvervslivs store muskler i startupøkosystemet.

Netværksgrupperne er overtaget fra det tidligere CopenX, og nøglemedarbejdere er blevet ansat i TechSavvy for at sikre den høje kvalitet i netværkene.

Du kan finde mere om netværksgrupperne på siden her: https://techsavvy.media/netvaerk/


TechSavvy ude i virkeligheden

Netværksgrupperne med alt fra Sportstech og Fremtidens Produktion til Digital Læring og HR Tech er et stort nyt skridt for TechSavvy. Mens grupperne fortsætter deres planlagte programmer under TechSavvy-fanen, arbejder vi sideløbende med at tilføre endnu mere værdi for grupperne og deres medlemmer.

Samtidig markerer grupperne det første skridt i en ny retning fos os. En retning der både handler om i højere grad at samle og møde økosystemet ude i den fysiske virkelighed. Om at skabe nye forbindelser på tværs af startups, scaleups, corporates, universiteter, etablerede virksomheder, investorer og offentlige myndigheder. Om at skabe et rum, hvor man kan vidensdele og bliver klogere på hinanden – blandt andet med hjælp fra nye værktøjer og formater.

Vi håber, at du som læser har lyst til at være med. Og har du indspark til den nye retning eller lyst til at høre mere om nogle af vores nye netværk, så tøv ikke med at kontakte os på netvaerk@techsavvy.media.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY