You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

The Many har demokratiseret investering i vind- og solenergi

@Anna

På trods af den stigende interesse i bæredygtige investeringer, har muligheden for at investere direkte i grøn energiproduktion været stærkt begrænset. Men det har The Many lavet om på. Investeringsplatformen åbner snart for muligheden for at investere i solceller og vindmøller.

På trods af den stigende interesse i bæredygtige investeringer, har muligheden for at investere direkte i grøn energiproduktion været stærkt begrænset. Men det har The Many lavet om på. Investeringsplatformen åbner snart for muligheden for at investere i solceller og vindmøller.

Investeringsplatformen The Many tilføjer snart to ben til deres investeringsunivers: Sun og Wind. Det giver investorerne mulighed for at investere i grøn energiproduktion gennem solcelle- og vindmølleparker og dermed tjene penge på solens stråler og vinden, der blæser.

The Many forventer, at investorer kan komme i gang med at investere for helt ned til 5.000 kroner. Og der ligger flere tanker bag det relativt lave beløb, fortæller David Svante Hansen, CEO og medstifter af The Many.

”Beløbet på investeringen skal ikke udgøre en barriere for at komme i gang med at investere. Vi mener, at alle skal have tryg adgang til investeringsmarkedet – selv for små beløb – uanset om man er studerende eller garvet investor. Desuden ved vi godt, at vi er en relativ ny aktør, og derfor har vi også en opgave i forhold til at skabe troværdighed hos vores investorer,” siger David Svante Hansen.

Dermed har The Many demokratiseret muligheden for at investere i sol- og vindenergi, som tidligere ikke har været lige så tilgængelig for den gængse dansker.

Begrænsede muligheder

Indtil for nyligt var der ganske få muligheder for at investere direkte i grøn energiproduktion.

Enten skulle investeringen være på minimum 750.000 kroner og gennemføres via et investeringsselskab, eller også skulle den enkelte investor finde og kontakte lokale solcelle- og vindmøllelaug. Der er dog ulemper ved begge.

Investeres der gennem et selskab for 750.000 kroner eller mere, giver investoren som regel afkald på titlen som detailinvestor. Det betyder, at investoren er sikret mindre beskyttelse og ikke har samme krav på rådgivning om eksempelvis risiko.

Alternativet til investeringsselskabet er de lokale solcelle- og vindmøllelaug, men de skal opsøges og kontaktes individuelt, og der er ingen garanti for, at der er andele til salg.

David Svante Hansen, The Many.

Risici – og fordele

Som med alle andre typer investeringer er der en række risici forbundet med investeringer i grøn energiproduktion. Det er eksempelvis svært at forudsige, hvor meget det blæser eller hvor mange solskinstimer der er på et år. Og så kan vindmøllen eller solcellerne gå i stykker, mens prisen på el kan variere.

Men der er også fordele. Som investor bliver din investeringsportefølje diversificeret, mens aktiemarkedets op- og nedture ikke påvirker solen og vinden. Og i modsætning til andre grønne investeringer, aktier i Vestas for eksempel, påvirkes investeringen ikke af svingende salgstal eller et defekt produktionsapparat.

”Hvis Vestas sælger flere møller kan det være, at Vestas-aktien også stiger i værdi. Og jo flere vindmølleprojekter, der opstår, og jo flere der er om at finansiere dem, jo mere vil efterspørgslen efter vindmøller stige. Det vil være godt for både Vestas, vindprojekterne og planeten,” siger David Svante Hansen.

The Many kigger primært på projekter, som allerede er i drift. Dette skyldes, at The Many ikke på nuværende tidspunkt vil påtage sig bygge- og projektrisici, og at der skal være et cash flow i projektet, så investeringsplatformen hurtigt kan sende udbytte til investorerne.

FLERE FRA COMMUNITY