You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Tocifret millionbeløb til måltidsløsningen Homemate

@jakob

Den erhvervsdrivende investeringsfond Kraks Fond investerer et tocifret millionbeløb i Homemate. Fødevarestartuppet satser på en kombination af kvalitets take away og digitale udviklingsmuligheder.

Kraks Fond investerer et tocifret millionbeløb i Homemate sammen med flere af de nuværende private investorer. Dermed tilslutter Kraks Fond sig Friheden Invest, der tiltrådte ejerkredsen tidligere i år, samt en række andre eksisterende private investorer. Denne sidste investering bringer den samlede finansiering op på 37 mio. kr. Det skriver Homemate i en pressemeddelelse. 

“Med Kraks Fonds investering har vi nu funding til at videreudvikle vores koncept både fysisk og digitalt, så vi hele tiden kan tilpasse os kundernes behov. Vi vil udbygge virksomheden med e-commerce, så vi kan gøre kunderejsen endnu smartere og mere fleksibel. Vi er en god ven i køkkenet, når hjemmelavet mad skal være nemt, og den ambition kan Kraks Fond hjælpe os med at indfri,” siger Eric-Alan Rapp, direktør og medstifter af Homemate.

Direktør i Homemate Eric Alan Rapp

Direktør med VC-fortid

Homemates direktør, Eric-Alan Rapp, har tidligere været hos Sunstone Capital, hvor han var en af de stiftende partnere. Her opbyggede han en stor interesse for e-commerce og krydsfeltet mellem det digitale og fysiske aspekt af forretningsdrift. Han spillede en central rolle efter Sunstone Capitals oprindelige seed-investering i Boozt.com i 2009.

Det har været en begivenhedsrig uge for startuppet, der torsdag i sidste uge gik videre til den europæiske finale i European Food Venture Forum 2017.

Læs også: European Food Venture Forum sender fire danske fødevarestartups videre til international finale

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY