You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Ugens Startup: FundBricks – “Det er en helt ny måde, at tænke finansiering i Danmark”

Thomas Rolin og medstifter Thor Mønsted, i garagen, hvor det hele startede.

Startuppet FundBricks vil med deres crowdlending-platform formidle byggefinansiering til mindre byggeprojekter. Samtidig vil de give danskerne mulighed for at øge deres formue – uanset størrelsen. 

Startuppet FundBricks vil med deres crowdlending-platform formidle byggefinansiering til mindre byggeprojekter. Samtidig vil de give danskerne mulighed for at øge deres formue – uanset størrelsen. 

Thomas Rolin har 20 års erfaring i ejendomsbranchen. Gennem sin karriere har han været vidne til, at adskillige spændende, og økonomisk lovende, projekter ikke blev realiseret. Stopklodsen har været manglende byggefinansiering til at opføre projekterne. 

“Jeg har set flere boligprojekter, til omkring 20 millioner, der ikke bliver opført, fordi banken kun vil låne 50 procent. Det betyder ikke, at det er dårlige ideer. Men det betyder, at finansieringsmulighederne er utilstrækkelige,” siger Thomas Rolin. 

Læs også: Startup vil købe din bolig kontant på fem dage

Derfor har han med sine tre partnere Anders Holm-Jensen, Thomas Sonne-Schmidt og Thor Mønsted stiftet virksomheden FundBricks, som blev lanceret i sommeren 2019.

Formålet er at bringe crowdlending til Danmark og give danskerne mulighed for at udlåne til ejendomsprojekter, og samtidig give mindre ejendomsudviklere plads til at realisere projekterne. 

“Det er en helt ny måde, at tænke finansiering i Danmark og vil uden tvivl blive større og større i hele verden,” siger Thomas Rolin.

Giver renten tilbage til danskerne

For at undgå at mangel på byggefinansiering koster mindre byggeprojekter livet i fremtiden, giver FundBricks investorer muligheden for at udlåne deres private formue i mindre ejendomsudviklere. 

På FundBricks-platformen matches byggeprojekter med potentielle privatinvestorer, der ønsker at låne penge til et byggeprojekt. Platformen huser alt fra byggeprojekter med minimumsindskud på 10.000 kroner til 100.000 kroner. 

Pengene finansierer et byggeprojektet, og 12-15 måneder efter at ejendommen er solgt, får investoren sine penge tilbage – plus 8-10 procent. 

”Platformen skaber nye muligheder i et investormarked, der kræver, at man som minimum har 750.000 kroner på lommen. Det er et fåtal af danskerne, der har så stor en formue til rådighed. Derfor vil vi gerne gøre det muligt for flere danskere at forvalte deres formue – uanset størrelsen,” siger Thomas Rolin og fortsætter:

“Danskerne har i dag omkring 900 milliarder kroner stående i banken til enten nul eller negativ rente. Vi vil give renten tilbage til danskerne,” siger Thomas Rolin.

De fire stiftere Anders Holm Jensen Thor Mønsted Thomas Rolin og Thomas Sonne Schmidt

Same same, but different

FundBricks bygger på tankegangen om, at mange bække små gør en stor å. Og den å skal være med til at realisere byggeprojekterne.

Fænomenet crowdfunding har eksisteret længe, og mange kender det især fra kampagner på Kickstarter og IndieGoGo. Men det nye skud på stammen er crowdlending, hvor projekter eller produkter finansieres gennem lån i stedet for bidrag.

Mens alle, uden de store besværligheder, kan blive långivere, bliver alle byggeprojekter screenet, før de kan blive godkendt til platformen. Derfor bruger FundBricks både revisorer, to mæglervurderinger – der begge skal ligge 20 procent over omkostninger. Derudover skal byggeudviklerne selv have 5-10 procent egenkapital, så de har “hånden på kogepladen”. 

Som långiver bør man selvfølgelig være opmærksom på, at ingenting er risikofrit. Thomas Rolin, mener dog at risici er begrænset. 

“Risikoen er reduceret, da ejendommen skal falde med 16 procent indenfor 12 måneder, før det påvirker vores investorer.”

Ejendomsinvestering er populært

Der er de seneste år kommet flere startup-bud på, hvordan man kan demokratisere ejendomsmarkedet. FundBricks skriver sig altså ind i et momentum i tiden, hvor ejendomsinvesteringer bliver tilgængelig for flere og flere danskere.

Vi har haft fokus på, at give renten tilbage til alle danskerne. Vi har ramt alle investorsegmenter fra 10.000 kr og op til kapitalforvaltere, VSO-midler og firmaer.”

Læs også: Brickshare får millioninvestering til at bygge børsplatform for ejendomsinvesteringer

Investeringen er blevet populær blandt danskerne. Siden lanceringen i september, har FundBricks rejst små 25 millioner. Og de første seks måneder i 2020, vil de firdoble det tal.

“Vi regner med at rejse finansiering for godt og vel 100 millioner i dette halvår. Målet for hele 2020 er at have rejst 250-300 millioner til byggeprojekter, og i 2021 skal vi så erobre det store udland,” siger Thomas Rolin.

[patreon]

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY