You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Ugens Startup: Kunstig intelligens skal hjælpe med at finde det perfekte match mellem behandler og patient

Fra venstre: Jens Birkbak Aagaard (co-founder, frontend), Gry Thomsen (UX research og design), Thor Jensen (co-founder, backend), Christopher Hegtmann (co-founder, forretningsudvikler), Jens Fischer (salg, kunderelation) samt Malte Rosenbjerg (backend arkitekt – ikke afbilledet).

Når Nordium lancerer sin platform, er det med en ambition om at hjælpe patienterne med at finde den bedste behandler til den enkeltes behov. Til at løse den opgave vil Nordium skabe en kunstig intelligens, der skal matche behandler og patient.

Når Nordium lancerer sin platform, er det med en ambition om at hjælpe patienterne med at finde den bedste behandler til den enkeltes behov. Til at løse den opgave vil Nordium skabe en kunstig intelligens, der skal matche behandler og patient.

Nordium vil være de sundshedsfagliges gule sider. Idéen bag platformen er, at patienter nemt skal kunne finde den behandler, der er allerbedst til at afhjælpe netop deres problem.

Til at løse den udfordring, vil Nordium skabe en kunstig intelligens, som identificerer de behandlere, der tidligere har afhjulpet patienter succesfuldt med eksempelvis smerter i ryggen. Disse behandlere vil prioriteres højere i søgeresultatet, når patienten bruger platformens søgeværktøj. 

“Dem der får kunder i dag, er dem, der er bedst til SEO (søgemaskineoptimering, red.) og markedsføring generelt. Men det er ikke nødvendigvis dem, der passer bedst til patienten og deres givne problem. Der manglede et værktøj til at skabe match mellem patient og behandler,” siger Christopher Hegtmann, CEO i Nordium. 

Nærmere bestemt fungerer den kunstige intelligens på den måde, at patienten skal kunne søge på sit problem eller symptomer. Den frase eller de ord, patienten skriver, vil systemet holde op mod andre patienters frase eller ord, som har været hos en behandler og har haft en succesfuld behandling.

Vil patienten prioritere at komme til en behandler samme dag eller at behandleren er så tæt på som muligt, kan den kunstige intelligens også hjælpe med det. Samtidig skal patienten kunne kunne søge gennem alle behandleres ledige tider og foretage en booking direkte i behandlerens kalender. Det er, ifølge Christopher Hegtmann, en unik måde at tilgå bookinger i dag.

Nordiums allerførste skridt mod at matche patient og behandler er dog at lancere platformen, hvilket kommer til at ske om cirka to måneder. Herefter kan Nordium begynde at indsamle den data, som skal ligge til grund for den kunstige intelligens. 

Sekretær og markedsplads i én

Christopher Hegtmann har en kandidatgrad i idræt fra Aalborg Universitet. Her oplevede han, at hans medstuderende, der arbejdede som personlige trænere og behandlere, havde svært ved at finde kunder. Samtidig havde den brede befolkning svært ved at finde frem til den rette behandler ud fra deres unikke behov. Og sådan blev idéen til Nordium født. 

Når Nordium er gået live, vil patienterne komme til at finde alt fra fysioterapeuter til akupunktører på platformen. Platformen skal dog ikke kun hjælpe med at matche patienter og behandlere, den skal også fungere som sekretær og markedsplads. 

Patienterne skal altså både være i stand til at finde den bedste behandler og booke tid med det samme. 

“Vi kommer især til at differentiere os på at være et bookingsystem og en markedsplads i én. AI-anbefalings værktøjet er også super vigtig, for vi ved, at der er behandlere, som ikke er de rigtige til at behandle de patienter, de får ind. Vi giver behandlerne de bedste forudsætninger for at hjælpe patienterne på bedste vis,” siger Jens Birkbark Aagaard, virksomhedens frontend udvikler. 

Behandlere onboardes først

Sikkerhed, ordentlighed og kvalitet er afgørende, og derfor skal alle behandlere have en relevant uddannelse eller certifikation, inden Nordium vil samarbejde med dem. 

Derfor er det også behandlerne, som Nordium i første omgang kommer til at onboarde på platformen. 

“Det er uden tvivl behandlerne, vi skal have ombord på platformen først, for det er dem, der kommer til at tiltrække patienterne. Derudover skaber vi fra dag ét værdi for behandlerne ved også at være bookingsystem, kalender og administrationssystem. Det er på tide, at vi giver behandlerne bedre værktøjer så de kan bruge tid på det, de er bedst til – og det er vi stolte af at kunne bidrage med,” siger Christopher Hegtmann. 

“Nordium vil starte med et soft release hvor udvalgte ‘superbrugere’ vil teste systemet af og være med til at påpege fejl og mangler. På den måde er det behandlerne selv, der er med at udvikle platformen i tæt dialog med os. Herefter kan flere behandlere tilgå platformen, så længe vi kan sikre ordentlig kvalitet,” siger Thor Jensen, Nordiums backend udvikler. 

Til at realisere ambitionen har Nordium for nyligt fået en Innofounder af Innovationsfonden på 460.000 kroner og fået en design- og forretnings mentor tilknyttet. Pengene skal især bruges på at hive eksterne konsulenter ind, samt en beskeden løn til teamet. 

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY