You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Ugens Startup vil være den første nordiske unicorn indenfor trivsel

Nestlé og virksomhedens 1.400 medarbejdere i Norden var de første til at kaste sig over trivsels-platformen fra startuppet Pleaz.

Med sin digitale platform skaber Pleaz større trivsel på arbejdspladsen – både fysisk og mentalt. Det sociale aspekt og virksomhedskulturen har været afgørende for platformen, som allerede omsætter for millioner og er i fortsat eksplosiv vækst.

Med sin digitale platform skaber Pleaz større trivsel på arbejdspladsen – både fysisk og mentalt. Det sociale aspekt og virksomhedskulturen har været afgørende for platformen, som allerede omsætter for millioner og er i fortsat eksplosiv vækst.

I trivslens navn er hæve/sænkeborde blevet standardinventar på arbejdspladsen, og nu hvor corona-nedlukninger har fået hjemmearbejdspladsen til at blomstre, er større virksomheder også blevet nødt til at tage stilling til arbejdsforholdene her.

Men ifølge startuppet Pleaz, fokuserer vi for meget på de fysiske rammer, for trivsel på arbejdspladsen handler om meget mere end det.

”Mange medarbejdere oplever arbejdsrelaterede stress, og de føler, de er mindre sammen med kollegerne i den hybride verden. Det stiller HR-afdelingen med et kæmpe ansvar for at medarbejderne ikke bar har en rask krop men også et rask sind. Og det vil vi gerne hjælpe HR-cheferne med,” Matias Welsien, der er medstifter og Chief Brand Officer for Pleaz.

Det unge startup har udviklet en lettilgængelig platform, som medarbejderne kan bruge til at få små ”heldbredspauser” i løbet af arbejdsdagen. Pausen i form af små videoer, der guider til sunde øvelser som medarbejder kan putte i kalenderen og invitere kollegaerne til at deltage i.

”Vi har lavet ’Trivsel on Demand’, men der hvor vi skiller os særligt ud er, at vores platform aktiverer medarbejderne sammen i teams og på den måde inspirere til en sund kultur,” siger Matias Welsien.

De fire stiftere af startuppet Pleaz. Tre medlemmer af founderteamet står også bag startuppet LetLeg, som med et lignende koncept har implementeret bevægelse i danske folkeskoler.

Mulitinationalt selskab som første kunde

Selvom virksomheden kun har eksisteret i ét år, begyndte Pleaz allerede at teste sit produkt med Nestlés 1.400 medarbejdere i Norden for to år siden, mens platformen stadig var på et meget tidligt stadie. Den store virksomhed ville øge tilslutningen fra medarbejderne tilsine sundhedstiltag og sætte mere fokus på trivsel, og det skulle startuppet hjælpe med at løse.

”Det første vi gjorde, var at udvikle en platform til det fysiske mødelokale, så når man kom ind i mødelokalet var vores platform en fast del af skærmen i lokalet, så man blev opfordret til at bruge 5-10 min på det inden mødet. På den måde sikrede vi, at øvelser faktisk blev lavet, fordi det var en del af mødekulturen,” siger Matias Welsien.

Ved at binde de sunde øvelser op på møder, lykkedes det i høj grad iværksætterne at engagere medarbejdere i videoøvelserne. Og selvom corona kort efter start krævede en tilpasning til møder i både fysisk og virtuel forstand, har konceptet vist sit så robust at Pleaz siden har landet en række store kunder.

”Vi er kun en succes, hvis vi kan få brugerne til at engagere sig, og virksomhederne samtidig får så stor værdi, at de bliver hængende. Og indtil videre er der kun én blandt 24 kunder, der ikke har valgt at forlænge samarbejdet,” siger Matias Welsien.

En sund og social kultur

Vi ved alle sammen, at vi skal passe på helbredet mens vi arbejder, og det er heller ikke fordi der er mangel på videoguides med sunde øvelser. Så hvorfor er lige præcis Pleaz lykkes med at omsætte de gode intentioner til reel handling for medarbejderne?
Spørger man Matias Welsien er svaret, at de har gjort det til noget socialt at tænke på trivsel.

”Vi lykkes allerbedst, når medarbejderne går ind på platformen sammen med sit team, og bruger 5-10 minutter af et møde på at se video sammen. Det er et lille, aktivt element på mødet, som egentlig handler om at gøre noget sammen, som er sjovt og får én til at grine,” siger han.

I praksis indeholder videoerne alt fra nakkestræk og styrkeøvelser til yoga og mindfullness. Og ved at satse massivt på det sociale aspekt, ønsker startuppet at skabe en ny kultur på arbejdsplasen, som også kan overbevise de medarbejdere, der umiddelbart reagerer med korslagte arme på tanken om øvelser i arbejdstiden.

”Vi arbejder med at gøre det til en social norm, for det er stadig meget mærkeligt for mange at være aktive i arbejdstiden på den måde,” siger Matias Welsien og fortsætter:

”Skaber vi en ny social norm, hvor der er en forståelse for, at ledelsen tager medarbejderne og deres helbred seriøst, så har det en kæmpe indflydelse på det psykologiske sikkerhedsnet og i sidste ende hvor tryg medarbejderen føler sig.”

For at cementere trivsels-øvelserne i virksomhedskulturen allierer Pleaz sig med superbrugere kaldet ”Office Heroes”, som med en ambassadørrolle sørger for at få sat aktiviteterne ind i møderne på arbejdspladsen.

Drømmer om én million brugere

24 store virksomheder med mellem 500 og 1500 medarbejdere er i løbet af det første år blevet kunder hos Pleaz – hvilket i skrivende stund giver startuppet en omsætning på 2,5 millioner kroner om året.

Men startuppet er kun lige gået i gang. Med deres første investering på 7,5 mio. kroner er startuppet gået i gang med at udvikle en helt ny version af platformen og samtidig sparke døren ind til USA, hvor målet er at nå abonnementer for 100.000 dollars om året. Samtidig skal medarbejderstaben fordobles, og den samlede omsætning øges til 14-15 millioner kroner.

”Vores mål er, at blive den første trivsels-unicorn ud af Norden,” siger Matias Welsien.

Den store vision, som skal få startuppet ind i enhjørningeklubben, er at skabe en trivsels-markedsplads, hvor store virksomheder kan plukke produkter ned fra hylden, tilpasse dem deres egen sundhedsstrategi og distribuere dem ud til medarbejderne gennem Pleaz-platformen.

”Vi kommer til at centralisere trivsel og lave en fuldstændig unik og videnskabeligt funderet brugeroplevelse som sørger for, at brugeren reelt set komme til at gå fra gode intentioner til en reel forskel. For den allerbedste forretning kommer fra teams, der har det rigtig godt sammen. Og det er i sidste ende vores mission: At vise verden hvor sund en virksomhed man kan lave, når man har det så godt som muligt på arbejdspladsen,” siger Matias Welsien.

Øvelserne på Pleaz-platformen henvender sig både til medarbejdere, der sidder for meget ned, og dem der har fysiske skavanker fordi deres arbejde er fysisk hårdt. Samtidig spiller det mentale helbred en særlig rolle på platformen.

FLERE FRA COMMUNITY