You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Ukendt Aarhus-startup rejser 208 millioner kroner

Simon Glerup er sammen med Simon Mølgaard, Anders Dalby og Mikael Thomsen stiftere af Teitur Trophics, som netop har landet en stor Serie A-investering.
Et spinout baseret på forskning fra Aarhus Universitet har netop rejst 208 millioner kroner til sin behandling af neurogenerative sygdomme som Alzheimers.

Biotek-startuppet Teitur Trophics udvikler nye behandlinger til patienter, der lider af neurodegenerative sygdomme som Parkinson og Alzheimers.

Selskabet, der er et spinout baseret på forskning fra Aarhus Universitet, har endnu et stykke vej til markedet, og hidtid har Teitur ikke trukket mange overskrifter. Alligevel kan virksomheden nu offentliggøre en Serie A-runde på hele 28 millioner euro – svarende til 208 millioner kroner.

“Investeringen bekræfter vores vision om at bevare neuronal funktion i lyset af disse ødelæggende neurodegenerative sygdomme. Finansieringen vil gøre det muligt for os at føre vores best-in-class, ledende lægemiddelkandidat, TT-P34, til klinisk udvikling, samtidig med at vi kan fremme vores nye pipeline af innovative peptider. Der er et presserende behov for nye behandlinger for neurodegenerative sygdomme, som har en skadelig indvirkning på millioner af menneskers liv rundt om i verden, med alvorlige konsekvenser for livskvaliteten og den forventede levetid,” siger Simon Mølgaard, administrerende direktør for Teitur Trophics, i en pressemeddelelse.

Investeringen blev anført af Sunstone Life Science Ventures og Sound Bioventures med deltagelse af nye investorer, Industrifonden, Innovestors Life Science Fund og P53 Invest. Og investorerne ser da også ind i et enormt potentiale i Teitur Trophics, hvis stifterkreds allerede har flere succesfulde virksomheder på CV’et.

“Vi er stolte over at støtte en så innovativ virksomhed, der har potentiale til at få en meningsfuld indvirkning mod neurodegenerative sygdomme og forbedre patienternes livskvalitet, og vi ser frem til at støtte virksomheden gennem dens næste vækstfase,” siger Casper Breum, Managing Partner hos Sound Bioventures.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY