You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Venturefund forer bankbogen: 400 millioner klar til danske teknologistartups

@Erik

PreSeed Ventures har netop lukket finansiering af den nye teknologifond PSV Tech01 med tilsagn på over 400 millioner kroner fra blandt andre ATP og Vækstfonden. Pengene skal investeres tidligt i danske teknologi-startups: »Hver enkelt investering har potentialet til at blive store internationale virksomheder,« lyder budskabet.

PreSeed Ventures har netop lukket finansiering af den nye teknologifond PSV Tech01 med tilsagn på over 400 millioner kroner fra blandt andre ATP og Vækstfonden. Pengene skal investeres tidligt i danske teknologi-startups: »Hver enkelt investering har potentialet til at blive store internationale virksomheder,« lyder budskabet.

En ny venturefond ser dagens lys i Danmark, efter danske PreSeed Ventures har lukket deres første privatfinansierede fond PSV Tech01 med et samlet tilsagn på 412 millioner kroner.

Ambitionen bag PSV Tech01 er at støtte op om det helt tidlige vækstlag blandt danske teknologiiværksættere. Investorerne bag det nye tiltaget tæller ATP, Vækstfonden, familiekontorer samt en lang række individuelle investorer. Og i den nye fond vil være med helt fra starten af.

”Talentet i Danmark er her, og vi ved også, at der kan laves en god forretning ved at være den første investor i denne her slags selskaber,” udtaler  partner i den nye fond, Helle Uth, og fortsætter:

”Vi ved, at risikoen er høj på det stadie, vi investerer, men ved hjælp af vores erfaring og metodiske tilgang, balancerer vi risiko og afkast. Flere af de selskaber som vi investerer i, kommer ikke til at klare den. Det er en præmis, når man er investor på så tidligt et stadie. Til gengæld ved vi også, at hver enkelt investering har potentialet til at blive store internationale virksomheder, hvis alle parametre går op i højere enhed. I det her stadie er nogle nødt til at løbe en kalkuleret risiko på det enkelte selskab, hvis vi vil skabe store danske teknologivirksomheder og opbygge industri og arbejdspladser til fremtiden”.

Udenlandske fonde har fået øjnene op for Danmark

PSV Tech01 er den første privatfinansierede fond i sit regi, fortæller Helle Uth, som mener, venturemarkedet i Danmark er under hastig forandring.

”Vi har investeret venturekapital i danske startups i 20 år, og vi oplever, at der lige nu er et momentum uden sidestykke. Der er langt flere dygtige mennesker, der vælger en karrierevej som iværksætter, end der var tidligere. Samtidig – eller som en konsekvens heraf – har langt flere udenlandske fonde også fået øjnene op for de danske startups,” udtaler Uth.

At investere i det tidlige stadie i en virksomheder kræver mere end bare kapital. Det er folkene bag PSV Tech01 meget bevidste om.

”Vækstvirksomheder har brug for meget kapital, og derfor hilser vi den udenlandske kapital velkommen. Dog er det vigtigt, både for iværksætteren, men også for de udenlandske fonde, at der findes lokale investorer i de helt tidlige stadier. For kapitalen kan og skal ikke stå alene. Som tidlig investor har man også et ansvar for at støtte og guide iværksætterne igennem deres første stadier af vækst. Hos PreSeed Ventures arbejder.
vi målrettet med at bidrage til udviklingen af virksomhederne, og det tror vi på, gør os til en attraktiv investor i dette stadie.”

PSV Tech01 har allerede investeret i 26 virksomheder sideløbende med, at man har fået de sidste investorer på plads. Fonden regner med at investere i 40 pre-seed og tidlige seed-investeringer i nye, typisk software-fokuserede techselskaber over fire år samt yderligere ca. 25 såkaldte discovery-investeringer, der ligger endnu tidligere end pre-seed stadiet.

Fondens partnere består af Helle Uth, Richard Breiter, Christel Piron og Alexander Viterbo- Horten, hvor sidstnævnte, i forbindelse med lukningen af finansieringen, netop er indtrådt i partnerkredsen.

 

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY