Vind og bølger: Startups er i gang med at udvide familien for vedvarende energi

Vind og sol bidrager i dag med 10 procent af energiproduktionen på globalt plan. Markedet for vedvarende energi er vokset enormt meget, og det giver plads til startups med nye, gode ideer til energiproduktionen.

---

Fem år i træk gik sommerferierne i Runes barndom til en hytteby i Frederikshavn. Ikke kun for at nyde camping-nærværet og de nordjyske strande, men også for at holde øje med prototypen af et anlæg til bølgeenergi, som familien havde udviklet i en lille, familieejet virksomhed.

”Jeg var med til de første test som ung knægt. Det har været hele mit liv,” fortæller Rune Pilgaard Bloom.

Den grønne familievirksomhed startede allerede med at udvikle sit bølgeanlæg for 15 år siden. Opfundet af far Henning Pilgaard, og for første gang testet som prototype sammen med Aalborg Universitet i 2009.

”Det fik han rigtig gode resultater – faktisk bedre end forventet – og så gik rejsen derfra,” fortæller Rune Piilgaard Bloom.

I 2015 var den første prototype i fuld skala klar. Og selvom familievirksomheden har været igennem den store omvæltning, at stifter og far Henning Pilgaard gik bort kort herefter, er familiedrømmen nu i sin afgørende fase: Potentielle kunder står klar, når anlægget har bevist sit værd, og Crestwing forventer at få den første park på 10 megawatt installeret i 2025.

”Hardware er dyrt og tager lang tid at udvikle, men vi er nu der, hvor bølgeenergi er tæt på at bevise sig selv på kommercielle vilkår. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det sker, men om hvornår det sker,” siger Rune Pilgaard Bloom, som har været CTO i Crestwing siden 2020.

---

Crestwing: Tidslinje

• 2007: Opfinder Henning Pilgaard stifter Crestwing med sin hustru Ruth Bloom.
• 2009: Den første prototype af bølgeanlægget testes i samarbejde med Aalborg Universitet.
• 2015: Produktionen af Tordenskiold, som er Crestwings første store prototype, begynder i Frederikshavn.
• 2016: Henning Pilgaard går bort. Ruth Bloom overtager virksomheden.
  2018: Ruth Bloom færdiggøre produktionen af Tordenskiold og påbegynder offshore tests.
• 2020: Rune Pilgaard Bloom (uddannet fysiker ved Aarhus Universitet) går fuldtid CTO i Crestwing.
• 2022: Crestwing er ved at bevise det kommercielle potentiale, og har Letter of Intent fra Shell, Robinson og YSEMD.
• 2025: Forventer at have det første, kommercielle bølgeanlæg på 2.5MW tilsluttet elnettet.

---

Møller til alle

Mens Crestwing er i gang med at bevise potentialet i bølgeenergi, har startuppet KiteX en ny tilgang til vindenergi. Her har man udnyttet et særligt snoretræk til at udviklet en lille, fleksibel mølletype, som kræver 90 procent færre materialer at producere end konventionelle møller.

”Vi ville lave verdens letteste vindmølle. Vi er startet med den mindste mølle, vi kan lave, som stadig giver kommerciel mening, og her har vi identificeret campere, som kan slå den op og drive et køleskab og en computer i en RV,” forklarer Christoffer Sigshøj, som er medstifter af KiteX.

Camping-møllen, som vejer 12 kg og producerer 250 watt, blev sat til salg på Kickstarter sidste år, hvor startuppet solgte for 700.000 kroner. De første eksemplarer af møllen er netop sendt afsted, men ambitionerne er meget større. I løbet af en kort årrække forventer KiteX at sælge 40.000 mini-møller om året. Og selv dét tal er bare en trædesten til det store mål: Næste generation af husstandsvindmølle.

”Vestas er gode til det, de laver, og de leverer rigtig meget strøm. Men det er også bare mega-projekter hver gang. Det har efterladt en hel underskov af mennesker, som bare gerne vil have deres egen mølle til at producere strøm,” siger Christoffer Sigshøj.

KiteX har en husstandsmølle på tegnebrættet, som takket være den særlige konstruktion kræver langt færre materialer at bygge, effektivt kan sendes rundt i hele verden og er nem at installere. Og startuppet forventer at kunne levere den til bare 150.000 kroner – en fjerdedel af prisen på de mest populære husstandsmøller i dag.

”Vi kommer ikke til at erstatte Vestas, men der er et gigantisk marked for husstandsmøller. En nylig udgivet rapport estimerer, at der kan sættes 670 gigawatt op,” siger Christoffer Sigshøj.

Med en pris, der er markant lavere end konkurrenterne, anser han det ikke for urealistisk, at KiteX kan tage 20 procent af markedet.

”Drømmen er da, at vi skal åbne KiteX Giga Factory ved siden af Elon Musk nede i Texas,” siger Christoffer Sigshøj med et grin og tilrøjer: ”Og så skal vi lave en million møller om året. Det vil da virkelig batte noget, når man kan erstatte en dieselgenerator med en mølle, du kan sætte op derhjemme på én dag.”

Plads til flere

I 2021 genererede wind og sol for første gang mere end 10 procent af electriciteten globalt, ifølge Globel Electricity Review. Og kapaciteten for renewables vokser stadig markant: I 2021 med steg den med 6 procent svarende til 295 GW på trods af pandemi og udfordringer i værdikæderne.

Selvom hverken Kitex eller Crestwing har nogen ambitoner om at udkonkurrere Vestas, giver det voksende marked og den stigende efterspørgsel rigeligt plads til supplerende løsninger. Og Rune Pilgaard Bloom ser netop bølgeanlægget som et meget oplagt supplement til de kommende energiøer baseret på vind.

”En af vores mest profitable cases er at putte vores anlæg ind blandt vindmøllerne i en park, så vi bruger området bedre. Installerer man vores anlæg omkring parken, så reducerer det bølgehøjden, så man har et breddere sevicevindue for at reparere vindmøllerne,” siger Rune Pilgaard Bloom.

Fordi bølgeanlægget er basereret på pramme, giver det samtidig mulighed for at placere transformatorstationer eller solpaneler på prammene, så energiøen får et mere stabilt output. Det forudsætter dog, at anlæggene modnes fra prototyper til kommercielle anlæg, som der endnu ikke findes nogen af i stor skala på verdensplan.

Lykkes det for Crestwing har de allerede fået tilsagn fra interesserede kunder, blandt andet Shell. For startuppet er målet at begynde opførelsen af den første kommercielle park i 2025. En park der skal bestå af fire anlæg som producerer 10 megawatt til elnettet i 2026 – til en pris der er konkurrencedygtig med offshore vindmøller.

”Potentialet er enormt, så nu gælder det om for Danmark at hoppe med på bølgen. Vi har en 4-5 gode bølgeenergianlæg under udvikling i Danmark, som er kommet ret langt. Vi kan få en rejse i Danmark, som kan blive lige så vild som vores vindrejse. Det kræver bare, at vi bakker op omkring sektoren,” siger Rune Pilgaard Bloom.

---

Fakta: Bølgeenergi

• Bølgeenergi tapper energien fra havets bølger ved hjælp af særlige anlæg.
• Erfaringer viser, at metoden kan producere energi både ved lave vindhastigheder, hvor bølgerne er små, og i stormvejr.
• Danmark har en håndfuld bølgeenergianlæg opsat som demonstrationsprojekter – herunder anlægget fra Crestwing.
• Ifølge Partnerskabet for bølgekraft har bølgeenergi potentiale til at dække en betydelig del af Danmarks energiforbrug. Det vil dog fortsat kræve en målrettet og langsigtet indsats at udvikle bølgeenergien og gøre den konkurrencedygtig.

Kilde: Energistyrelsen

---