You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

2 år efter start: Dansk datastartup henter tocifret millioninvestering fra kapitalfonde i Silicon Valley og Frankrig

@sebastian
Det danske startup Custimy.io henter millioner fra internationale kapitalfonde. Investeringen skal bruges på international vækst, og målet er klart: At skabe den næste store danske infrastrukturelle software succes.

Custimy satte sig selv i verden for at give SMV’er nem adgang til en data platform for e-handel og retail, som kan matche de avancerede systemer hos store, multinationalise selskaber til at forstå, analysere dybdegående indsigter om deres kunder, produkter og forretning. En ren David mod Goliat.

Det har på to år gjort virksomheden til en af de hurtigstvoksende startups i Danmark. I dag sælger Custimy sin løsning til fem forskellige markeder, nærmer sig 50 medarbejdere og har fået en række kunder i e-commerce-segmentet på som Blazar Capital, WoodWood, Bedre Nætter og Abena.

“Vi er ikke så små længere,” siger Martin Navne med et grin, og fortæller, at det simpelthen er på grund af travlhed, at han har været svær at få fat i de seneste dage.

Selvom væksten allerede ser imponerende ud, er Custimy kun lige startet. De internationale markeder venter, og for at kunne nå ud på dem hurtigt har virksomheden netop rejst en tocifret millioninvestering fra Stormbreaker Ventures i Silicon Valley og franske ID4 Ventures sammen med Preseed Ventures samt en række stærke strategiske Business Angels.

”Vi har vist, at vi godt kan begå os i udlandet – vores store fokus lige nu er faktisk UK. Vi kommer også til at bruge en stor del af økonomien på at vise, at vi kan få tracktion der, og allerede i starten af næste år skal vi i gang med centraleuropa for alvor,” siger Martin Navne.

Millioner i bøvlet marked

Da Custimy gik i gang med at rejse penge i foråret, gik de også med åbne øjne ind i et investeringsmarked, som de vidste ville blive udfordrende. Og det gør kun Martin Navne mere tilfreds med resultatet.

“Det har jo være en sindssyg tid at skulle fundraise i. Derfor har det også i sidste ende været fantastisk at se, at vi kunne løse den opgave som produkt, team og i sidste ende vision,” siger han.

For franske ID4 Ventures har særligt den demokratiske mission i Custimy været en vigtig årsag til investeringen:

“Efter en periode med vækst for enhver pris går e-handel nu ind i en periode med vækst med finansiel disciplin, hvilket vil kræve løsninger til at høste og udnytte data. Custimy har til formål at udfylde dette hul i markedet. De ønsker at udjævne spillereglerne for mindre og mellemstore e-handelsvirksomheder, og vi er glade for at stille både finansiering og knowhow til rådighed for at få denne vision ført ud i livet,” siger Mikkel Preisler, advisor i ID4 Ventures.

Det samme gælder for Stormbreaker Ventures fra Silivon Valley, der ligeledes ser det store potentiale i demokratisering af markedet.

“For e-handelsvirksomheder er kundetilgangen via tredjepartskanaler steget voldsomt til et uholdbart niveau. Custimy reducerer disse omkostninger dramatisk gennem sin næste generations platform til indsigt, erhvervelse, aktivering og fastholdelse af kunder, som er enkel, brugervenlig og utrolig let at komme i gang med. Vi glæder os til at arbejde sammen med Martin og holdet hos Custimy om at demokratisere disse muligheder,” siger Bart Lorang – Partner, Stormbreaker Ventures

I en tid, hvor alle forretninger har fokus på profit, har Custimy skabt en anbefalingsalgoritme, som diagnosticere og belyser, hvordan ecommerce kan tiltrække og beholde de mest profitable kunder.

En tilgængelig dataplatform

Med sin dataplatform sigter Custimy primært efter markedet for retail og e-commerce. Her har man i årevis haft rigelige mængder data, men kun de største enterprise-virksomhede rhar haft et datawarehouse til for alvor at udnytte datamængderne optimalt. Og det er det, som Custimy vil lave om på.

Startuppets kundedataplatformen samler, processerer, analyserer og leverer alt data i én platform, som er direkte aktiverbart. Det er, hvad de internationale enterprise-virksomheder har gjort i årevis, og som Custimy nu vil gøre tilgængeligt for alle ecommerce-forretninger.

“Vi mener, at SMV’er er blevet glemt i digitaliseringsbølgen, og vi kæmper for at give ecommerce-forretningerne de nødvendige værktøjer til at kæmpe mod Goliat. Vores CDP (Customer Data Platform red.) minimerer kompleksitet, vedligeholdelsesbehov, og friktioner for SMV’er og giver let adgang til data, som giver indsigt i, hvor man kan øge profitten, hvilke kunder er gode og dårlige, samt hvilke produkter trender, og hvilke der er i nedgang. Det giver forretningerne indsigt til at skabe resultater i marketing, indkøb og kundeloyalitet,” siger Martin Navne.

Startuppet har da også fra start satset hårdt på selve teknologien. Og det er ifølge stifteren det, man nu ser frugten af.

”Størstedelen af grunden til investeringen er, at vores produkt er et af de mest sofistikerede på markedet, også globalt. Vi har skabt tilgængelighed, så man kan komme igang uden store udviklingprojekter og dyre konsulenter. Men vi er slet ikke færdige med at udvikle – vi er faktisk nærmest ikke engang begyndt,” siger han.

En ny stor, dansk succes

Med nye investorer og det solide millionbeløb i ryggen, gør Custimy sig nu klar til for alvor at starte den internationale vækstrejse. Forventningen er at forsætte den flotte vækst fra de første to år, for ambitionen er at skabe ny stor, stor succes fra Danmark.

”Vi har faktisk ikke siden Sitecore haft en rigtig stor software-startups fra Danmark. Jeg har selv været seks år i London inden Custimy, men jeg har altid haft en tiltro til, at man kan bygge store successer i Danmark. Pleo og Lunar viser det lige nu, og vi er næste generation,” siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY