Er man så heldig at bo i en andelsbolig eller være i kø til en, er man sikkert allerede stødt på proptech-startuppet Waitlys digitale venteliste.
Nu har virksomheden gennemført en ny kapitalrunde og rejst 6,3 millioner kroner, der skal at bane vejen for, at løsningen kan blive yderligere udbredt på det tyske marked.
Både nuværende og nye investorer har valgt at skyde mere kapital i foretagendet. Og det vækker begejstring blandt folkene bag.
“Sidste gang vi rejste kapital, var det med målet om at etablere os på det danske lejeboligmarked. Det mål har vi nået, og vi ser frem til en positiv drift allerede i første kvartal næste år. Jeg er taknemmelig for de investorer, der fortsat støtter os, og de nye, der nu er kommet til bordet,” fortæller Tim Lykke Myhrvold, administrerende direktør i Waitly.
Ser mod startup-storebror
Danske Penneo, der er vokset ved at levere digitale underskriftløsninger til både B2BHvad er B2B? B2B står for Business-to-Business og beskriver en type handel, hvor en virksomhed sælger produkter eller tjenester til en anden virksomhed. Dette... More og B2CB2C (Business-to-Consumer) refererer til handel og forretningsforbindelser mellem virksomheder og individuelle forbrugere, i modsætning til B2B (Business-to-Bu... More, inspirerer Waitly. Ønsket er at følge samme vej, fortæller Tim Lykke Myhrvold.
“Penneo er en dansk vækstcase, som vi i Waitly ser op til. De er blevet en stor software aktør i levere digitale underskrifter, som både B2B og B2C har glæde af. I Waitly ønsker vi at blive det samme, men med fokus på digitale ventelister.”
Founder og direktør Tim Lykke Myhrvold har valgt at flytte til Tyskland for at øge sandsynligheden for succes. Fokus er lige nu på ejendomsbranchen, hvor Waitly ser et stort potentiale, men visionen er at få produktet ud i andre vertikaler også.
Den seneste investeringsrunde har tiltrukket en række erfarne investorer, hvilket fremhæves tilføjelsen af blandt andre den danske ejendomsinvestor Leif Steffen. Leif Steffen vil gennem sit selskab Wito, indtræde i bestyrelsen sammen med andre markante skikkelser såsom Karsten Hjarsø fra proptechfonden, investoren Frederik Uldall Brøns, Johan Pedersson Hay Uggla fra Mærsk-familien, det professionelle bestyrelsesmedlem Anja Monrad, og Michael Lindal Overgaard, partner og formand i I-Wood.
“Steffen og investorerne har købt ind på vores vision og tror på, at vores løsning kan gøre en forskel på det tyske marked,” slutter Tim Lykke Myhrvold.