You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Optimeo

Brødre bag bureau-succes: “Ikke alle skal være iværksættere”

@Redaktionen

Tre år i træk har de sikret en vækst på mere end 100 procent pr. år. De får det til at se legende let ud udefra. Men for de to brødre og stiftere af Optimeo kommer sådan en succes ikke af sig selv. De er vant til at arbejde, og arbejde hårdt. 

Siden de var helt små har de to brødre Kuno og Silas Ystrøm arbejdet og fundet på måder at tjene nogle ekstra kroner på. I dag har den arbejdssomhed og viljestyrke udmøntet sig i virksomheden Optimeo, som de seneste tre år har haft en vækst på over 100 procent pr. år.

Læs også: Brødre sikrer massiv vækst med fuld adgang til maskinrummet

Udefra ser det legende let ud at kunne styre et bureau, gå i jakkesæt, tjene kassen og tale med pressen. Men det er det ikke. Det kræver evner, det kræver risikovillighed, og det kræver ofre. Og det er brødrene ikke bange for at tale åbent om, for de vil gerne have noget mere realisme ind i den måde, vi i dag taler om iværksætteri på.

Om der er nok fokus på, at der ligger hårdt arbejde bag succesvirksomheder…

Kuno: “Det er blevet trendy at være iværksætter. På CBS kan man næsten ikke finde en, der ikke er iværksætter på siden af studiet. Og det er dejligt, at man kan være sin egen lykkes smed, men at tro, at appelsinerne hopper ned i turbanen af sig selv, fordi man siger, man er iværksætter, er forkert. Succes kommer ikke af sig selv. Det kræver en hård indsats, man skal knokle og holde fokus, man skal arbejde hårdt, men smart. Dén historie, synes jeg, bliver glemt.”

Silas: “Når vi arbejder her, så ser det jo nemt ud, og det ansporer mange til at prøve det samme. Men man finder hurtigt ud af, at det kræver mere end bare at lave en hjemmeside. Der er mange parametre. Det er også noget af det, vi har lært undervejs. Med det man hører om Facebook og Google, så lyder det jo som om, det kunne være enhver studerende, der kunne springe fra studierne og starte en virksomhed.”

Om hvordan de selv arbejder hårdt, men smart…

Silas: “Vi er begge meget strukturerede både i vores proces og ledelsesstil. Vi er meget fokuserede. Vi lægger en plan, og så eksekverer vi på den – ikke noget med at kaste os halvvejs ud i fem forskellige løsninger. Vi tænker langsigtet.”

Kuno: “Jeg har et godt råd til andre. Dengang vi startede op, havde vi møde med en investor, som sagde, “nu holder vi møde i dag og igen om en uge. Til næste gang skal vi have opfyldt disse 14 punkter.” Vi udarbejdede altid uge- og månedsplaner, hvor vi underskrev vores ansvarsområder. Vi påtog os dermed aktivt nogle forpligtelser, og kunne uge for uge se, hvor vi rykkede hen. Sådan behøver vi ikke gøre mere, for den arbejdsgang er implementeret i vores hverdag. Vi ved, hinanden har styr på det.”

Om hvad det kræver at være iværksætter med succes…

Silas: “Ser man på, hvad der skal til for at opnå succes, så er der for mig at se tre bærende ingredienser: risiko, hvor meget du er villig til at tage inden for både karriere, uddannelse og økonomi; hårdt arbejde, hvor mange akkumulerede timer, ligger der i det, du laver; og at ramme rigtigt, at man ikke er uheldig og søger heldet. Jeg tror, iværksættere tager for nemt på, hvad der faktisk skal til. Man skal gå all in på alle tre parametre, ellers er chancen for at få succes ikke ret stor.”

Kuno: “Man skal være god til at strukturere, se en proces, kunne aktivere andre. Det er ikke nødvendigvis ham, der får 12 i alt, der kan det. Der er en urealistisk forestilling om, hvad det kræver i forhold til de tre parametre.”

Silas: “Jeg havde en jobsamtale den anden dag. Han kom 16 minutter for sent, og sådan noget lægger man mærke til. Efter en time fik jeg fortalt ham, at han ikke passede ind her. Det mente han faktisk heller ikke. Måske skulle han bare være selvstændig, sagde han. Sådan en holdning får det til at lyde, som om det er nemt. Men det er det ikke. Mange kæmper for at få dagen til at hænge sammen, og nogle ville nok være bedre tjent med et lønmodtagerjob, for det kan gøre helt ondt i maven, hvis man har en stor aftale eller et møde med en investor. Du skal kunne tage mange slag. Men de styrker dig i længden.”

Vi var allerede som 17 og 19 årige igang med at bygge vores første hus Tiderne for husbyggeri var gode og vi tænkte at der kunne man tjene gode penge Den første bank vi henvendte os til syntes det var useriøst men den næste sagde ja Vores medstuderende talte om udfordringerne ved SU mens vi i frikvarteret måtte tale med alt fra byggefirmaet til kommunen om tilladelser Vi har nok altid haft risiko inde på kroppen og lært at manøvrere under det

Om hvor Silas og Kunos iværksættergen kommer fra…

Kuno: “Dem, der tør tage skeen i den anden hånd, er dem, der bliver set. Lå det i kortene i vores barndom, at vi skulle blive iværksættere? Ja, det gjorde det nok. Vi har haft avisruter og slæbt baggage på Roskilde Festival, fra vi var helt små og samlede halve årslønne i pant. Vi har altid set muligheder og arbejdet meget.”

Silas: “I et firma, hvor jeg var trainee, fik vi en intranet-besked om, at etagen over os skulle ryddes. Vi kunne tage, hvad vi havde lyst til. Min kollega ville ikke have noget, men jeg ringede til etagen og sagde, at det de ikke var kommet af med i aften, ville jeg tage. Klokken fem stod jeg med en næsten fuld etage. Jeg ringede til Kuno, vi bestilte en flyttevogn, kørte det på lager, og næste dag ringede vi til en kontorsalgsbørs. De købte det hele for 25.000 kroner. Næste dag sagde min kollega, “hvem gad dog have alle de møbler?” Det måtte jeg sige, at det vidste jeg ikke, men jeg tjente 25.000 kroner på det.”

“Vi havde nøjagtigt den samme mulighed. Men det var kun mig, der greb den. Sådan er det også med iværksætteri. Det er ikke held, det vi har gjort. Vi har heller ikke opfundet den dybe tallerken. Alle med samme forudsætninger som os, kunne have gjort det samme, hvis de gik all in på alle parametre. Men det gør alle ikke.”

Om hvilke ofre de har måtte gøre for at nå dertil, hvor de er i dag…

Kuno: “Den dag vi startede Optimeo, mødte jeg min kæreste. De første to år er jeg kommet hjem mellem ti og elleve om aftenen. Om tre måneder har vi et barn på vej. Men jeg bliver jo nok ikke ham, der henter børnene om formiddagen i vuggestuen, selvom man glæder sig lige så meget som alle andre.”

Silas: “Problemet er, at når man har lån og medarbejdere, og det hele kører, så kan man ikke bare trække bremsen. Der skal være kunder, virksomheden skal finansieres. Så der kommer helt sikkert perioder med stress. Og når man er stresset, skal man virkelig tage sig sammen og behandle hinanden ordentligt. Der er masser af ofre.”

Om hvordan de holder motivationen oppe – også når det er hårdt…

Silas: “Det er det større mål, der gør det. Det er præcis som sportstjernerne; hele livet har man drømt om at stå på den der skammel! Det skal man minde sig selv om engang i mellem, og hinanden, når det bliver surt.”

Kuno: “Vi elsker processen, og især to ting; den økonomiske frihed, som alle jagter, men også skabertrangen, at kunne sætte sit navn på noget og opnå anerkendelse. Det er fedt. At jagte et mål som menneske og kunne føle sig hel, fordi man har kæmpet hårdt, bærer meget af det.”

UGENS STARTUP: