You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Brugerne har fået 300 millioner i oversete skattefradrag. Nu indtaget skatte-startup nyt marked

Stiftere af TaxHelper, Aske Buemann (t.h.) og Danni Gregersen (t.v) har lanceret deres skatteplatform i Norge (PR-foto).

De danske og britiske brugere har fået mere end 300 millioner skattekroner tilbage i glemte fradrag takket være startuppet TaxHelper. Nu udvider skatteplatformen til nyt marked.

De danske og britiske brugere har fået mere end 300 millioner skattekroner tilbage i glemte fradrag takket være startuppet TaxHelper. Nu udvider skatteplatformen til nyt marked.

Selvom der stadig er et par måneder til skattesæsonen i marts, så er der gang i skatteplatformen TaxHelper. Et skarpt hjørne er rundet med mere end 300 millioner kroner rapporteret i skattefradag for deres kunder i både Danmark og Storbritannien. Som følge af væksten har de nu taget næste store skridt på vækstrejsen, som er at lancere deres platform i Norge.

“Den milepæl på 300 milioner kroner, vi har nået, siger noget om, hvor stort et problem skat er for helt normale borgere, selv i digitale lande som Danmark. Samtidigt er det meget nemmere for os at levere servicen på en hurtig og effektiv måde, når systemerne er digitale. Derfor er Norge et enormt interessant marked, da det ligner Danmark rigtig meget på mange områder. Både ift. rapporteringsprocessen, selve fradragene, og hvor meget borgerne går glip af. Så vi har meget store forventninger til, hvor stort Norge kan blive,” siger Aske Buemann, direktør og medstifter i TaxHelper.

Læs også: Skatteplatform får investering på over 5 millioner kr. fra prominente investorer

I Norge anslås det på baggrund af data fra de norske skattemyndigheder, at mindst 500.000 borgere hvert år går glip af skattefradrag. Det er tale om fradrag, der minder om dem, vi kender herhjemme, bl.a. når man har kørsel og rejser med arbejdet. Det betyder, at der hvert år er op til 8,6 mia. norske kroner, som borgerne går glip af, hvilket minder meget om de 11 mia. kr., som danskerne går glip af.

Fik millioninvestering fra prominente investorer

TaxHelper fik i sommers en investering på over 5 millioner kroner fra en række erfarne investorer. De inkluderer blandt andet iværksætterne Rune Mai, kendt for at have bygget budget-appen Spiir og open banking platformen Aiia, Rasmus Jensen, der har skabt one.com, samt Gustav Thybo, som har stået bag Flyhjælp.

”Vi har allerede oplevet en stor værdi fra vores investorers erfaring inden for at bygge forretning, særligt i B2C segmentet. Både Flyhjælp, one.com og Aiia har prøvet kræfter med Norge, så vi trækker på meget konkrete erfaringer med det nye land. Det medfører, at vi kan undgå en masse fodfejl og kommer hurtigere hen til at levere en masse værdi for vores kunder”, udtaler Aske Buemann.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY