Spilbranchen og esport vokser lige nu massivt i Danmark. Succesen smitter af på andre industrier, og gribes og støttes muligheden kan det blive en global styrkeposition.

Artiklen er sponseret af Dansk Erhverv – en af de partnere, som har gjort “Games as a Business 2021” muligt.

Spilindustrien har i dag vokset sig større end både film- og musikindustrien på globalt plan, og med endnu en stigning på 20 procent under corona-pandemien udgør industrien nu et marked på 155 milliarder dollars på verdensplan.

“Det er vigtigt at få det frem i lyset. I dag regner mange fortsat gaming-industrien, som et niche marked, men på verdensplan er der flere milliarder brugere,” siger Jasmina Pless, Chefkonsulent for iværksætterpolitik i Dansk Erhverv.

Industrien vokser også i Danmark, der allerede har leveret verdensledende virksomheder til branchen. Det gælder blandt andet IO Interactive, som står bag hitspillet Hitman, og softwarevirksomheden Unity, som er stiftet i Danmark og har haft så stor succes, at virksomheden i dag betegnes som en “unicorn” – altså en ny tech virksomhed med en værdisætning på over en milliard dollars.

Esport i det etablerede erhvervsliv

De seneste år har spilindustrien fået en hurtigtvoksende lillebror i form af esport, som har tiltrukket millioner af seere og stadig er i kraftig vækst. Og her er Danmark med helt i front.

Danske spillere er med i toppen af en største spil – Dota2, League of Legends og Fifa. De danske hold Astralis og Heroic indtager aktuelt anden- og tredjepladsen på verdensranglisten i Counter-Strike. Og den danske virksomhed BLAST afholder hvert år en af verdens største turneringer, hvor 500.000 fans ser med fra hele verden. Det skaber i sig selv en god branding-mulighed for Danmark, men giver også det etablerede erhvervsliv nye muligheder.

“Blandt andet YouSee benytter gaming som et rekrutteringsværktøj til at finde gode IT-talenter. Det gør de ved at benytte gaming som frynsegode, ved at stille gaming-faciliteter til rådighed og gøre plads til en kultur, hvor gaming ses som et positivt bidrag til arbejdet,” siger Jasmina Pless.

På samme måde har Copenhagen Capacity brugt BLAST til at tiltrække internationale IT-talenter til danske virksomheder, og NNIT rekrutterer gamere til deres cyber defence afdeling.

“Mange af de egenskaber, som gamere får ved at indgå i eksempelvis et hold i Counter-Strike er gode at have i en afdeling for cybersikkerhed. Her skal der også tænkes hurtigt og arbejdes som et team imod en fælles fjende, som sidder på den anden side af skærmen,” siger Jasmina Pless.

Styrkeposition kræver opbakning

Astralis har ikke bare været med til at gøre esport mainstream i Danmark. De har også aktivt været med til at vende esportens uheldige image ved at lægge vægt på, at motion og en sund livsstil er afgørende for at kunne præstere på professionelt niveau.

På den måde er gaming og esport godt på vej til både at blive en stueren hobby – men også en industri der skaber vækst langt ud over sit eget domæne.

“Det etablerede erhvervsliv har også glæde af de nye teknologier, som udvikler sig i gaming-industrien. VR og AR teknologi, som blandt andet kendes fra Pokemon Go, bruges i dag i bygge- og arkitektbranchen. Unity, der er skabt til at udvikle spil, har med sin teknologi gjort det muligt at gå rundt på en stor byggeplads med AR briller og ‘se’ den færdige bygning og dens komponenter i gennem brillerne,” siger Jasmina Pless, og fortsætter:

“Med den store vækst i esport og gaming, ligger der et kæmpe potentiale for Danmark. Men en førerposition i gaming kræver opbakning fra danske politikere til at sikre finansiering til udvikling af hele industrien.”

Denne artikel er en del af temaet “Games as a Business 2021“. Du kan læse næste artikel i temaet her:

Er computerspil kunst eller kolde kontanter?