This post is also available in: English
Danish Graphene har udviklet et banebrydende grafenbaseret blæk, der kan ændre måden, vi tænker på wearables og smart tøj. Grafen er et revolutionerende materiale, der består af en tynd, fleksibel og yderst elektrisk ledende form for kulstof.
Danish Graphene er et spin-out fra Aarhus Universitet og har i samarbejde med Teknologisk Institut i et MADE demonstrationsprojekt skabt et blæk, der kan bruges i avanceret printet elektronik og åbner nye markedsmuligheder. Blækket gør det muligt at udvikle intelligente t-shirts, der kan måle kroppens data, som puls, samt løbesko, der analyserer løbemønstre og tilbyder real-time feedback.
“Vi ønskede at udnytte grafens unikke egenskaber til at skabe et elektrisk ledende blæk, der kan bruges i avancerede applikationer som printet elektronik. Samarbejdet med Teknologisk Institut har givet os mulighed for at koble vores grafen med en forfinet blækopskrift, så vi nu står med et af verdens bedste grafenblæk. Det har åbnet nye muligheder for os, både inden for eksisterende markeder og nye spændende applikationer. I øjeblikket undersøger vi også, hvorvidt grafen blækket kan bruges i space som en coating imod elektromagnetisk stråling,” siger Danish Graphenes CTOCTO betyder Chief Technology Officer og er den øverste ansvarlige for en virksomheds teknologiske strategi og udvikling. CTO’en leder teknologiteamet og sikr... More, Kristian Birk Buhl på MADEs hjemmeside.
Stort potentiale i grafen
Samarbejdet har givet dem mulighed for at forfine deres produkt og står nu med “et af verdens bedste grafenblæk,” der åbner døre til både eksisterende og helt nye markeder. En af de mest lovende anvendelser er inden for smart wearables, hvor den elektriske ledningsevne kombineret med hudvenlighed er afgørende.
Danish Graphenes grafenblæk tilbyder flere fordele i forhold til traditionelle blæktyper og materialer. Med den høje ledningsevne og holdbarhed kan grafenblækket belægge overflader, hvor det fungerer som et elektrisk kredsløb, hvilket gør det oplagt til wearables, der kræver en høj grad af fleksibilitet og funktionalitet. Blækket kan opsnappe og lede små elektriske impulser, hvilket er afgørende i intelligente t-shirts og træningsudstyr, der reagerer på kroppens bevægelser.
Kristian Birk Buhl er begejstret for de resultater, som samarbejdet med Teknologisk Institut igennem MADE har muliggjort.
“Vi har opnået nogle virkelig lovende resultater, som bekræfter vores grafenblæks potentiale til at konkurrere med de bedste på markedet. Normalt ville vi have brugt meget længere tid og flere ressourcer på at opnå disse resultater, men samarbejdet har gjort det muligt at accelerere processen betydeligt,” siger han.
Klar til næste udviklingsfase
Normalt ville det have krævet en væsentlig større investering af tid og ressourcer, men partnerskabet har accelereret processen og givet Danish Graphene mulighed for at forkorte vejen til markedet.
Læs også: Det startede ved et tilfælde, men nu har Ugens Startup solgt 12.000 enheder på et år – TechSavvy
”Vi skal også til at kigge på, hvordan blækket kan integreres i kommercielle applikationer. Vi ved at blækket egner sig særligt godt til smart wearables, da disse applikationer kræver høj elektrisk ledningsevne, og ikke mindst da grafen, modsat andre materialer, ikke er skadelig for huden,” forklarer Kristian Birk Buhl.
Med det lovende proof of concept i hånden er virksomheden nu klar til næste udviklingsfase, hvor de undersøger kommercielle integrationer og andre mulige anvendelser. Danish Graphene overvejer også, om deres grafenblæk kan bruges i rumfart som en beskyttende coating mod elektromagnetisk stråling – en helt ny retning, der åbner potentiale i en bred vifte af højteknologiske brancher.