»Der mangler ofte en forbindelse mellem forskning og forretning – men hvorfor ikke gøre begge dele?«

Optoceutics blev stiftet for 3,5 år siden, og fik sidste år sit første neurostimulerende device på markedet. Planen er nu at få godkendt enheden til medicinsk behandling i EU, mens produktionsprisen samtidig skal reduceres.

Startuppet Optoceutics er i gang med at udvikle et særligt lys-apparat, der potentielt kan behandle Alzheimers. Ifølge flere eksperter har den slags startups, som udspringer fra universiteterne, en særlig rolle at spille for Danmarks konkurrenceevne. Derfor skal vi også gøre alt hvad vi kan, for at få mange flere.

Startuppet Optoceutics er i gang med at udvikle et særligt lys-apparat, der potentielt kan behandle Alzheimers. Ifølge flere eksperter har den slags startups, som udspringer fra universiteterne, en særlig rolle at spille for Danmarks konkurrenceevne. Derfor skal vi også gøre alt hvad vi kan, for at få mange flere.

Artiklen er en del af magasinet ‘From University to Unicorn 2021’. Du kan læse hele magasinet online her.


Det kan lyde mærkeligt, men stroboskoplys kan være godt for hjernen. Det fandt forskere på eliteuniversitetet MIT ud af for fire år siden, efter at have studeret effekten af det blinkende lys på mus med Alzerimer’s. Det tog simpelthen længere tid for hjernesygdommen at påvirke musene negativt, når de blev udsat for blinkende lys ved en særlig frekvens én time om dagen.

På daværende tidspunkt var Ngoc Mai Nguyen i gang med sin Ph.D. på University of California i Berkeley. Og da hun fik forskningen i hånden, så hun et unikt potentiale, der kunne hjælpe en masse mennesker – hvis bare hun kunne løse et enkelt problem.

“I princippet demonstrerede forskningen, at stroboskoplys kan virke terapeutisk på neurogenerative sygdomme som Alzherimer’s. Problemet med stroboskoblys er bare, at det er strobeskoblys – det er ubehageligt og nogle gange utåleligt at kigge på i længere tid. Det kan give hovedpine, svimmelhed eller endda udløse epilepsi,” siger Ngoc Mai Nguyen.

Hun så dog en løsning for sig: At maskere det blinkende lys med andet lys, så øjnene ikke kan se, at det blinker, men hjernen stadig forstår signalet og får den gavnlige effekt. Og den idé resulterede i et fælles patent mellem DTU og UC Berkeley.

Efterfølgende, i 2017, blev Ngoc Mai Nguyen inviteret til DTU af sin medopfinder Jes Broeng (som nu er direktør for DTU Entrepreneurship), hvor de skulle forsøge at ideen til live ved at bygge en prototype sammen med gruppe studerende – blandt andet Marcus Schultz Carstensen. Et besøg der gik over al forventning.

“Professorerne troede faktisk, det ville tage os tre år at bygge enheden, men det tog os kun tre uger. Pludselig havde vi en grim MVP, som vi kunne bruge til at præsenterede konceptet for DTU, som kvitterede med et legat på 500.000 kroner,” siger Ngoc Mai Nguyen og forsætter:

“Istedet for at forfølge en akademisk karriere efter min Ph.D., skifte jeg fuldstændig retning i livet. Jeg tænker: Nu skal jeg i gang med at bygge en virksomhed.”

Marcus Schultz Carstensen var blandt de studerende, som Ngoc Mai Nguyen mødte på DTU under prototype-forsøget. Efterfølgende blev de begge medstiftere af Optoceutics i 2018, hvor Mai i dag er CEO og Marcus er CTO.

Gavner erhvervlivet

Startups med rødder i de danske universiteter er blevet mere udbredte de seneste år. Både startet af studerende, som bruger deres nye viden fra uddannelsen til at bygge en virksomhed, og som deciderende spin-outs båret af forskere, der tager udgangspunkt i forskning eller en opfindelse gjort under universitetets forskning.

Gennem årene har de danske universiteter da også oprettet stadigt mere ambitiøse startuphubs, hvor studerende og forskere kan gøre alvor af iværksætterdrømmen i praksis, for netop at understøtte den udvikling.

Der findes ikke en landsdækkende opgørelse over, hvor man startups, der er sprunget ud af universiteterne. Men på tværs af landet melder man om et stigende antal virksomheder. En udvikling der er tydelig hos blandt andet DTU, der er gået fra 19 startups i 2013 til 76 startups i 2019. En udvikling der glæder Jasmina Pless, chef for iværksætterpolitik hos Dansk Erhverv, som mener at iværksættervirksomhederne fra universiteterne er særligt vigtige:

”Spin-outs fra universiteter har en stor betydning for samfundet, da forretningsideerne ofte bygger på dybdegående forskning, som dermed betyder, at de oftere har et potentiale til at bidrage med nye innovative løsninger, der kan gøre vores fremtid mere effektiv, mere grøn eller ligefrem redde liv,” siger hun og tilføjer, at det også gælder studerende-startups fra universiteterne, der bidrager med nye teknologier og nye løsninger til erhvervslivet.

Startups bidrager generelt med at skabe jobs og eksport. Men de nye vækstvirksomheder med udgangspunkt i forskning på universiteterne har en unik mulighed for at udtænke nye, kommercialisbare og højtteknologiske løsninger, der kan udføre opgaverne smarrtere end i dag.

”Det gavner derfor Danmarks konkurrenceevne, at startups springer ud af danske universiteter, hvor det etablerede erhvervsliv har god adgang til at samarbejde og integrere de nye løsninger og teknologier fra startups,” siger Jasmina Pless.

En pacemaker for hjernen

Med den primitive prototype i hånden har Mai og Marcus sammen med en voksende hold af medstiftere og specialister brugt de senest år på at gøre teknologien til en flyvefærdig virksomhed. I dag er Optoceutics en virksomhed specialiseret i digital terapi, hvis fokuserede lysterapi har potentialet til at behandle neurogenerative- og mentale sygdomme som demens, angst, depression og Alzherimer's på den lange bane.

"Vores produkt er fungerer som en slags pacemaker for hjernen - bare uden at være invasiv. Signalet er overført fra stroboskoblyset, gennem øjnene og op til hjernen, og det er et overraskende stort signal, vi kan overføre. Og det er en valideret behandlignsmetode - det er allerede veldokumenteret, at lysbaseret neurostimulans kan behandle Alzerimers i mus," siger Marcus Carstensen, medstifter og teknisk direktør i Optoceutics.

At behandlingen også gavner mennesker er Optoceutics i gang med at bevise gennem kliniske studier. Lykkedes det, så de kommer til at have den første behandling af Alzheimers, står de foran et åbenlyst enormt vækstpotentiale.

I mellemtiden vil virksomheden begynde at sælge sin første hjernestimulerende lampe som en del af deres tilgang til at få mere indsigt i, hvordan deres apparat bruges. Med et CE-godkendt produkt er de nemlig i stand til - på bedste startup-manér - at begynde at tjene penge, som kan blive investeret i fortsat udvikling.

De kliniske studier er dog så dyre at gennemføre, at indtjeningen ikke kan dække omkostningerne alene. Derfor går de også til dén opgave på startup-manér – både ved at inkludere brugerfeedback og data fra de første kunder, men samtidig ved at samarbejde med dén universitetsverden, virksomheden er udsprunget fra:

"Istedet for at bruge milliarder af kroner på prekliniske og kliniske studier arbejder vi med forskere fra UC Berkeley, DTU og KU. Studierne bliver udført af læger på Sjællands Universitetshospital, og vi er i højere grad virksomheden, der stiller udstyr til rådighed. Det giver pote i den forstand, at al forskningen er offentlig, men det giver også mening for et startup som os at arbejde med akkrediterede universiteter og hospitaler for at sikre, at vi udfører vores studier på en ordenligt, ærlig og open facon. Med hjælp fra hospitalerne og institutioner er Optoceutics i stand til at flytte sig fremad meget hurtigere end det ellers ville have været muligt, og på et meget mindre budget," siger Marcus Carstensen.

“Du bruger enheden én time om dagen. Derfor er det også vigtigt for os, at den er nem og komfortabel at bruge - og det er er, vores Evy Light er unikt: Du kan bruge den mens du læser eller er på nettet på computeren. Det er en meget simpel løsning på et meget komplekst problem. Hvor godt det virker, ved vi ikke endnu, men det er vi ved at validere," siger Marcus Carstensen, medstifter og teknisk direktør i Optoceutics.

Forskning og erhvervsliv booster hinanden

Spørger man Optoceutics, behøver forskning og kommercialisering ikke være hinandens modsætninger. Faktisk kan de booste hinanden. Og den sneboldeffekt kender man også i større skala fra robotklyngen i Odense, fortæller Søren Peter Johansen, leder af Dansk Robot Netværk.

”Det startede oprindeligt på Lindøvæftet med Mærsk, der investerede i at få automatiserede svejseprocesser. Mærsk fik opbygget en forholdsvis stor afdeling, men manglede arbejdskraft med robotkompetencer, så de investerede 100 mio. kroner i et robotcenter på SDU – og jeg vil mene, at det er der, hele robotklyngen startede,” siger han.

Fordi den store satsning på robotsvejsere blev forankret i erhvervslivet såvel som på universitetet, kom der både en masse ansatte og studerende indenfor feltet til området. Tre af dé studerende stiftede år senere Universal Robots, der siden er blevet en milliardvirksomhed. En succes der avler succes i form af flere studerende, finansiering af mere robot-forskning og flere startups på feltet – som tilsammen udgør lokomotivet for hele roboteventyret i Odense:

”Der er skabt et miljø med mennesker, som får masser af ideer til robotter. Miljøet har nu en kritisk masse, der er selvforstærkende – og sammen med et succesfuldt erhvervsliv skaber det en snebold, der lige nu ruller sig større,” siger Søren Peter Johansen.

Søren Peter Johansen, Network Manager at Danish Industrial Robot Association (DIRA).

Samling om avancerede teknologier

Robotklyngen i Odense er med sin kombination af succesfulde virksomheder og den fremmest viden på området blevet verdenskendt. Og står det til det nye, danske forskningscenter DIREC, skal Danmark have flere af dén slags styrkepositioner indenfor avancerede, digitale teknologier, hvor ny forskning og nye teknologier bliver omsat til kommerciel succes i et højere tempo end i dag.

”Vi skal være med allerforrest på forskningsagendaen, så når man snakker AI, big data eller IoT, så er det noget vi understøtter. Det kan godt være, at vi ikke bliver førende på alle områder i Danmark, men vi skal være med helt fremme indenfor udvalgte nicher,” siger Thomas Riisgaard, managing director for DIREC.

Med et budget på 275 mio. kroner over de næste fem år, vil DIREC blandt andet løse opgaven ved at fordre mere samarbejde på tværs af de danske universiteter, så man ikke sidder forskellige steder i det lille land og forsker på de samme teknologier uden at arbejde sammen.

”Det kan fx være Robotforskere fra Odense og AI-forskere fra København, som på den måde sættes sammen, og finder frem til noget nyt, de ikke havde fundet alene. Typisk findes de bedste forskere ikke på ét universitet, men er spredt ud over landet. Vi vil være det samlingspunkt, der kan stille det danske dream-team til de forskellige udfordringer på det digitale område,” siger Thomas Riisgaard.

Thomas Riisgaard Hansen, managing director of DIREC.

Samtidig har DIREC stort fokus på, at forskning ikke bare bliver lavet på universiteterne, men faktisk kommer ud og gør en forskel i erhvervslivet og bliver til nye startups. Virksomheder der kan bruge de nye, avancerede teknologier som en konkurrencemæssig fordel på det kommercielle marked:

”Hvis en virksomhed skal blive rigtig stor og succesfuld, skal den kunne noget unik. Det kan være et stærkt brand som Nike, netværkseffekt som Facebook, eller også kan du have proprietær teknologi, som de andre ikke har. Hvis man vil konkurrere med de bedste, har man brug for nogle unikke fordele, og der håber vi selvfølgelig, at vi på teknologisiden kan skabe de her unikke fordele for danske virksomheder,” siger Thomas Riisgaard og tilføjer:

”Vi er oppe imod nogle kæmpestore spillere som MIT i Boston, Silicon Valley og Shenzen i Kina, hvor de får relativt store investeringer til forskning, og det kan vi selvfølgelig ikke matche som et universitet i Danmark. Men hvis vi i stedet for at betragte os som otte universiteter ser det som én samlet indsats, hvor vi kan koordinere tingene, så begynder vi at kunne samle nogle investeringssummer i forskning, hvor vi nærmer os. Men det kan vi kun, hvis vi går sammen på tværs.”

Rigtige produkter til rigtige mennesker

Da Ngoc Mai Nguyen forlod sin forskning til fordel for et startup, der ville bruge lys til at kurere sygdomme i hjernen, mente de fleste i hendes omgangskreds, at hun var vanvittig. I dag virker visionen med Optoceutics til gengæld ikke så fjern. Og for stifteren selv virker skiftet nærmest som et logisk næste skridt efter forskningen.

"Et startup gav mig muligheden for at teste min forskning og ideer på en helt anden måde. Ved at skabe Optoceutics har vi fået muligheden for at bygge produkter, som er baseret på forskning og testet i kliniske studier - samtidig med at vi tager produkterne med ud i hænderne på rigtige mennesker. Mennesker som kan give os den feedback og information, vi har brug for, for at fortsætte med at udvikle løsningen til nogle af verdens mest udfordringen sygdomme," siger hun.

Og faktisk føler hun ikke, at hun har forladt forskningen. Den er bare flyttet over i startup-regi.

”Der mangler ofte en forbindelse mellem forskning og forretning - men hvorfor ikke gøre begge dele? Vi forsøger at forske mens vi bygger en virksomhed. På den måde kan vi få produkterne ud i hænderne på brugerne hurtigere. Videnskab kan gøre en stor forskel, men tiden det tager at gøre forskellen, er helt anderledes. Man kan få impact meget hurtigere med et startup," siger hun.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY