You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Digitalisering og teknologi styrker fællesskabet og lokker nye medlemmer til foreningen

@Redaktionen

Foreningslivet er under forandring, og digitalisering er én af de megatrends, der for alvor presser sig på.

Foreningslivet er under forandring, og digitalisering er én af de megatrends, der for alvor presser sig på.

This post is also available in: English

Ved første øjekast ligner det en helt almindelig aften i en helt almindelig svømmehal i forstaden. Baner svømmes frem og tilbage med en rolig plasken fra bassinet. Men når svømmerne er færdige tager de et vandtæt headset ud af ørerne, og mødes efter omklædning og diskuterer den noveller eller bog, de netop har hørt i vandet.

“Interessen har været stor, og medlemmerne vil det rigtig gerne,” konstaterer Christian Fridmann, Formand for Thyregod Svømmeklub, som lægger vand til.

Konceptet “Svøm en bog” kører én gang om måneden, og er netop startet på sin fjerde sæson. Ideen kom fra et samarbejde med “Bevæg dig for livet” under DGI, der skabte kontakt til Vejle Bibliotekerne, som nu kurraterer, sørger for rettigheder og faciliterer en snak om det hørte.

“Det tiltaler flere, end vi lige havde regnet. Og det er nogle lidt andre deltagere vi får, end der normalt ellers ville komme i svømmeklubben. Vi har flere på holdet, som ikke ellers ville komme i svømmehallen, men som synes at det her tiltalte dem på en helt anden måde. Det har været rigtig godt,” siger Christian Fridmann.

Foreningslivet digitaliseres

Teknologi og digitalisering behøver ikke stå i vejen for fysiske fællesskabet. Tvært imod viser DGI’s egen rapport, at digitalisering af én af de megatrends, som kommer til at styrke idrætten. Og flere nye tiltag som “Svøm en bog” sniger sig da også ind i de frivillige foreninger i større og mindre grad.

”Vi vil gøre det lettere og sjovere at være frivillig og aktiv i idrætsfællesskaber. For at gøre det, ønsker vi at samarbejde med de klogeste hoveder og mest innovative iværksættere,” forklarer Jakob Breddam, Konsulent for Fremtidens foreninger, innovation og iværksætteri i DGI.

DGI arbejder løbende med at kortlægge udbuddet af nye løsninger og succesfulde initiativer i idrætsfællesskaber, som kan hjælpe foreninger og klubber med at gøre det lettere og sjovere at være fysisk aktiv, og samtidigt tiltrække flere der ønsker at være en del af fællesskabet.

Samtidig tilbyder tilbyder DGI konkret sparing med at komme igang, , så der kan bygges endnu flere broer imellem passionerede iværksættere og passionsdrevne idrætsforeninger. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor konkurrencen om vores fritid øges og særligt kommer fra private aktører, der ofte har større financielle muskler end det frivilligbårne idrætsfællesskab.

“Når vi satser på sportstech, er det ikke bare et spørgsmål om at finde den næste unicorn. Det vil vi selvfølgelig også gerne, og potentialet er enormt. Men kan vi give foreningerne nye, digitale eller teknologiske værktøjer, som kan gøre det lettere for de passionerede frivillige at skabe stærke fællesskaber og skabe endnu bedre og sjovere oplevelser for medlemmerne, er det en lige så stor sejr,” siger Jakob Breddam.


Fakta: 6 megatrends i foreningslivet:

  • Institut for Fremtidsforskning og DGI peger på seks megatrends, der vil påvirke foreningernes fremtid de næste år.
  • De seks megatrends er Digitalisering, Bæredygtighed, Kommercialisering, Demografisk udvikling, Sundhedsfokus og Individualisme.
  • Flere og flere forventer digitale muligheder. For foreningerne handler det derfor om at undersøge, hvordan de kan digitalisere sig, så de lever op til borgernes forventninger til tilmelding, betaling, kommunikation og fleksibilitet.

Satser på bredden

Thyregod Svømmeklub har tidligere været en eliteklub, men satser nu fuldt og helt på breddeidrætten. På bagtæppet af den skærpede konkurrence har klubben erkendt, at der skal nye tiltag til, hvis medlemstallet skal holdes ved lige. Her spiller digitalisering og teknologi en væsentlig rolle, men det behøver ikke være store, forkrommede platforme eller højtteknologisk løsninger. Vandtætte headsets og spinningscykler som kan bruges under vand har allerede gjort en forskel:

”Der sniger sig mere og mere ind. Da jeg selv var konkurrencesvømmer for over 25 år siden, var det mest teknikkrævende vi havde jo et stopur og tidstagningsplader til stævnerne,” siger Christian Fridmann med et grin.

Men omvendt forstår han behovet, og derfor er klubben også mere end nogensinde klar på at afprøve nye – og til tider skæve – ideer.

Jo flere vi kan få ind og bevæge sig – især dem der måske ikke normalt ville komme i svømmeklubben – jo bedre. Når nogen bliver lokket ind for at prøve noget nyt, så er der jo en chance for, at de kommer igen. Derfor har vi simpelthen gjort det til klubbens vision, at vi skal være innovative for at tiltrække bredden – der skal ikke være så langt fra tanke til handling,” siger Christian Fridmann.


DGI matcher foreninger og startups:

  • Hvis en iværksætter har et nyt produkt eller løsningen, der kan hjælpe foreningslivet, er DGI klar til at hjælpe med at skabe kontakten og teste samt implementere løsningen. Kravet er at løsningen enten kan få folk til at være mere aktive eller hjælper de frivillige med at holde fællesskaberne kørende.
  • Gennem matchmakingen åbnes døre til sparing og test i foreninger og landelskontorer blandt de mere end 6.600 foreninger og deres 1,7 mio. medlemmer.
  • Kontakt: Jakob Breddam – Jakob.Breddam@dgi.dk

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY