You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Ejendomsplatformen Proper rejser Danmarks hidtil største seed-runde på 28,5 mio. kroner

Proper stiftere Jacob Junch og Morten Krarup på kontoret i København

Proper har landet Danmark hidtil største seed-investering til sin ejendomsplatform, der skal udvikle platformen til en global Airbnb for langtidsudlejning.

Proper har landet Danmark hidtil største seed-investering til sin ejendomsplatform, der skal udvikle platformen til en global Airbnb for langtidsudlejning.

Proper er i gang med at bygge en tech-platform til at håndtere langtidsudlejning af ejendomme, som håndtere al administration, betalinger, bogføring og kommunikation med lejerne.

Platformen blev stiftet af Morten Krarup og Jacob Funch i 2017, og siden da har platformen taget store skridt mod at etablere sig selv som den foretrukne platform blandt udlejere i Danmark. I dag bliver over 3500 udlejningsejendomme håndteret gennem platform. Og de flotte resultater har nu sikret virksomheden den største seed-investering nogensinde i Danmark – en runde på hele 28,5 mio. kroner.

“Som udlejer af korttidslejemål behøver du ikke bekymre dig om at finde lejere, udforme kontrakter, håndtere betaling og kommunikation eller at bygge tillid, når du bruger Airbnb. Det tager platformen hånd om. Langtidsudleje er modsat meget omstændigt og udfordrende. Der er ingen enkelt måde at finde lejere og bygge tillid. Kontrakter udfærdiges manuelt, og der er ingen strømlignede måde at få betaling for lejen eller kommunikere med lejerne. Proper standardiserer, simplificerer og automatisere de skridt til en simpel proces, som direkte adresserer de pains, der er i at administrere langtidslejemål,” siger Morten Krarup, medstifter af Proper.

Læs også: Usexede succeser: Startups rejser millioner til at løse de kedelige opgaver

Investeringsrunden er anført af byFounders, og med i runden er blandt andet også Bjarke Ingels, PreSeed Ventures, Prehype og Vækstfonden. Og pengene skal bruges til at ekspandere internationalt mod målet om at blive den førende, globale løsningen indenfor langtidsudlejning af ejendomme – en slags Airbnb for langtidslejemål.

“Den nye funding skal drive vores vækst. Vi har set en overvældende interesse for vores service i Danmark. Nu er vi klar til at lancere i Holland og Tyskland. Snart vil vores tilbud også inkludere løsninger for lejerne, som vil gøre det nemmere for dem at bo i deres eget hjem,” siger Jacob Funch, medstifter og product manager.

Enorm investering i enormt potentiale

Blandt investorerne er den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels, som blev tiltrukket af det langsigtede potentiale i en global platform, der både servicerer udlejere og lejere, og dermed letter byrden af at håndtere og leve i lejede ejendomme.

“Propers vision om at simplificere livet for alle er meget inspirerende. Morgendagens vindere er dem, der sætter mennesker først, og det er hvad Proper gør,” siger Bjarke Ingels.

Seed-investeringens størrelse er i særklasse. Men Tommy Andersen fra byFounders, som han anført runden, mener også, at Propers potentiale er i særklasse.

“Proper er en af de mest interessante forretningscasesm, vi har set i lang tid. Ikke alene har deres vækstrater være imponerende. Produktet kan også skalere ekstremt effektivt, og der kan tilføjes services til lejere: Vi tror at potentialet er enormt,” siger han.

Proper forventer at have 14.000 lejemål på platformen i slutningen af 2021, hvilket vil gøre dem til et betydelig ejendomsadministrator i Norden.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY