You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

”En af de mest ventede produktlanceringer i startup-økosystemet i Aarhus”: AI-startup lancerer første version af forsknings-chatbot

@sebastian

Nyt, dansk AI-startup vil gennem en chatbot gøre det nemt for alle at finde og interagere med den nyeste forskning. Første version er netop lanceret.

Nyt, dansk AI-startup vil gennem en chatbot gøre det nemt for alle at finde og interagere med den nyeste forskning. Første version er netop lanceret.

This post is also available in: English

Med sin evne til at svare på alt mellem himmel og jord på få sekunder, har ChatGPT taget verden med storm. Ind imellem er svarene dog mere fantasi end fakta, og det kan være svært at få en brugbar kildeanvisning.

Det har Aarhus-startuppet Proemial sat sig for at ændre. Med et stærkt team af iværksætter- og AI-profiler rejste startuppet i slutningen af 2023 et tocifret millionbeløb til at udvikle sin egen chatbot med rod i forskning, og virksomheden har netop løftet sløret for den første version af sit produkt, som har fået navnet Proem.

Læs også: Dansk AI-startup rejser stort millionbeløb: Vil revolutionere måden, vi deler viden på

“Vi har bygget en AI-agentdrevet svarmotor, der er designet til vigtige, komplekse og tekniske spørgsmål. Svarene er kortfattede og understøttet af videnskabelig forskning. Vi foreslår opfølgende spørgsmål for at hjælpe dig med at dykke dybere og virkelig forstå nuancerne omkring et emne. Betaen er den første del af et produkt, som vi tror vil få stor indflydelse på, hvordan vi interagerer med forskning i fremtiden,” forklarer Geet Khosl, medstifter og CEO for Proemial på Linkedin.

Beta fra hypet startup

Den nu offentlige beta-version af Proemial ligner til forveksling ChatGPT: Stil et hvilket som helst spørgsmål og få et svar i løbet af få sekunder.

Til forskel fra den amerikanske konkurrent giver Proemial straks mulighed for at klikke sig videre til forskningsartikel, som svaret er baseret på. Samtidig kan man få et personligt resumé og stille yderligere spørgsmål til den specifikke artikel.

Vi spurgte Proemials nye chatbot Hvad er den primære grund til at startups fejler Chatbotten gav både et pkort og præcist svar samt <a href=httpswwwmdpicom2071 10501072346>en række henvisning<a> til relevant forskning på området

Og den lokale økosystem-profil Lasse Chor lægger fingre i mellem sin begejstring for første udspil fra det prominente, unge startup:

“En af de mest ventede produktlanceringer i startup-økosystemet i Aarhus!!! Kan ikke vente med at få svar på de spørgsmål, der betyder noget! Godt gået Geet Khosla, Mads Rydahl og Line Breckling og team,” skriver han på Linkedin.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY