You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Entreprenørånden skal styrkes og universiteterne er en del af løsningen

Freja Brandhøj, chef for iværksætterpolitik ved Dansk Erhverv og Lone Ryg Olsen, erhvervsdirektør ved Aarhus Universitet. Foto: AU nyheder

Danskernes iværksætterånd er på et historisk lavpunkt, viser nye data. Med det laveste antal nyetablerede virksomheder i ni år står Danmark over for en udfordrende tid med hensyn til fremtidens udvikling, vækst og velfærd. 

Danskernes iværksætterånd er på et historisk lavpunkt, viser nye data. Med det laveste antal nyetablerede virksomheder i ni år står Danmark over for en udfordrende tid med hensyn til fremtidens udvikling, vækst og velfærd. 

This post is also available in: English

Midt i en tid med økonomisk usikkerhed og dystre forudsigelser, så har danske iværksættere alligevel en modstandsdygtighed. Og samtidig står universiteterne og erhvervslivet klar til at transformere Danmark til et kraftcenter for innovation.

Det er budskabet fra Lone Ryg Olsen, erhvervsdirektør ved Aarhus Universitet, og Freja Brandhøj, chef for iværksætterpolitik ved Dansk Erhverv, som lægger vægt på, at universiteterne spiller en afgørende rolle for entreprenørånden i økosystemet. De forklarer at universiteterne er blevet vitale laboratorier for iværksætteri, hvor forskning oversættes til virkelige løsninger og nye virksomheder.

Universiteterne er afgørende for akadamisk entreprenørskab

En af de nøgleroller, som universiteterne spiller, er at tiltrække både forskere og studerende med innovative ideer og forretningsmuligheder. Sidste år alene, var der en stigning på 40 procent af tilgangen af forskere og studerende til iværksætterhubben ‘The Kitchen‘ ved Aarhus Universitet, og i dag udvikler næsten 500 iværksættere deres forskningsbaserede forretningsidéer i tilknytning til ‘hubbet‘.

Eksempler som biotek-virksomheden Norfalk og AgroAnt, der begge har rødder i Aarhus Universitets miljø for iværksætteri, illustrerer potentialet for akademisk entreprenørskab. Norfalk, stiftet af tre kemistuderende, har modtaget millioner i støtte til at udvikle bæredygtige ingredienser til brug i hverdagsprodukter. På samme måde har AgroAnt, en virksomhed startet af forskere, modtaget betydelige investeringer til deres innovative tilgang til bekæmpelse af plantesygdomme.

Men for virkelig at maksimere potentialet, så kræver det mere end blot ideer og motivation. Der er behov for økonomisk støtte, klare rammer og tætte forbindelser til erhvervslivet og investorer, påpeger både Lone Olsen og Freja Brandhøj.

“Vi skal skabe økonomiske incitamenter for forskere og universiteter til at skabe nye virksomheder, og samtidig skal lovgivningen tilpasses for at støtte iværksættere, uanset om de er studerende eller forskere.”

Tre bud på at styrke økosystemet

Dansk Erhverv og Aarhus Universitet foreslår helt konkret tre punkter som skal styrke innovations-økosystemet.

1. Skabe økonomiske incitamenter for forskere og universiteter til at skabe nye virksomheder baseret på opfindelser og nye teknologier.

2. Tilpasse lovgivningen, så universiteterne kan teste nye metoder til kommercialisering og støtte iværksættere, uanset om de er studerende eller forskere.

3. Skabe gennemsigtighed i processen med patentering og licenser gennem fælles aftalemodeller og kontrakter. Det vil skabe et mere forudsigeligt miljø for både universiteter, virksomheder og investorer.


Du kan læse den oprindelige artikel på Aarhus Univsersitets nyhedsside her: Iværksætteriet er udfordret – sådan styrker vi entreprenørånden


UGENS STARTUP: