Et modent startupøkosystem. Universitetsforskning i verdensklasse. Men hvordan blander vi de to?

This post is also available in: English

Det danske startupøkosystem bokser kontinuerligt over sin vægtklasse. De danske universiteter rangerer højt på listerne over de stærkeste vidensinstitutioner i verden. Og begge parter har på hver side erkendt, at forskningens potentiale i højere grad kan forløses gennem virkelige løsninger på samfundets store udfordringer, hvis de mødes.

”Der er en forandring i gang mod et mere modent innovationsmiljø. Tidligere havde vi tech-startups, som var rene venture-cases, der skulle skaleres hurtigt på den ene side. På den anden side havde vi deeptech med meget lang vej til markedet. Men de to modpoler begynder at mødes,” mener Jes Broeng, serieiværksætter samt leder af DTU Entrepreneurship og Open Entrepreneurship.

I startupland er der ikke længere en opdeling mellem techstartups og universitetsspinouts. Deres metoder flyder sammen og de mødes som medstiftere. Succesfulde iværksættere begynder at bruge deres erfaring i deeptech miljøet, for mange af startup-mekanismerne er faktisk de samme på tværs: Der skabes teams, udvikles teknologi, afprøves markeder, rejses penge.

Flere initiativer som Open Entrepreneurship og Spin Outs Denmark hjælper udviklingen på vej. Her er netop fokus på at være forbindelsen mellem universiteter og erhvervsliv, så opfindelser i højere grad kan omsættes til forretninger.

”Vi er blevet meget mere modne på at lave hybrid innovation. Mobiliteten mellem domæner og segmenter stiger. Folk begynder at bevæge sig i hinandens verdener, og de bedste ideer bliver skabt i netværk,” siger Jes Broeng.

Størstedelen findes i fællesskab

Technology and Science combined, are the single biggest drivers of change. Derfor er udviklingen mod en sammentømring af iværksættere og forskere afgørende. For selvom Universiteterne skaber viden, så er det kun en tredjedel af ideerne til virksomheder og konkrete løsninger baseret på de patenter, der udspringer fra universiteterne selv. Resten kommer i et samspil med erhvervslivet og det omkringliggende samfund. Det viser både forskning og konkret erfaring fra Open Entrepreneurship, fortæller Jes Broeng.

”Vi er blevet meget bredere i perspektivet. Universiteter er ikke centrum for iværksætteri – vi er medspillere, og det er et skift i mindset,” siger han.

Universiteter og forskere har brug for iværksættere for at omsætte viden til virksomhed. Omvendt har særligt startups, der vil skabe impact, brug for videnskaben.

”Den type startups har brug for nogle mere videnskabelige greb også. Detfor er der lige nu flere serie-iværksættere, som læner sig ind i forskningen for at skabe impact og bedre klimaet. Det sker bottom up: Studerende og enkelte forskere vil drive forandring og bygger startups for at gøre en forskel, hvor fokus ikke i første omgang er på at blive rige. Men det sker også også top down, hvor universitetsledere sætter strategiske mål med fokus på impact og politikerne stiller nye krav i samme retning,” siger Jes Broeng.

Fagliheden skal stadig stikke dybt, men udviklingen fordrer samtidig, vi vi bliver bedre til at arbejde på tværs af faglige og erhvervsmæssige siloer, så innovationen flyde i samme rum.

”Forskningen i iværksætteri dokumenterer, at vi få genereret tre gange så mange ideer ved at samarbejde – og jeg vil også vurdere, at det bliver bedre ideer,” siger Jes Broeng.

Startup-metodikken forandres

Klassiske tech-startups skal typisk hurtigt på markedet med en super simpel version af deres produkt for at validere og afdække markedsrisikoen. Spinouts har en længere udviklingstid og større teknisk risiko at overkomme – mens markedsrisikoen ofte er mindre.

I en tid hvor innovationsmiljøet ændrer sig, har den traditionelle visdom imidlertidig også brug for en opdatering.

“En startuprejse kan se ud på mange måder. Nogle af vores startups er længere tid om at blive inkuberet og skal måske skoles lidt anderledes. Tech-verdenen har haft succes med sin hastighed, men begynder at tænke mere langsigtet. Hele billedet bliver mere nuanceret i takt med, at miljøet modnes,” siger Jes Broeng.

Det gør det kun endnu vigtigere at iværksættere og forskere i højere grad mødes på hinandens banehalvdel, så de sammen kan udvikle ideer og metodikker til at få omsat det store potentiale til levedygtige, impact-virksomheder. Iværksætterne skal filtres ind i universiteterne, så forbindelser kan hjælpes på vej.

”Samarbejder opstår typisk i små, intime netværk, hvor man mødes og begynder opdyrkning af en langsigtet relation. Det kan ske i laboratoriet på et institut. Og så er der større events som TechBBQ, der er effektive til at få inspiration fra hinanden og åbne nye døre. Vi har brug for begge dele, og hvis vi kan skabe noget interesse for hinanden, kan vi også filtre os tættere sammen,” siger Jes Broeng.