På få år er danske fintechs gået fra at være rebelske startups til en begyndende magtfaktor i det finansielle landskab. Men med vokseværket kommer også voksen-bekymringer som compliance, licenser og regulering. Hvordan takler man det, mens man holder fast i den innovative ild – så det udfordrende udgangspunkt ikke ender med at blive “mere af det samme”?

Selvom Spiir kun var et ungt fintech-startup bestående af et beskedent team i Aarhus, mødte de tidligt mistroiske blikke fra den etablerede bank-branche. Da startuppet begyndte at integrere til bankerne i 2014, så budget-appen kunne suge kontoinformation direkte fra banken på brugernes vegne, kvitterede Jyske Bank med en politianmelde.

Fortællingen om de rebelske fintechs, som ville disrupte finansbranchen, var et brændende bål, og politianmeldelsen fik bare flammerne til at blusse kraftigere.

”Vores forhold til bankerne har – i modsætning til hvad man skulle tro – altid været positivt funderet. Vi har ikke set os selv som et disruption-projekt. Vi så os som et komplimenterede produkt. Så vi gik faktisk fra bank til bank og bankede på døre for at se, om de kunne se det samme, så vi kunne samarbejde. Men vi fandt ud af, at bankerne var ekstremt nervøse for tiltag, de ikke selv var i kontrol over. Men der er sket meget siden,” fortæller Rune Mai, som er CEO og stifter af Spiir.

Hackersagen, som politianmeldelsen startede, blev hurtigt droppet igen, og i de efterfølgende år er banksektoren gradvist åbnet op for partnerskaber med fintechs. Også selvom de afgiver kontrol eller dele af kundeforholdet.

I den samme periode er Spiir vokset og har tilføjet virksomheden Nordic API Gateway til familien. Virksomheden har integrationer til bankerne som spidskompetence, og ironisk nok samarbejder Nordic API Gateway i dag med blandt andet Jyske Bank om konto-aggregation, mens Danske Bank og norske DNB har investeret millioner i virksomheden.
Meget har altså ændret sig på få år. Disruption er blevet til parløb.

De to stiftere af Nordic API Gateway og Spiir (fra venstre): Guðmundur Hreiðarsson (CTO) og Rune Mai (CEO).

Dansk fintech er modnet hurtigt

Da Spiir blev stiftet i 2010, var virksomheden blandt de første startup, der fik mærkatet ”fintech” på sig. I dag er der over 250 fintech-startups i Danmark, og tilsammen har de nået en modenhed der gør, at de beskæftiger over 3000 medarbejdere og har over 100 partnerskaber med den etablerede branche. Det viser tal fra Copenhagen Fintech Lab.

”Der er ingen tvivl om, at fintech er kommet på et andet stadie end for fire år siden, da vi rigtig startede op i Copenhagen Fintech. Der er sket en vis modenhed. Nogle møder virkeligheden, hvilket jeg egentlig opfatter som en god ting. Vi ser et langt større flow mellem startups og etablerede spillere – fx i form af samarbejder og ansættelser på tværs – og det er det mix af det rebelske og det etablerede, jeg ser som afgørende for at gøre kreativitet til innovation,” siger Simon Schou, Chief Innovation Officer i Copenhagen Fintech.

De mest succesfulde, danske fintech-virksomheder har efterhånden vokset sig så store, at de er ved at træde ind i den voksne del af branchen. Og der følger udfordringer med at blive voksen: Flere medarbejdere skaber længere kommunikationsveje og finansielle licenser stiller krav til virksomhederne.

”En ting er at have en kreativ idé, men skal den blive til innovation, som er implementeret og udbredt på markedet, så kan det rebelske godt gå lidt af ideen. Finanssektoren er stærkt reguleret, fordi den skal være stabil og velordnet, og derfor er det nødt til at være sådan til en vis grad. Men de bringer stadig noget nyt til bankverdenen, hvilket jeg synes er sundt,” siger Simon Schou.

Branchen får nye gatekeepers

Fordi finansverdenen er stærkt reguleret, er det en svær branche at få adgang til som nystartet virksomhed. Derfor har fintech-startups længe været afhængige af at samarbejde med etablerede spillere, hvis de vil have adgang til de etablerede banksystemer og -infrastrukturer.

Det kender Mikael Nilsson, som er stifter af November First. Virksomheden er specialiceret i betalinger og valutaveksling, og senest har de udviklet en betalingsmotor, som kan integreres direkte i blandt andet regnskabsprogrammer gennem et API.

”Som startup er det svært at lave noget uden en etableret finansiel spiller. Revolut lå på ryggen af Lloyds Bank og Barclays, og vi ligger på ryggen af svenske SEB. Du kan næsten ikke komme i gang uden at have et samarbejde. Du er nødt til at få adgang til den eksisterende infrastruktur, for du kan ikke agere uden. Men derfor kan du jo stadig være en udfordrer. Det er svært at lave en model, hvor du samarbejder med alle – du vil altid forstyrre nogle,” siger han.

November Firsts kontorer i København. Til venstre ses Mikael Nilsson, stifter og CEO.

Det har altså i sidste ende været bankerne, som har været gatekeeperen der bestemte, om November First blev lukket ind i systemerne, så de kunne blive en udfordrer. Men det betyder ikke, at det behøver være sådan for evigt.

Neobanken Lunar, en ren digital bank tilbudt via en app, startede også ud med at bygge sin løsningen ovenpå infrastrukturen hos en bankpartner. Men efter virksomheden fik sin egen banklicens i slutningen af sidste år, har de i løbet af foråret rykket sine 100.000 danske kunder fra partnerbanken Nykredit og over i egne bøger.

“Nu har vi det fulde ansvar over vores egen værdikæde. Som en reguleret bank kan vi bringe nye produkter og services til vores kunder hurtigere, fordi vi bygger dem selv og har kontrol over hele infrastrukturen bag. Det er forskellen på at være en fintech ovenpå en anden bank og at være en uafhængig bank,” siger Ken Villum Klausen, CEO og stifter af Lunar.

Ken Villlum Klausen, stifter og CEO i Lunar.
Ken Villlum Klausen, stifter og CEO i Lunar.

Den nye status har krævet nogle nye kompetencer i organisationen: Bankdirektører samt udvidede AML-, compliance- og kredit-afdelinger. Men selvom det kræver mere papirarbejde at være en fuldblodsbank, har det sat fart på produktudviklingen.

”Det bliver nemmere, når vi selv styrer hele processen. Vi havde jo et langt roadmap af ting, vi gerne ville levere, men vi var begrænset af det tidligere setup. Derfor har der været tryk på i år – først og fremmest med at få aktiehandel på i samarbejde med Saxo, og efterfølgende en lang række nye features som flere konti, valutafordele, pro-abonnementer og en genlancering af vores business-løsning til små virksomheder,” siger Ken Villum Klausen.

Lunar er i dag selv blevet en gatekeeper, og Ken Villum Klausen lover at holde fast i startup-mindsettet, selvom det ikke er virksomhedens primære fokus at skulle være partner for en masse fintechs.

“Vi har allerede partnerskaber med Subaio og Nordic API Gateway, og vi holder øje og har allerede gode snakke med andre fintechs. Vi har en forståelse for, at man som fintech ikke kan vente i et år på, om der er rum for samarbejde eller ej. Og når vi rykker med andre fintechs – når teknik møder teknik – kan vi komme til markedet meget hurtigere, end man kunne tidligere,” siger han.

Lunars hovedkvarter midt i Aarhus.

Ligeværdige partnere

Hos Spiir og Nordic API Gateway har man også oplevet at gå fra, at man i starten var meget afhængige af bankerne, til at det i dag i lige så høj grad er bankerne, der er afhængig af dem.

Nordic API Gateway har nemlig gjort sig til eksperter i Open Banking og PSD2-infrastruktur. Virksomhedens løsning samler alle bankernes API’er et sted, så tredjeparter, der ønsker at udnytter mulighederne for kontobetalinger og indsamling af transakationsdata, kan gå til Nordic API Gateway i stedet for at lave sine egne integrationer til alle landets banker.
Måske derfor har virksomheden også rejst store millioninvesteringer fra Danske Bank og norske DNB, som er blevet en del af ejerkredsen.

”De har valgt at satse meget på Open Banking, og de har brug for en stærk partner. Man kan sige meget om at få strukturel kapital ind, men i det her tilfælde har det været den helt rigtige vej. Vi har nok fået færre penge, end hvis vi havde valgt at rejse venture capital, men sammen med Danske Bank og DNB kan vi bygge en infrastruktur til industrien – sammen med industrien,” siger Rune Mai.

Lukker sig selv ind i de gode selskab

Den danske banksektor har tøvet med at byde Niklas Nikolajsen velkommen. Hans virksomhed Bitcoin Suisse, som har hovedkontor i Schweiz, startede allerede med at tilbyde krypto-finansielle services i 2013, hvilket gør det til en af de mest erfarne virksomheder i den globale kryptoindustri. Alligevel har det ikke været nok for den etablerede, finansielle industri til at åbne dørene for Bitcoin Suisse.

“Historisk har det været udfordrende for os at samarbejde med banker, fordi vi er involveret i handel med kryptovaluta, og bankerne er ret skeptiske og forsigtige, når det kommer til det område. Derfor har vi ikke formået at etablere en relation til en dansk bankpartner. Det betyder, at vores danske kunder risikere at blive mistænkeliggjort af deres egen bank, når de handler med os,” siger Niklas Nikolajsen.

Virksomheden håndtere en betydelig del af verdenshandelen med kryptovaluta og har for nyligt rejst 311 mio. Kroner til i sin første investeringsrunde, som værdisætter virksomheden til 2,095 mia. Kroner. Desuden har Bitcoin Suisse ansøgt om banklicenser i både Schweiz og Liechtenstein. Når de er på plads, forventer stifteren, at det vil blive lettere at samarbejde med de etablerede banker.

“Der er fordele ved at have en banklicens. Det skaber troværdighed – selvom vores kunders indeståender faktisk er sikrere ved os i dag end hos en bank. Men der er også ulemper ved at få en banklicens. Der er store, administrative omkostninger, når myndighederne blive involveret i din forretning. Vi kan ikke længere bare tilbyde nye produkter, som vi vil – de skal reguleres,” siger Niklas Nikolajsen.

“Desværre har myndighederne besluttet at tilbyde andre en banklicens og dermed en konkurrencemæssig fordel.”

Men selvom der følger udfordringer med banklicensen, mener han, at Bitcoin Suisse er nødt til at have en, hvis de vil være konkurrencedygtige.

“Faktisk ville jeg gerne fortsætte som nu – uden at blive en bank. Men desværre har myndighederne besluttet at tilbyde andre en banklicens og dermed en konkurrencemæssig fordel, som vi ikke har. Og det er kun et spørgsmål om tid før krypto bliver så mainstream at bankerne også bliver mere involveret – og så vil vi helt sikkert behøve en licens,” siger han.

Niklas Nikolajsen har fået tilnavnet ”bitcoin-piraten” herhjemme. I Schweiz, hvor han bor og driver virksomhed, er han kommet på Top-100-listen over de mest indflydelsesrige bankfolk.

Systemet er i gang med et paradigmeskift

Hvis startups vil være en del af det finansielle landskab, er de langt hen ad vejen nødt til at spille efter de samme regulatoriske regler som bankerne. Men teknologisk er der et paradigmeskifte i gang. Et skifte der flytter services som betalinger og kredit, som traditionelt har været en kerneydelse i banken, ud af banken.

November First er eksponent for den udvikling. Virksomheden har nemlig udviklet et betalings-API, der blandt andet kan integreres i bogføringssystemer. På den måde behøver bogholderen ikke længere lukke regnskabsprogrammet for at gå over i netbanken og betale regninger. Betalingsevnen bliver flyttet direkte over i regnskabsprogrammet.

”Det er et miskmask af en arena, hvor bankerne har en infrastruktur, og fintech-selskaber kommer med noget ny teknologi, som rusker branchen op på kryds og tværs. Vi har en tyrkertro på, at betalinger ikke nødvendigvis skal foregå i banken. Det skal hen i hånden på dem, der har brug for at lave betalingerne. På den måde flytter vi nogle indtægtsstrømme, som bankerne tidligere har haft monopol på,” siger Mikael Nilsson, CEO og stifter af November First.

November First kontorer i København.

Den samme opfattelse har man hos Ageras Group. Siden starten i 2012 har virksomheden udviklet sig til et konglomerat, der tilbyder løsninger, som skal gøre livet lettere for små erhvervsdrivende – blandt andet indenfor regnskab. Og selvom virksomheden ikke startede som en decideret fintech-startup, har de i årenes løb bygget en række fintech-værktøjer – som regnskabsprogrammerne Billy og Meneto – ind i sine services, som tager små hjørner af bankernes forretning og flytter dem tættere på kunderne.

”Det at være en bank i sig selv bliver en udfordring, for værdiskabelsen i at drive en bank flytter sig. Du kan sammenligne det med jernbanenettet: I dag har banken både togvognen og skinnerne, men i fremtiden har de kun skinnerne. For hvorfor skal du gå ind i din netbank for at betale regninger – det kan du lige så godt gøre direkte fra regnskabsprogrammet,” mener Martin Hegelund, som er medstifter og CMO i Ageras.

API-økonomi og Open Banking åbner op for, at traditionelle bankservices kan tages ud af banken og bruges andre steder, så kunderne ikke behøver interagere direkte med banken. De basale, finansielle services vil inden længe blive en ren commodity, mener Martin Hegelund. Derfor tror han også, at bankerne er nødt til komme med ny værdi til kunderne, hvis de vil levere andet end togskinner.

De to stiftere af Ageras Group (fra venstre): Martin Hegelund og Rico Andersen.

En begyndende magtfaktor

Store fintechs er altså i gang med at minimere deres afhængighed af etablerede spillere, mens en fremtid drevet af teknologi også taler til deres fordel. Alligevel ser neobanken Lunar sig endnu ikke som en finansielt powerhouse i det danske, finansielle landskab.
”De store banker har stadig en skala og et antal kunder, der gør Lunar til pygmæ-størrelse ved siden af,” siger Ken Villum Klausen, CEO og stifter af Lunar.

Den unge bank mangler stadig mange af de traditionelle bankprodukter som realkredit og opsparingskonto. Og selvom de arbejder på at tilføje flere af de produkter, er det endelige mål ikke at kunne tilbyde det samme som etablerede banker.

“Vores berettigelse for at være her er noget andet. Vi er en ny type bank, og traditionel bankforretning er kun en lille del af, hvad vi skal. Vi ser os selv som en finansiel superapp, som går videre en banking – vi lader brugerne spare op, forbrugere smartere, investere deres penge, vokse deres forretning og vi engagerer os i deres livsstil. Vi skal samle alt, hvad der omhandler vores kundernes finansielle liv,” siger han.

I Spiir og Nordic API Gateway mener Rune Mai heller ikke, at man er en magtfaktor i det traditionelle, finansielle landskab. Men derimod en magtfaktor på et nyt felt.

”Vi er en magtfaktor i den forstand, at vi aggregerer en række API’er, som vi stiller til rådighed. Vi sørger for, at API’erne er gode nok, og vi samarbejder med både banker, andre kontoholdere og myndighederne. Bankerne kan sådan set godt gøre det selv – så skal de bare gøre det til deres kernekompetence. Det har vi allerede gjort, og det gør, at vi får en hvis magtposition. I Norden vil jeg uden at kny mene, at vi er den bedste open banking-platform i markedet. Og den model er vi så ved at rulle ud i hele Europa,” siger Rune Mai.

Nordic API Gateway kontorer
Nordic API Gateways kontorer.

Mere af det samme?

Når et lille team bliver til hundredvis af ansatte, og finanslicenser får strengere krav og dermed mere administration til at ramme, bliver fintech-virksomhederne til noget andet, end deres rebelske, udfordrende udgangspunkt. Derfor mener Ken Villum Klausen fra Lunar også, at det er vigtigt at holde fast i, hvor de kommer fra.

”Først og fremmest kigger vi på vores kultur, og det vi er kommet ud af: Et ønske om at bygge noget, der er anderledes. Vi kan skabe fremdrift usædvanligt hurtigt, og opgaven er at smelte det sammen med den anden del – arbejdsgange, infrastrukturer osv. – så vi både har styr på penalhuset og holder vores fremdrift. Men det er klart, at i dag, hvor vi er 175 mand, er der lidt længere til beslutninger, end da vi var 20,” siger han.

Spiir og Nordic API Gateway anerkender også, at det er en anden opgave at drive virksomhed i dag. Virksomheden er blevet mere voksen, har fået flere ansatte og mere administration. Men Rune Mai er ikke så bekymret for, at de blive mere af det samme. Heller ikke selvom traditionelle kræfter er medejere.

”Vi har majoriteten af ejerskabet nu. Om det bliver ved med at være sådan, ved jeg ikke – men det synes jeg heller ikke, er så vigtigt. Det er agendaen der er vigtig: Vi skal skabe en infrastruktur til fremtiden, som kan give kontrol over data og lave betalinger til mega lave priser. De værdier vil vi gerne have til at blomstre. Og jeg har ingen intention om at bygge en virksomhed på 500 mand. Når det bliver mere drift i meget stor skala end innovation, vil det nok være naturligt at kigge på, om nogen skal overtage det,” siger Rune Mai.

Udgangspunktet for mange af virksomheder er i højere grad teknologi end det finansielle. De er altså født anderledes end de etablerede spillere – og hvis de ikke holder fast i at være anderledes, mister de deres relevans. For så findes der etablerede spillere, der kan løse opgaven bedre, mener Mikael Nilsson fra November First.

“Vi kommer ikke derhen, hvor vi bare kan vokse helt vildt, hvis vi bare gør det på samme måde, som de etablerede allerede gør i forvejen.

”Jeg tror, at mentaliteten er helt fundamentalt anderledes. De fleste fintechs ser sig selv som født teknologiske og globale. Vi skal have noget, der virker på europæisk hvis ikke globalt plan fra start. Når vi bygger noget, så smider vi det ud på markedet og får feedback – godt som skidt – og så tilpasser vi teknologien hen ad vejen. Det gør vi, indtil vi har fundet vejen til honningkrukken – for der skal vi hen. Og vi kommer ikke derhen, hvor vi bare kan vokse helt vildt, hvis vi bare gør det på samme måde, som de etablerede allerede gør i forvejen,” siger han.

 

Artiklen er en del af ”Copenhagen Fintech Magazine 2020”.
Du kan læse næste artikel i magasinet her:

Derfor er god kundeservice og personlige services nøglen til langsigtet vækst i finanssektoren