Investeringsselskabet Flame Venture har investeret i Wise Home, et tech-startup der har udviklet en softwareløsning, som kan levere fuldautomatiske forbrugsregnskaber på blandt andet el, vand og varme.
Flame Ventures blev stiftet i 2021 som et søsterselskab til ejendomsudvikleren ELF Development.
”Wise Homes fokus er helt i tråd med vores egne ambitioner, og vi har analyseret Wise Homes løsninger i forhold til vores egen portefølje med rigtig gode resultater. Systemet kan ikke blot sikre os store økonomiske besparelser ved at gøre os opmærksomme på ressourcespild, men kan på sigt også gavne hele branchen og miljøet ved at forenkle processen for eksempelvis DGNB-certificering af ejendomme i drift”, siger Jan Kristensen, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti More i ELF Development.
148 mio. kroner til proptech
Flame Venture blev grundlagt på en ambition om at bidrage til en transformation i ejendomsbranchen, hvor bæredygtige og kundeorienterede løsninger er i højsædet. Derfor vil investeringsselskabet poste 20 mio. euros, svarende til 148 mio. kroner, i tech-virksomheder inden for ejendomsbranchen.
Virksomhederne vil blive valgt ud fra deres evne til netop at bidrage med flere bæredygtige og kundeorienterede løsninger.
“Ejendomsbranchen er en vigtig brik i vor tids udfordringer med klimaforandringer, og derfor skal vi også gøre vores bedste for at blive en del af løsningen. Efterspørgslen på mere bæredygtige løsninger stiger stødt, og vi vurderer, at både teknologierne og kulturen i branchen generelt er moden nok til, at vi kan lykkes med at levere på den efterspørgsel. Vores branchekendskab kan være en hjælpende hånd for selskaberne, vi investerer i, og omvendt sikrer vi at være helt på forkant med nye løsninger, teknologier og muligheder på markedet med henblik på at kunne understøtte vores kerneforretning,” siger Anders Dalskov, CEO i Flame Venture Aps.
Investeringsselskabet har tidligere investeret i Stykka, som har digitaliseret hele processen for design, produktion og drift af inventar, samt Nextfood, som arbejder med vertical farming.