Fra marker i Mexico til mikroskop på Oxford universitet: I Danmark opfandt hun bio-gødning der ikke forurener

This post is also available in: English

Marcela Mendoza-Suarez’ rejse har langt fra været snorlige. Det startede fra de vidtstrakte marker i Mexico, hvor afgrødernes succes kan afgøre folks levebrød, og stødte på et uventet problem. Ikke nok med at den kemiske gødning som bliver brugt forurener alt det kommer i berøring med, så observerede hun at gødningen, der skal nære jorden og sikre frodige høster, også er ujævn i dens effektivitet.  

“Jeg forstod ikke biologien bag gødningen, så jeg besluttede mig for at tage en ph.d. Jeg havde egentlig aldrig tænkt på at ville starte et firma; jeg har faktisk altid bare været drevet af ønsket om at skabe en bedre gødning der kan sikre en bedre fremtid for fødevaresikkerheden og klimaet. Oftest er det jo omvendt, hvor man starter ud fra et ønske om at starte en virksomhed,” siger Marcela med et stort smil og tilføjer;

“Der er allerede så mange gode bakterier i naturen, som vi allerede kan bruge uden at skulle vente. Hvis man bare åbner øjnene og kigger sig omkring, så har naturen stort set alle de svar, som vi har brug for.”

Efter Marcela kom til Aarhus for fire år siden, efter at have færdiggjort sin Ph.d på Oxford Universitet. Det skulle nemlig vise sig at Aarhus huser bedre forhold til, at føre hendes forskning fra laboratoriet og ud i den virkelige verden.

Fra laboratoriet til den virkelige verden

Det afgørende ‘aha-moment’ kom, da Marcela indså, at svaret måske lå i det mikrobiologiske miljø i jorden selv. 

“Det er svært at finde de rigtige bakterier og matche dem med de rigtige afgrøder, så det er det problem, jeg ønskede at finde en løsning på.”

Aarhus Universitet viste sig at være det ideelle sted for Marcelas forskning, for i modsætning til Oxford’s forskningsorienterede miljø, så tilbyder Aarhus en bro mellem laboratoriet og den virkelige verden. Der er grønne faciliteter og muligheden for tæt samarbejde med lokale landmænd.

Feedback-loopet mellem universitetets faciliteter og samarbejdet med landmændene resulterede i oprettelsen af virksomheden SymbioMatch. Patentprocessen er også godt i gang, hvilket for alvor markerer overgangen fra laboratoriet til markedet.

“Efter flere år med dedikeret arbejde blev det endelige gennembrud i forskningen opnået i 2023. Validering af vores teknologien bekræftede, at teknologien kan bruges uden for laboratoriets kliniske miljø, og kan anvendes i den virkelige verden,” forklarer Marcela.

Kendte ingenting til det danske økosystem før mødet med Aarhus

Rejsen gennem Aarhus’s startup-økosystem var en lærerig oplevelse, men at Marcela  havnede i Aarhus var faktisk lidt af en tilfældighed. 

“Tilfældigheden spillede en stor rolle i, at jeg havnede i Aarhus. Jeg mødte professor på Aarhus Universitet Stig U. Andersen på en konference, hvor jeg præsenterede min forskning. Vi falder i snak, hvor jeg fortæller, hvordan jeg gerne ville overføre min forskning til at gøre en forskel. Efter nogle måneder tilbyder han man en stilling som postdoc, og er i dag co-founder i virksomheden.”

Herefter blev Marcela præsenteret for miljøet på Aarhus Universitet, og om hvordan forskning blev omdannet til forretninger.

“Han fortalte mig, at han nok ikke var den bedste person til alt det forretningsmæssige, men at han havde hørt om ‘spin-out’ miljøet universitet. Jeg kendte meget lidt til forretning før jeg kom til Aarhus, men jeg blev trænet i The Kitchen, hvor jeg fik værktøjer til at begynde at tænke ind i forretningsstrategier.”

Udover at blive en del af innovationsmiljøet hos The Kitchen, så startede Marcela også at arbejde i en startup, GrowCap, ved siden af sin forskning, for at få den praktiske erfaring.

“Jeg lærte vildt meget, fordi det var en startup som fejlede, og her er man bare tvunget til at tænke over hvad der gik godt og dårligt. En af de ting som jeg virkelig har fokus på i Symbiomatch, har jeg netop lært fra de praktiske erfaringer jeg gjorde mig her. markeds valideringen skal bare sidde i skabet.”

Videnskaben er på plads. Nu skal vi bevise os som forretning

Forretningsideen bag SymbioMatch startede tilbage i 2022, og siden da har der været en kontinuerlig strøm af støtte. For tre år siden modtog hun støtte fra Innovationsfonden (Inno Explorer). Yderligere støtte fulgte fra SPARK Denmark, Novo Nordisk Fonden, AU-Launch gennem The Kitchen samt Spinout-Denmark fra Villum-fonden. Bidragene har været afgørende for at skaffe den bioreaktor til identifikationsprocessen af bakterierne og til felteksperimenterne.

SymbioMatch har senest indsamlet 4 millioner kroner fra Bioinnovation Institute. Og sammen med co-founders Marcin Naadzieja og Stig U. Andersen er planen er at tiltrække private investorer i 2025 for at øge virksomhedens værdi og ekspandere yderligere, men en af de største udfordringer er at sammensætte det rette team og udvikle salgsstrategierne.

“Teknologien er jo bevist, så fokus ligger nu på at kommercialisere vores teknologi og demonstrere effektiviteten. Det handler om at vise os selv som en levedygtig forretning. Vores tilgang er simpel: Vi beder blot landmændene om en jordprøve og oplysninger om deres afgrøder. Derefter fermenterer vi bakterierne i laboratoriet, før vi sender dem tilbage til landmændene igen. Vores løsning er helt naturlig og forurener ikke miljøet. Ved at det sker på celleniveau, så er det hele forbundet direkte til planten, og vi sikrer, at næringsstoffer såsom nitrogen forbindes direkte til planten, hvilket adskiller os fra kemisk gødning. Ved vores løsning skal planterne ikke selv opsøge næringsstofferne i den omkringliggende jord, hvor meget af det der går til spilde eksempelvis ofte havner i grundvandet.”