You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Fusion i Odenses robotklynge

Nordbo Systems har fusioneret med LEAD Robotics. Navnet på den nye fælles virksomhed er Nordbo Robotics og fremtiden for den nye virksomhed byder på ekspansion til Kina.

Robotklyngen i Odense har fået et nyt medlem. Det er godt nok to velkendte navne i robotmekkaet, der går sammen, men fusionen skaber et ny og stærk aktør i udviklingen af robotteknologi.

Nordbo Systems og LEAD Robotics har indtil juli i år ageret som to selvstændige virksomheder. De har dog haft et så tæt samarbejde de seneste par år, at de har vurderet, at der ville være mange fordele ved en fusion og fremover hedder de Nordbo Robotics.

“Robot og automations verdenen smelter i øjeblikket sammen med IT-verdenen, hvilket giver fantastiske muligheder for at øge fleksibiliteten i løsninger til case-packing, palletering, sortering, polering og slibning. Vi vil være blandt de bedste til at udnytte de værktøjer IT-verdenen byder på, herunder Simulering, kunstig intelligens, SaaS, IoT og Cloud Computing,” siger den unge virksomheds CTO Jimmy Alison Jørgensen.

Ekspansion til Kina – unik position

Virksomheden består i dag af 15 mand, og det er planlagt at medarbejderantallet fordobles inden for et år. Dertil vil der komme en betragtelig ekspansion til Kina inden for den nærmeste fremtid.

“Vi kan ikke fortælle mere om det på nuværende tidspunkt, men vi forventer snart at sætte endnu mere skub på vores aktiviteter i Kina. Vi er i en unik position med vores tekniske know-how og vores eksisterende forbindelse til det kinesiske marked. Det giver derfor rigtig god mening at satse på eksport til dette marked,” fortæller virksomhedens CEO Leo Zhou.

“En stor del af verdens bearbejdning foregår i Kina, og der er et massivt og stigende behov for automatisering af opgaver som f.eks. polering, da dette er yderst sundhedsskadeligt og et område, hvor det er svært at finde uddannet arbejdskraft. Vi har allerede leveret vores Mimic løsning til flere kinesiske virksomheder, og den kommer på Shanghai messe CIIF sidst i september,” siger han.

Efter fusionen bliver den adm. direktør i Nordbo Systems Leo Zhou fremover CEO for Nordbo Robotics og den administrerende direktør i LEAD Robotics, Jimmy Alison Jørgensen bliver CTO. Tidligere CTO for Nordbo Systems Lukasz Zymla bliver ansvarlig for operation og support.

UGENS STARTUP: