Hvad er skattekreditordningen?

Hvad er skattekreditordningen?

@Redaktionen

This post is also available in: English

Formålet med skattekreditordningen er at styrke likviditeten i danske virksomheder, der driver forsøgs- og forskningsvirksomhed, og som endnu ikke har opnået større indtægter. Ordningen skal dermed tilskynde danske virksomheder til at udvikle nye og bedre produkter og systemer, der kan give dansk erhvervsliv en konkurrencefordel.

Mange danske erhvervsvirksomheder har gjort brug af ordningen, der har eksisteret siden 2011.

Skattekreditordningen giver virksomheder, der har skattemæssige underskud, mulighed for at anmode Skattestyrelsen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der fradrages som forsøgs- og forskningsudgifter. ”Prisen” for at opnå skattekreditten er, at underskuddet, der udbetales skattekredit på grundlag af, fortabes.

Hvilke betingelser skal opfyldes for at anvende ordningen?

Det er en betingelse for at kunne anvende ordningen, at virksomheden har haft skattemæssige underskud, der stammer fra udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Forsøgs- og forskningsvirksomhed omfatter navnlig udgifter til grundforskning og anvendt forskning, der typisk afholdes af lægemiddel- eller biotekvirksomheder. Derudover omfatter reglerne virksomhedens udgifter til udviklingsarbejde, dvs. anvendelse af videnskabelig eller teknisk viden til at fremstille nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer og tjenesteydelser.

Udviklingsarbejde er et noget rummeligt og abstrakt begreb. Om det udviklede produkt er nyt eller væsentligt bedre, skal vurderes i forhold til det tekniske eller videnskabelige udviklingstrin i samfundet på udviklingstidspunktet. Vurderingen kan være svær og kompliceret og kræver ofte viden om relevant praksis på skatteområdet samt dyb indlevelse og forståelse for virksomhedens udviklingsprojekt.

Udviklingsarbejde kan omfatte såvel tekniske som industrielle opfindelser, robotteknologi, bedre produktions- eller fremstillingsmetoder og lignende. Designs kan være omfattet, hvis designet i sig selv giver produktet nye eller meget bedre egenskaber.

Udvikling af software, AI, algoritmer og kildekoder kan også være omfattet af ordningen, hvis arbejdet ligger udover rutinemæssig softwareudvikling. Det vil sige at bug-fixes, mindre fejlretninger i kildekoderne og tilpasning til underliggende systemopdateringer ikke er omfattet af ordningen. Der stilles i administrativ praksis strengere krav til, hvornår softwareudvikling anses for ny eller væsentlig bedre, idet software i dag anvendes bredt i samfundet efter de seneste års digitalisering. Softwareudvikling er uden tvivl den type udviklingsarbejde, der har givet anledning til de fleste skattesager om skattekredit. Der synes således at være en grundlæggende uenighed mellem Skattestyrelsen og virksomheder om, hvornår virksomheden har foretaget nyudvikling af software eller der foreligger softwareudvikling af rutinepræget karakter.

De skatteretlige kriterier for at opnå skattekredit er derfor hovedsageligt baseret på tekniske og videnskabelige kriterier. Projektets forretningsmæssige potentiale eller demonstration af innovation og nytænkning i udviklingsprocessen tillægges ikke større vægt i vurderingen.

Uden nærmere grundlag herfor lægger Skattestyrelsen desuden vægt på, om projektet indeholder et nyhedselement, et element af kreativitet og et usikkerhedsmoment.

Dokumentationskrav

Virksomheden skal kunne dokumentere, at projektet opfylder de skatteretlige betingelser for at opnå skattekredit. Som udgangspunkt skal virksomheden kunne give en fyldestgørende redegørelse af udviklingsprojektets funktioner og egenskaber samt kunne fremlægge en specifikation af udgifterne eller et time- og sagsregnskab, hvis udgifterne består af lønudgifter.

Det er ikke tilstrækkeligt, at virksomheden hævder, at udviklingsprojektet er helt nyt. Det skal også kunne påvises. Der skal derfor vedlægges ekstern verifikation af udviklingsprojektet, fx patentansøgning, godkendelse af tilskud eller lån, udtalelser eller artikler fra eksperter mv.

Hvordan anmoder vi om skattekredit og hvad er processen?

Der kan anmodes om skattekredit via virksomhedens selvangivelse. Der er en særskilt rubrik til dette formål. Der skal samtidig vedlægges redegørelse og dokumentation, der understøtter, at der er udviklet nye eller væsentligt bedre produkter (se afsnittet ovenfor). Hvis virksomheden er et selskab, som indgår i en sambeskatning, er det administrationsselskabet, der skal anmode om skattekreditten.

Hvis virksomheden ikke har anmodet via selvangivelsen, kan der anmodes om genoptagelse af skatteansættelsen. Der kan anmodes om genoptagelse tre år tilbage i tid.

Der er fordele og ulemper ved begge fremgangsmåder.

Hvis der er anmodet om skattekredit via selvangivelsen, vil Skattestyrelsen oftest foretage en kontrol af anmodningen, og dette kan både ske inden eller efter udbetalingen af skattekreditten. Enkelte gange sker kontrollen flere år efter udbetalingen. Hvis virksomheden ikke har givet fyldestgørende oplysninger ved selvangivelsen, vil Skattestyrelsen bede om yderligere oplysninger. Hvis Skattestyrelsen mener, at betingelserne ikke er opfyldt, vil udbetaling enten nægtes eller den udbetalte skattekredit genopkræves med renter. Renterne er i en størrelsesorden på 8-9 % pr. år og er ikke skattemæssigt fradragsberettigede.

Dette kan få store økonomiske konsekvenser for en likviditetspresset virksomhed og i værste tilfælde medføre, at selskabet tages under konkursbehandling.

Hvis der anmodes om skattekredit via genoptagelse, vil Skattestyrelsen foretage en kontrol på fra anmodningstidspunktet. Der vil ikke ske udbetaling af skattekredit, før Skattestyrelsen har godkendt anmodningen og afsluttet kontrollen.

Er virksomheden uenig i Skattestyrelsens afgørelse, kan den påklages til Landsskatteretten, der foretager en ny og uafhængig vurdering af, om Skattestyrelsens afgørelse er korrekt. Der gives omkostningsgodtgørelse i klagesager Landsskatteretten, men sagsbehandlingstiden er ofte lang, ligesom omkostningerne til sagen kan blive uforholdsmæssigt store.

Ofte stillede spørgsmål om skattekreditordningen

Grundet de komplicerede regler om skattekredit og de mange skattesager på området, er der opstået en del spørgsmål og myter blandt virksomheder om skattekreditordningen:

”Vi har aktiveret udviklingsomkostninger i regnskabet? Hvorfor nægtes vi skattekredit?”

Om udviklingsomkostninger kan aktiveres regnskabsmæssigt, beror på økonomiske kriterier. Om udgifter kan indgå i grundlaget for skattekredit, hviler derimod på tekniske og videnskabelige kriterier. Dermed afgrænses udgifterne helt forskelligt.

”Vores produkt er innovativt og helt nyt. Hvorfor nægtes vi skattekredit?”

Om et produkt er innovativt eller nyt er ikke ensbetydende med, at det opfylder betingelserne for skattekredit. Der skal foretages en vurdering af, om produktet i en teknisk eller videnskabelig kontekst er helt nyt eller væsentligt bedre end eksisterende produkter.

”Vores konkurrent har fået udbetalt skattekredit, selvom vi har udviklet et mere kompliceret produkt eller software end dem. Hvorfor er vi blevet nægtet udbetaling af skattekredit?”

Det beror altid på en konkret vurdering, om udviklingsprojektet opfylder betingelserne. Skattestyrelsens udbetaling af skattekredit betyder dog ikke, at de har undersøgt eller godkendt grundlaget herfor. Medmindre konkurrenten har fået godkendt skattekreditten gennem en kontrol, vil konkurrenten således bære en latent risiko for genopkrævning af kreditten.

”Hvorfor udbetaler skattestyrelsen beløb uden at undersøge grundlaget forinden?”

Det er politisk bestemt, at udbetalinger sker inden selve kontrollen af beløbet. Dette skyldes, at virksomheder, der opfylder betingelserne og er likviditetsmæssigt presset, ikke skal vente unødig lang tid på at få udbetalt skattekreditten. Hensynet til, at skattekreditten udbetales til disse virksomheder, anses dermed at veje tungere end hensynet til at visse virksomheder, der ikke opfylder betingelserne, risikerer at blive genopkrævet skattekreditten.

Sammenfatning og gode råd

Sammenfattende er skattekreditten en ordning, som kan give særligt nystartede og underskudsgivende virksomheder et likvidationsmæssigt pusterum. Dog hviler ordningen på et komplekst regelsæt, og virksomheden afkræves ofte en fyldig og omfattende dokumentation af Skattestyrelsen, før de kan opnå udbetaling af skattekreditten.

Skattekreditordningen medfører alene en likviditetsforskydning, og virksomheden bliver derfor hverken rigere eller fattigere ved skattekreditordningen. Overvej derfor om virksomheden reelt har behov for likviditeten eller kan klare sig uden. Afstem risikovillighed, og vurdér om virksomhedens økonomi og soliditet kan tåle en genopkrævning af skattekredit.

Hvis I beslutter jer for at søge om skattekredit, så gør jeres hjemmearbejde, inden I anmoder om skattekredit. Få gerne hjælp af jeres revisor eller skatterådgiver, inden I bruger kostbare ressourcer og tid på at udarbejde en dokumentation, som Skattestyrelsen ikke godkender.

Hvis virksomheden har udviklet software, så vær ekstra påpasselig, da Skattestyrelsen nægter udbetaling af skattekredit i stort set alle sager om softwareprojekter.

Kontakt BDO for at høre nærmere:

Mads Juul Hansen
Mail: Mahan@bdo.dk
Mobil: 30 93 56 95
Mark Stahlbaum Larsen
Mail: marla@bdo.dk
Mobil: 24 47 01 38