You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

I Danmark får forskningen topkarakter, mens kommercialiseringen halter

Dansk forskning er i verdensklasse, men forløses for sjældent i forretning og nye produkter, viser EU-undersøgelse. Og selvom dommen er lige til, er løsningen det ikke nødvendigvis.
Dansk forskning er i verdensklasse, men forløses for sjældent i forretning og nye produkter, viser EU-undersøgelse. Og selvom dommen er lige til, er løsningen det ikke nødvendigvis.

This post is also available in: English

Historien om dansk forskning er både opbyggelig og nedslående. 

Året rundt præsenterer de danske forskere og universiteter banebrydende resultater og producerer ny viden til topkarakter. Sidste år kulminerede succeshistorien, da Morten Meldal, professor i kemi ved Københavns Universitet, modtog Nobelprisen for sit arbejde inden for funktionel kemi.  

”Det, vi mangler i Europa – og særligt i det danske økosystem – er finansiering”

Stephan Christgau, medstifter af den svenske venturefond Eir Ventures.

Problemet er bare, at vi er ikke særligt dygtige til at omsætte alt den viden til ny forretning. 

Det fastslog en international rapport om Danmarks innovationsevne, som Boston Consulting Group foretog på vegne af EU-Kommisionen 2020.

”Det, vi mangler i Europa – og særligt i det danske økosystem – er finansiering. Vi er årtier bagefter USA, der jo med stor succes har den her venturemodel, hvor domæneeksperter investerer risikovillig kapital i det helt tidlige stadie, mens virksomhederne hverken har omsætning eller kunder, og har erfaring med at bygge værdifulde virksomheder. I Danmark er der stort potentiale og kompetencer for at skabe startups og spinouts, men kun meget få lokale specialist investorer,” forklarer Stephan Christgau, medstifter af den svenske venturefond Eir Ventures, der har specialiseret sig i life science-startups i det tidlige stadie.

”Når vi investerer, er det jo langt fra alle virksomhederne, der overlever. Men dem der gør, bliver kæmpe succeser og betaler for alle dem, der mislykkedes,” fortsætter han.

Stephan Christgau medstifter af den svenske venturefond Eir Ventures der har specialiseret sig i life science startups i det tidlige stadie

UCPH Ventures

  • UCPH Ventures formål er at investere i spinouts fra universitetet.
  • Det er første gang, at et dansk universitet etablerer et selskab med det formål.
  • UCPH Ventures er stiftet som en sidefond til venturefonden, Eir Ventures, der bl.a. har finansiering fra European Investment Fond, Vækstfonden, Novo Holdings A/S, den svenske kapitalfond SamInvest og seks svenske universiteter, samt en række private investorer.


Første universitetsfond

I 2022 stiftede Eir Ventures i samarbejde med Københavns Universitet UCPH Ventures; en såkaldt sidefond med tilsagn på omkring 915 millioner kroner fra blandt andre Vækstfonden og den Europæiske Investeringsfond (EIF) udover Københavns Universitet selv. 

”Jeg tror vi fandt ud af, at mange af projekterne på universiteterne ikke var virksomheder, men produkter og idéer. Ikke løsninger.”

Lars Jensen, Partner i Scale Capital. 

Målet er forløse mere forskning i forretning ved at investere i de mest lovende startups og spinouts, der kommer ud af de danske universiteter.

”At investere i det her område kræver, at man har erfaring og videnskabelig tyngde nok til at kunne vurdere projekter. I Skandinavien mangler vi virkelig specialiserede venturefonde og investorer, der kan bygge bro til de store generalist-fonde og det omkringliggende samfund,” forklarer Stephan Christgau.

Og den brodannelse mangler lige nu. Den danske venture- og teknologifond Scale Capital har tidligere været tæt tilknyttet startupmiljøet omkring universiteterne, men har over de seneste år valgt at fokusere på andre områder.

”Vi trak os ud af området for et par år siden, fordi projekterne og virksomhederne simpelthen er for tidlige til, at vi kunne vurdere forholdet mellem, hvor de er og hvor meget succes, de potentielt kunne få i fremtiden,” forklarer Lars Jensen, Partner i Scale Capital. 

Selvom mange universiteter laver nye tiltag for at give de studerende mere forretningsforståelse, blev det ofte en hæmsko for Scale Capital. For venturefonden oplevede, at man på universitetssiden ikke gjorde nok for at gøre det attraktivt for investorerne.

”Jeg tror vi fandt ud af, at mange af projekterne på universiteterne ikke var virksomheder, men produkter og idéer. Ikke løsninger. Stifterne fokuserede ofte ikke nok på forretningsdelen, og når den del negligeres, gør det det svært som investor at se en skalerbar virksomhed for sig. Ting som markedsanalyse, markedsføring og growth hacking er jo også en videnskab i sig selv og kan være lige så vigtigt som selve teknikken bag løsningen,” fortæller Lars Jensen.

Lars Jensen Partner i Scale Capital

Konklusioner fra EU-rapporten ‘Ten steps, and a leap forward: taking Danish innovation to the next level’

  • Danmark er afhængig af få forskningstunge selskaber inden for især life science og samspillet med små firmaer og iværksættere er begrænset.
  • Dansk innovationsevne er de seneste år dalet, mens EU omvendt har forbedret sig.
  • Danmarks forskningsresultater er i top, men fører i utilstrækkelig grad til kommerciel innovation, hvilket først og fremmest gør sig gældende hos iværksættere og SMV’ere.


At knække koden

Selvom der har været mange tiltag, der skal forbedre kommercialisering af dansk forskning, er løsningen ikke lige til. For på den ene side skal investorerne rustes bedre til at forstå startups og spinouts fra universiteterne og på den anden side mangler der en forretningsforståelse, der vil gøre investeringer nemmere, mener Lars Jensen.

”I langt de fleste tilfælde, er det ikke et spørgsmål om funding. Det er et spørgsmål om viden,” siger han.

Og at det ikke kun handler om finansiering og penge, er Stephan Christgau og Eir Ventures enig i. I stedet er det lige så vigtigt at skabe et økosystem, hvor de gode historier bliver delt mellem iværksættere, investorer og det omkringliggende samfund.

”Selvfølgelig er penge ikke i sig selv nok. Vi skal blive bedre til at dele succeshistorierne. Fortælle om de ting, der rent faktisk er blevet til noget og lykkedes. Det inspirerer og viser alle begge sider af bordet de veje, man kan gå som startup og spinout. Der er rigtig mange gode historier derude, men for få af dem bliver fortalt,” siger han.

UGENS STARTUP: