Det danske startup-økosystem er vokset eksplosivt det seneste årti. En millioninvestering til vækst i en startup var for ti år siden ret eksotisk. I dag sker det ofte flere gange om ugen – også selvom den risikovillige kapital lige nu holdes tættere til kroppen end tidligere.
De mange investeringer gør det umuligt for os at skrive en artikel om dem alle. Derfor prøver vi sammen med læserne, altså dig, og gode aktører i økosystemet løbende at kortlægge investeringerne.
Læs også: Investeringer i uge 43: Få overblik over hvor kapitalen bevæger sig hen – TechSavvy
Initiativet er designet til at give investorer, iværksættere og andre interesserede en forståelse af, hvor kapitalen bevæger sig hen, og hvilke områder, der oplever vækst.
Kender du til en investering, som ikke allerede er i databasen, kan du skrive til os på Investering@techsavvy.media.
Ugens investeringer
- Cordulus har sikret en investering på DKK 22 millioner fra Danish Agro og Pajbjergfonden til at udvide sine præcise vejrprognoser på globalt plan. Læs historien her.
- SelfBack har lukket en investeringsrunde med nye og eksisterende investorer til at udbrede deres sundheds-app. Beløb og investorer er ikke offentliggjort.
- Fintech-virksomheden Embankment har hentet DKK 30 millioner i investeringer fra Seed Capital Denmark og EIFO. Læs historien her.